Intro

Dette er en oversigt over forskellige områder inden for den tortallanske kultur. Beskrivelserne er ikke udtømmende, men hvis du er i tvivl, så spørg endelig.

Det skal bruges som opslagsværk og det er således ikke meningen, at du skal læse alting igennem, inden du kan give dig i kast med at spille. Brug dem som opslagsværk, når du skal bruge dem.

Hvis der er noget, som du godt kunne tænke dig en oversigt til, så send en PM til Gudinden og så vil vi overveje at lave en sådan.

Geografi

Tortalls grænse mod vest skabes af Smaragdhavet. Den nordlige grænse går ved Scanra, den østlige ved Tusaine, Galla og Tyra og mod syd skabes grænsen af Indlandshavet der adskiller Tortall og Carthak. Dette giver lange kyststrækninger, men også en del omstridte grænser.

Den østlige grænse går langs med Drell-floden, som munder ud i Indlandshavet. Drell-floden er Tortalls største flod. Den næststørste er Oloron-floden, som løber tværs gennem landet fra øst mod vest og munder ud i smaragdhavet.

En bjergkæde danner den nordlige grænse mellem Tortall og Scanra. Bortset fra dette, er Tortall fladt i nord. Den Store Sydørken er naturligvis temmelig flad, men længere mod syd, langs med kysten, er det bjergrigt og kuperet.

Klimaet er overvejende tempereret med fremherskende sydvestlige vinde fra Smaragdhavet. Vejret omkring hovedstaden Corus er overvejende fugtigt og overskyet omkring halvdelen af tiden. Milde vintre, kølige somre. Længere nordpå er vintrene hårdere og længere sydpå er der meget varmt om sommeren på grund af Den Store Sydørken, som dækker en stor del af det sydlige Tortall.

Styre

Tortall er et monarki med arvefølge. Den nuværende regent er Kong Jonathan d. 5. Han er ikke enevældig, men har en forsamling af udvalgte rådgivere fra fremtrædende adelsslægter, der alle er med inde over større beslutninger. I Jonathans morfar og oldefars tid blev rådet kaldt Kongens Råd. I hans mor, dronning Lianokamis, kendtes rådet naturligt nok, som Dronningens Råd, men med en mandlig regent på tronen, er vi nu tilbage ved Kongens Råd.

Ud over Kongens Råd, findes der to andre ledende, men mindre prominente råd: Adelsrådet og Borgerrådet. Begge råd har stemmeret når det kommer til hvad staten skal bevillige penge til. Normalt er Rådet ikke aktivt i sommermånederne, men regenten kan indkalde alle medlemmer når som helst hvis grunden er vigtig nok. Under Kong Jonathan IV, fik kvinder ret til en plads i begge råd.

Folk der er sikret en plads i Kongens Råd på baggrund af deres rang eller stilling er:
Hertuger, eller hertuginder, der sidder som ansvarlig for et len, profossen, kommandanten for Den Kongelige Livgarde, kommandanten for Dronningens Ryttere og lederen for væbnerskolen.

Adelsrådet består, som navnet hentyder til, af tortallanske adelige, mest almindeligt lensherrer, men der har været undtagelser. Rådet består ikke af alle Tortalls lensherrer. En plads i Rådet er en man bliver givet eller gør sig fortjent til.

Borgerrådet består af prominente borgerlige fra hele Tortall, men måske overvejende fra Corus. Selvom mange ser Borgerrådet som mindre værd end Adelsrådet, er deres beføjelser og rettigheder i bund og grund de samme.

Økonomi

Møntfoden i Tortall er den tortallanske nobel. Der findes fire mønter; den mindste er et kobberstykke, fulgt af en kobbernobel, en sølvnobel og en guldnobel som mønten med den højeste værdi.

