I mørket er alle katte grå

[Cora Vildkat]

"Et styks? Et styks?" Udbrød Cora med forargelsen dryppende fra stemmen, men det var stadig bare en del af spillet, "Hvoff' spytt'd'm ikk i'nsigt, v'du f'nær'mig!"
Hun havde ganske vist plukket mere end bare brevet fra rytteren, men det var sagen uvedkommende. Hun følte at hun gjorde Bryce en tjeneste og det var en dybt urimelig pris han forslog.
" 'Normt marv' rytter! Mønstre og l'mul' på rust'. Tror d'var guld. Lign guld. Man send'ikk normali'dags brev' m' s'fin rytter." Fortsatte hun som om hun havde nogen idé om hvordan rige mennesker normalt sendte breve og hvad der var normalt, "Et styks h'sig. Burd' g'and' sted m'brev, hvis d'tak. M'nej, Cor' tænkt' på Kong Bryce Sarka og 'tak er f'nærm. Jeg burde.."
Hun skævede op.
"Seks styks.."

[Brishen Cipris]

Bryce hævede brynene igen og blottede tandrækken i et smørret smil da Cora med store ord begyndte at protestere. Han havde ikke forventet andet og betragtede hende underholdt mens talestrømmen fortsatte med en fart der næsten gjorde hende uforståelig. Den store mand på stolen ved siden af Cora brølede af latter og gav hende et skulderklap der ville have fået selv den bedste til at vakle under presset "Bare pres ham, tøs. Han har godt af det!" Bryce selv himlede med øjnene, men så ikke mindre underholdt ud af den grund da han løftede hånden fra bordet og holdt tre fingre op foran hende "Tre. Hvilket er mere end dobbelt så meget som jeg burde tilbyde for en påfugls kærlighedsserenader på skrift."

[Cora Vildkat]

Cora var stadig bekymret om hun var gået for vidt, da hun fornemmede at nogen langede ud efter hende. Med et hurtigt sæt og veltrænede reflekser lykkedes det at undvige. Bevægelsen fik hende nærmest til at vælte ud af stolen og hun så panisk i retningen af angriberen da det så småt gik op for hende, at han var ganske velmenende. Den store mand fik et ikke særlig undskyldende smil før Cora vendte opmærksomheden tilbage mod Bryce. Hun havde mest af alt lyst til at trække prisen op til 4, men selv efter den pludselig hændelse havde chokket sat sig i hendes krop og gjorde hende småparanoid. Desuden var 3 stykker en ganske god pris, når alt kom til alt.
"Top." svarede hun blot og skubbede konvolutten hen over bordet.

[Brishen Cipris]

Bryce var tæt på at grine da Cora nær blev vippet af stolen, men holdt masken. Det eneste der afslørede ham var den stadig trækning i hans ene mundvig og glimtet i de mørke øjne. Han havde forlængst glemt sine stadig fugtige bukser. I varmen fra ilden tørrede de alligevel hurtigt og den lille forhandling med Cora om et brev han egentlig ikke antog ville indeholde noget brugbart, var underholdning i sig selv.

"Top." gentog han hende, løftede hånden fra bordet og rakte den frem mod hende for at forsegle aftalen "Hvis det ér en kærlighedserklæring, sætter jeg den første den bedste skjald til at sætte det på melodi og sender Sam ud at synge det for dig." tænder blev igen blottet i et smørret smil. Det var egentlig en ganske god aften alt i alt.

[Cora Vildkat]

Storsmilende spyttede Cora sig selv i hånden og tog Bryce'. Under bordet havde hendes frie fingre dog lukket sig om skæftet på hendes kniv, blot i tilfælde af at der skulle ske noget i de få sekunder hun var fastholdt. Ikke at hun forventede det, men det kunne altid betale sig at være forberedt.
"D've' lig' hvordn m'ska' 'handl' en tøs.." Svarede hun leende, en anelse mere tryg i sit kropssprog efter hun havde fået sin hånd tilbage. Nok på grund af sin opvækst, brød Cora sig ikke rigtig om at folk havde fat i hende, det var sikkert også, nu hun tænkte over det, derfor at fysisk intimitet sjældent gik så vidt for hende og altid var på hendes præmisser. Hun lænede sig nysgerrigt ind over bordet og kastede blikke efter konvolutten, "Så hva'e'd..?"

[Brishen Cipris]

Bryce gav Coras hånd et fast klem og slap den igen uden at holde den fast længere end højest nødvendigt "Du har ingen anelse, min tøs." svarede han tørt igen og udløste et kor af latter og lumre kommentarer omkring bordet. Bryces hånd forsvandt ned under bordet og da den kom til syne igen, landede tre klirrende kobberstykker på bordet før han strakte armen, satte en finger på brevet og trak det hen mod sig selv.

Så slap han Cora med blikket og tog brevet op, brækkede lakseglet med et tydeligt knæk og foldede det grove papir ud. Hans blik løb hurtigt ned over det uden at svare hende, fangede enkelte ord og sprang andre over han ikke umiddelbart kunne læse eller forstå. Et minuts tid sad han sådan før han foldede brevet sammen igen og rystede på hovedet "Intet brugbart.." konstaterede han forsinket og lagde hånden fladt ovenpå brevet "Med mindre du er interesseret at høre en søn af Mandash tigge sin far om flere penge."

[Cora Vildkat]

Det var absolut intet ved situationen beskrevet, der resonerede med Coras dagligdag. Hun havde ikke det store forhold til hverken adelige, forældre eller - fra tid til anden - penge, så hun var efterladt med et blankt udtryk. Et glimt i hendes øje afslørede dog at noget havde gået op for den unge gadetøs. I et kort øjeblik var hendes ansigt oplyst af realisationen, før hun lynhurtigt snuppede de tre mønter fra bordet og fik dem til at forsvinde i det virvar af tæpper og vintersjaler der udgjorde hendes vintertøj. Selvom det havde givet hånd og det hele, var hun stadig ikke fuldt overbevist om at han ikke ville ændre mening.
"Jam' j'ska' os vider'.." sagde hun hurtigt og strækte graciøst sig op på benene, "Mas' a'ta' sig til."

[Brishen Cipris]

Bryce havde endnu ikke flyttet hånden fra brevet da Cora rejste sig og tog sin afsked "Det kunne jeg forestille mig." han lænede sig tilbage i stolen igen, strakte benene mageligt ud og trak i samme bevægelse brevet til sig hvor det forsvandt ud af syne (og sikkert endte i en af hans lommer) "Husk mælken og fisken til Killingerne." han nikkede op mod baren hvor krofatters buldrende stemme gik tydeligt igennem.

Hans blik fulgte hende vurderende mens hun banede sig vej i samme retning og da han et øjeblik fangede krofatters blik, nikkede han mod hendes blonde hovedet. Han fik et et bekræftende nik tilbage. Mere var ikke nødvendigt. Tilbage var kun at vente på et endeligt svar fra Vildkatten - forhåbentligt snart og efter det mere venten der måske kunne kunne blive enden på Grævlingens gemmeleg.

Tråd lukket