En guldnobel er lig med ti sølvnobler.
En sølvnobel er lig med ti kobbernobler.
og en kobbernobel er lig med ti kobberstykker.
Tortall er overvejende landbrugsland og de mest almindelige afgrøder er hvede, byg, rug og havre. Andre almindelige afgrøder tæller de fleste grøntsager og frugt, siden næsten alle med respekt for sig selv har en større eller mindre køkkenhave eller frugttræer. Der findes dog også industri i form af tømmer, minedrift og fx. uld. Tortalls vigtigste eksportvarer er madvarer, tømmer, uld og andre animalske produkter og de vigtigste importvarer tæller krydderier, udenlandske madvarer og luksusvarer i form af fx. silke.

Kultur

Religion: Tortallanere tilbeder alle De Store Guder men hovedsageligt Den Store Modergudinde og Mithros. For en komplet liste over guderne, se TP wiki.

Sprog: Fællesøstligt, eller fællessproget, er det sprog der overvejende bliver talt i alle De Østlige lande. Det inkluderer også alle tortallanere, ligesom mange af Den Store Sydørkens indfødte befolkning - Bazhirerne, både taler og forstår fællessproget.

Uddannelse: Uddannelse og skolegang i Tortall er i de fleste tilfælde en privat affære. Nogle templer har undervisning for dårligt stillede børn og unge, men har problemer med at finde økonomisk støtte til at opretholde tilbuddet. Før i tiden blev borgerlige oftest undervist af deres mødre eller andre familiemedlemmer, eller, hvis de fik en læreplads, blev det deres Mesters ansvar at uddanne dem. Under Kong Jonathan d. IV og Dronning Thayet, blev der oprettet offentlige skoler, først i Corus, men konceptet med offentlig skolegang har over de sidste halvtreds år, langsomt, men sikkert, bredt sig til alle Tortalls større byer. Undervisningen er gratis og ikke obligatorisk.

Adelige børn har oftest private læremestre fra de er små. Når de når ti år, har de flere muligheder, men alle kræver at de forlader deres hjem.

Piger bliver oftest sendt på klosterskole hos præstinderne i Gudernes By, mens drenge (især den ældste) bliver sendt til Corus for at starte deres træning til riddere. Den tredie mulighed er en magisk uddannelse i enten Gudernes By eller ved Det Kongelige Universitet i Corus, hvor man også kan tage andre universitetsuddannelser. Pigerne forlader klosterskolen når de bliver 15, en ridder gennemgår sin prøvelse efter 8½ års træning og en magiker er typisk uddannet og har en mestergrad, når de er cirka 30.

Ægteskab: For den borgerlige stand bliver ægteskab mestendels indgået af kærlighed. For adelsstanden er ægteskaber oftest arrangeret af praktiske grunde, det være sig forretninger, sammenknytning af slægter og meget andet og det er en meget normal antagelse at familiens ældre kan finde et bedre parti end hvis man lader de unge mennesker selv vælge ud fra følelser og potentielt ender i et ulykkeligt ægteskab. Bryllupper foregår forskelligt alt efter religion, men en håndfæstningsceremoni er det mest almindelige i Tortall.

Højtider

En liste over de tortallanske højtider. Nogle af dem er nævnt i bøgerne, nogle har vi fundet fra lignende kulturer. Beskrivelserne er vejledende og der vil sandsynligvis være forskel på måden, folk fejrer dem alt efter geografisk placering.

---

Imbolc - 2. februar
Imbolc er kendt som Lysets Fest og er den første dag i det Tortallanske forår. Det er her jorden vågner fra sin vinterdvale, hvor guderne genvinder deres styrke og lader solens stråler skinne på jorden, for at vække de dvalende frø til live.

Man forbereder sig til foråret og sommerens lys med masser af lys, fakler og bål. Det er desuden på denne dag man skal tage vejrvarsler for høsten det kommende år.

Ostara - 21. marts
Ostara er forårsjævndøgnet - dag og nat er lige lange på denne ene dag. Solen står op i stik øst, og går ned i stik vest. Ostara står for frugtbarhed og forår og symboliseres ofte med en hare eller kanin. På Ostara fejrer man forårets komme, den spirende, grønne jord som nu oplyses og varmes af solen.

Traditionerne på denne dag indeholder fejringen og nydelsen af foråret - det er tiden hvor man går ud i skoven, på markerne, til kilderne osv. og mærker at jorden og dyreriget igen er i live. Man fejrer den bl.a. ved såning og tilrettelæggelse af urtehave, køkkenhave, udsmykning af æg, der bruges til æggejagt og man husker på forårsdyrene som harer, fugle og kaniner. Ostara er en tid for balance og reflektering – hvilke ting ønsker man at forny og hvilke ønsker man at påbegynde i sit liv?

Beltane - 1. maj
Beltane er kendt som Gudindens Store Hyldest og er livets store fejring. Det er den hellige forening, håndfæstningen mellem det maskuline og feminine, Guden og Gudinden, manden og kvinden. Det er Kærlighedens Dag og Elskovens Nat. Majfesten er fejringen af vildskaben, urinstinkterne og drifterne. Det er Frugtbarhedens fest, og Jorden fejres med glødende romantik, løssluppen erotik, kissemissen i krogene, samt store blussende bål.

Der springes bogstavelig talt over bål, særligt for kærestepar og dette skal sikre en god og frugtsommelig høst. Der trommes, danses og synges, til langt ud på natten. Beltane er desuden altid populær som dato for håndfæstninger.

Midsommer - 21. juni
Midsommer er sommersolhvervet. Den dag på året, hvor dagen er længst og natten kortest. Det er Solens Dag, sommerens højdepunkt, glæden og nydelsens dag – tiden hvor Moder Jord står i sommerflor. Midsommer markerer vendepunktet, og herefter bliver dagene kortere og kortere.

Midsommer fejres med Midsommerdans omkring store bål, for at symbolisere det evigt drejende årshjul. Midsommer er dagen og natten for magi af enhver slags, dog er renselses-, helbredelses-, kærligheds- og beskyttelsesmagi traditionelle magiformer på denne festdag. Ud over det vælger rigtig mange at lade sig håndfæste i tiden omkring Midsommer, ligesom ved Beltane.

Lughnasadh - 1. august
Lughnasadh er den første høstfest og indledningen til efteråret. Det er Brødets Fest, tiden hvor kornet er modent og skal høstes. Moder Jord er skænkeren af frugt, korn og grønt - det er en tid med masser af dejlig mad. På denne aften tændes der bål til ære for solguden Lugh; der danses, festes og spises. Gudinden og Guden er modne og frodige; jorden og dyreriget lever i bedste velgående.

Det er Maden og Vinens Fest, og tiden hvor man høster - og nyder - de første frugter, gjort af sit hårde arbejde.

Mabon - 21. september
Mabon er Efterårsjævndøgnet - dag og nat er lige lange. Det er den sidste Høstfest, og tiden for vin- og mjødbrygning. Naturen, dyr og mennesker forbereder sig på den mørke tid. Blade visner og blomster ældes. Mabon er således skellet, hvor mørket vil begynde at vinde over lyset.

Mabon er som Lughnasadh en stor mad- og høstdag. Sensommerens korn og frugter høstes og plukning af urter i haven og i skoven, finder i særdeleshed sted omkring denne sidste høstfest. Da nat og dag er lige lange, er Mabon en fest for balance; det er derfor tiden, hvor man overvejer hvad man ønsker at bevare, og hvad man ønsker at tage afsked med. Som til forårsjævndøgnet er efterårsjævndøgnet en tid for refleksion, divination og lignende.

Samhain - 31. oktober
Samhain er de dødes fest. Det er dagen hvor man mindes dem man har mistet og hvor sløret mellem de levendes og de dødes verden er tyndest. Samhain nat sløret helt væk og man sætter lys i alle vinduer for at holde ondsindede ånder væk, men tiltrække de gode.

Midvinter - 21. december
Midvinter er vintersolhvervet og da det er den korteste dag på hele året, domineres den af mørket. Midvinter er en af årets store festdage, og man fejrer de solrige minder. De spinkle håb om sol og varme fødes på denne dag - dagene vil fra nu af kun blive længere og man kan se frem til foråret og lyse dage.

Som på mange af de andre højtider, er der også et stort madgilde til Midvinter, sammen med et væld af levende lys. Til Midvinter giver man hinanden (sin familie, venner og de bekendte i nabolaget osv.) gaver, som kan være alt fra brød, kød, drikkelse og andre spiselige ting, til krukker og andre praktiske ting og til de helt særlige gaver, man giver til dem man elsker. Det er desuden til Midvinter, at rigets nye riddere sendes i Prøvelsens Kammer.

Atlas

En oversigt over de lande, der omgiver Tortall med henvisninger til relevant læsning på engelsk, samt små tilføjelser af vores egne. Vi befinder os ca. firs år efter den sidste roman foregik og der er derfor fortolkninger, som er vores egne. Vi håber dette vil fungere som et opslagsværk man kan se i, hvis man skriver en karakter med en anden baggrund end tortallansk eller af generel interesse. For kort over Tortall og dets nabolande, se her. For et visuelt blik på de forskellige befolkninger, se her.

Klik overskriften for det enkelte land for at blive sendt til den pågældende side på Tamora Pierce Wikia.

Kalasin Illiniat har, som Kejserinde af Carthak, udøvet sin indflydelse på både Kejser Kaddar og hans arving Binur. Landet syd for Tortall er langsomt i gang med at afvikle slaveriet, men det findes stadig i udpræget grad udenfor de større byer og de færreste lenherrer er villige til at undvære arbejdskraften, uden hvilken de mener, at landets økonomi vil kollapse. Langt størstedelen af deres slaver kommer til landet via pirateri og også tortallanere ryger i nettet.

Laver du en karakter fra Carthak, bør du tænke over hvilken del af landet h/n er fra. Jo længere sydpå, jo mørkere. Er karakteren fra hovedstaden Carthak (som ligger helt nordpå), skal du gå efter et nordafrikansk udseende.

Carthaks befolkning kaldes carthakianere og de taler carthakiansk. Dog kan langt de fleste tale og forstå fællessproget i større eller mindre omfang.

Galla er et fredeligt land og er stort set forblevet det, omend de har haft deres kampe med både Tusaine og Scanra igennem årene.

Laver du en karakter fra Galla, bør du gå efter et Spansk/Portugisisk udseende. Græsk og Italiensk kan også gå.

Gallas befolkning kaldes gallanere og de taler gallansk. Dog kan langt de fleste tale og forstå fællessproget i større eller mindre omfang.

Kobberøerne gennemgik en drastisk ændring med sin voldsomme revolution og skiftet til en raka-dronning fra det dominerende, hvide luarin-styre. Dronning Dovasary Balitang er en gammel kvinde, men sidder stadig på magten. Hun har både døtre og børnebørn, der kan tage over når hun møder Den Sorte Gud. Kobberøerne har, ligesom Carthak, fortsat slaveri.

Laver du en karakter fra Kobberøerne, bør du gå efter et indonesisk udseende. Thailand, Singapore, Malaysia etc. kan også sagtens gå for os uvidende nordboer.

Kobberøernes befolkning deles op i to hovedgrupper: De indfødte Rakaer der har deres eget sprog kyprisk og de hvide luarinere fra fastlandet, der bragte fællessproget med sig. Størstedelen af raka-befolkningen både taler og forstår fællessproget.

Efter en dyr krig mod Tyra, Tortall og Tusaine i år 525 M.T. er den gamle Kong Leban død og den nye konge Eitan har trukket sine styrker tilbage, så landet kan komme på fode igen. De har lavet fredsaftaler med de nødvendige lande og forsøger for øjeblikket at få styr på indenrigs-problemer.

Laver du en karakter fra Maren, bør du gå efter et tysk/østrigsk udseende. Det kan fortolkes temmelig bredt - og det er meningen.

Marens befolkning kaldes marenere og de taler fællessproget.

Sarains folkemord på K’mir mindretallet sluttede i 450’erne og landet har siden forsøgt at genetablere sig selv som en stabil handelsnation med nogen, men ikke overvældende, succes.

Laver du en karakter fra Sarain, skal du starte med at beslutte dig for om du laver en K’mir eller ikke. Hvis du gør, bør du gå efter et indiansk udseende. Hvis ikke, er det i stedet nordfransk (mørkt hår, lys hud), der er vejen frem.

Sarains befolkning kaldes sarenere og de taler fællessproget. Dog findes der også i Sarain K’mir-folket, som har deres eget sprog. Mange af dem taler og forstår dog fællessproget.

Scanra har gjort det til en vane at angribe deres nabolande uden succes. Intet har ændret sig på den konto. De har ikke været samlet under én hærfører siden Maggur Rattusaks tid og er stadig et vildt land bestående af mange forskellige klaner. Slaveri kan ikke betale sig i Scanra. De har svært nok ved at holde sig selv med føde fra det yderst begrænsede landbrug.

Scanra er er en skøn blanding af oldnordisk, baltisk og russisk. Deres udseende er dog primært nordisk, hvorfor lyst hår og blå øjne er udpræget.

Scanras befolkning kaldes scanranere og de taler scanransk. Dog kan langt de fleste tale og forstå fællessproget i større eller mindre omfang.

Tusaine har en enkelt gang været i krig med Galla. De vandt en anelse land, men efter fem års kampe blev begge lande samlet i en fælles indsats imod scanranske røverbander. Freden blev beseglet i 498 M.T. ved tilbagegivelse af landområderne, før de erklærede krig imod deres nordlige nabo.

Laver du en karakter fra Tusaine, bør du gå efter et irsk udseende. Lyst eller rødt hår, lyse øjne og lys hud.

Tusaines befolkning kaldes tusainere og de taler fællessproget.

Tyra er stadig en republik, ledet af Hertug Giram med støtte fra et stærkt råd af Købmandsfamilier. Siden vinteren 524 M.T. har landet været i Krig med Maren og det går ikke godt for dem. De har mistet næsten en tredjedel af deres landmasse til den Marenske hær og er nærmest desperate efter den hjælp, som den tortallanske hær er på vej med.

Den eneste kilde til tyraboernes udseende er Numair Salmalín, der er baseret på Jeff Goldblum. Tænk derfor jødisk, hvis du tænker på at lave en karakter fra Tyra.

Tyras befolkning kaldes tyraboere og de taler fællessproget.

Verdens Tag er ikke et land, men en bjergkæde, den højeste i De Østlige Lande. Den befolkes dog af Doi-folket.

Laver du en karakter af Doi-folket, bør du gå efter et østeuropæisk udseende. Vi er klar over, at det er et bredt spektrum. Forhåbentlig giver det flere valgmuligheder.

Doi-folket har deres eget sprog, men ikke deres eget land. Her er det mest de yngre medlemmer af folket der kan tale og forstå fællessproget.

Yamanier er som en søs blanke overflade - og det samme er riget. Der er ikke meget, der har ændret sig i den ældgamle civilisation, for de har ingen grund haft til at ændre sig. Samarbejdet med Tortall er relativt godt med en halv-yamani på tronen, men de yamaniske kejsere er ikke kendt for deres store troskab.

Det Yamaniske imperium er baseret på det antikke Japan. Laver du en karakter fra yamani-øerne, skal du med andre ord gå efter et Japansk udseende. Vi kan også sagtens leve med koreansk eller kinesisk. Igen er vi uvidende nordboer.

Yamani-øernes befolkning kaldes yamaniere og de taler yamansk. Dog kan langt de fleste tale og forstå fællessproget i større eller mindre omfang.