Svaret af Cora Vildkat on Feb 27, 2014 22:08:47 GMT
CORA VILDKAT
FØDSELSDATO Efter at havde regnet lidt på det, besluttede Cora sig for at hendes fødselsdag måtte være omkring 01/07-507
ALDER 18 år
NATIONALITET Cora ved ikke hvor hun oprindeligt kom fra, men hun har aldrig kendt andet end Corus’ gader.
RANG Slyngel med mellemstort S.
DRAGKISTEN
VÅBEN Cora har en lille kniv som hun bruger til mad og til at skære folks punge over, som hun kan forsvare sig med når det bliver nødvendigt.
DYR Foruden gruppen af gadebørn, lægger det forladte hus også tag til en række gadekatte men der Cora ville ikke påstå at det var nogen form for ejerskab.
MAGISKE EJENDELE Cora ejer ingen magiske amuletter eller noget.
UDSEENDE
FACECLAIM Shailene Woodley
KROPSBYGNING Det er sjældent at Cora får helt nok at spise og det kan man da også se på hendes krop. Hvor hendes meget fysiske dagligdag har efterladt hende med en ganske veludviklet men ikke trænet muskulatur, er hun stadig ganske tynd og spinkel uden det store af hverken ønskede eller uønskede former.
ANSIGT Cora har store, brune øjne der til tider leger lidt med farven gul; både hendes mund og hendes næse er i den brede ende af spektrummet og er begge meget udtryksfulde – typisk eksemplificeret af hendes tandsmil og den lille rynke der opstår på hendes næseryg når hun tænker.
Hendes hår er mellemlangt og skifter med årstiderne fra mørkebrunt til lysebrunt. Det ville nok være væsentlig mere uglet, hvis ikke det var for at Cora var velsignet med, om ikke andet, så umanerlig medgørligt hår.
SÆRLIGE KENDETEGN Selvom at hun ejer et par skindsko, går Cora i bare tæer hele sommerhalvåret plus det løse. Desuden har hun en række ar, det største af hvilke er op langs venstre hofte fra engang hvor hun faldt.
PERSONLIGHED
INTERESSER Mennesker, klatren, mad. Coras dagligdag efterlader ikke den store tid til hobbyer, men hun bruger de fleste frie minutter på enten at tale med folk hun kender eller kravle op, ned eller hen ad en eller anden bygning.
ERHVERV Cora har ikke ét arbejde som sådan. I stedet afbalancerer hun motivation, behov og muligheder fra dag til dag. Blomsterpige eller tigger, hun gør hvad der skal til, selvom at hendes forte er at ”finde” ting. Det er helt utroligt hvad folk taber ud af deres lommer hvis man er opmærksom (og lidt proaktiv), selvom at Cora aldrig ville indrømme det. Af samme grund finder hun typisk ting der er lette at afsætte, hvis hun en enkelt gang skulle forvilde sig ind i et hus: mad, tøj eller penge har langt større interesse end sølvtøjet.
Der ud over er Cora leder af en bande gadebørn kaldt Kattene, det varierer lidt hvilke pligter der følger med den rolle, men typisk håndterer hun in- og eksterne konflikter samt deres kontakt med Tyvenes Hof.
GAVEN Nej.
FREMTIDSPLANER Cora frygter faktisk for fremtiden. Hun er efterhånden for gammel til at blive hos Kattene, men hun ved ikke hvad hun skal gøre med sit liv fremefter, da hun aldrig har kendt andet.
PERSONLIGHED
På trods af ikke at have et let liv, er Cora stadig overraskende tilfreds der hvor hun er. Livet på gaden tvinger børn til at vokse op hurtigt, men til trods for det store ansvar på hendes skuldre, har Cora stadig formået at bevare sin nysgerrighed og livslyst. Hun er stærkt loyal overfor børnene i sin bande, men har måtte lære at gøre det nødvendige – selv hvis det betyder at være hård. Overfor andre mennesker er Cora som regel venskabelig nok, på en til tider ret fysisk måde, skønt det er meget omstændigt. Hvis hun kan virke en smule flabet, er det ikke fordi hun er direkte rebelsk, hun har bare svært ved at respektere en autoritet hvis indflydelse ikke er direkte mærkbar i hendes liv.
Friheden er en af de ting Cora vægter alle højst, hvilket kan virke en smule spøjst i forhold til hvor meget ansvar hun tager som leder af Kattene, men banden er for hende en slags sikkerhedsnet og giver tryghed og tillader hende at leve det relativt bekymringsfrie liv. Hun gør hvad hun vil og går hvorhen hun vil og har af samme grund kun flirtet overfladisk med konceptet om forelskelse og al det svedige, vridende men alligevel ganske spændende hurlumhej der ofte medhører. Det er også derfor at hun er dybt ængstelig for fremtiden, fordi hun frygter at miste al forbindelse til den livsstil som hun egentlig er kommet til at holde af.
Endelig tilegner de fleste af Kattene sig vage træk fra deres dyriske navnefæller (og hinanden), og siden Cora har været i banden længere end nogen anden, er det i særdeleshed gældende for hende. Dette kan ses ikke kun i hendes kropsholdning og bevægelser, men også til tider i hendes mimik og udtryk.
BAGGRUND
FAR Coras far var en sømand der sagde at hans navn var Thom, hvorvidt han lever eller hvor han er i verden nu vides ikke.
MOR Luka Fiskerdatter, formodet død, forsvundet eller bare bortrejst i en alder af 21
SØSKENDE Ingen
CIVILSTATUS Alene
BØRN Nej
BOPÆL Cora og hendes flok af Katte bor i et forladt hus på kanten af den nedre by. Ingen ved hvorfor det står tomt, men det menes at en eller anden aristokrat sidder på et skøde. I hvert fald er gadebørnene meget knyttede til deres hus og beskytter territoriet med kløer og tænder.
HISTORIE
Murens sten var varme under hendes fodsåler som hun nøjsomt satte det ene ben foran det andet, med de bare arme strakt ud for balance. Nede på gaden, blot et halsbrækkende styrt væk, fortsatte almindelige folk med deres almindelige liv, men Cora bemærkede dem ikke, så optaget var hun af sine egne tanker.
Hun havde aldrig rigtig været normal når alt kom til alt. Faktisk havde hun ingen reel erindring før hun i en meget tidlig alder fandt sig selv på gaden – kun vage glimt af et ansigt og en kvindestemme der sagde hendes navn. Normalt ville det have været en dødsstraf for et så lille barn, hvis ikke Arn havde fundet hende midt i et uovervejet forsøg på lommetyveri, og stoppet hende før det kom til at koste en kropsdel. Cora havde panisk forsøgt at rive og bide sig fri, men Arn var dobbelt så gammel som hende og havde allerede dengang været en stor knægt. Han fastholdt hende uden det store besvær, mens hans leende havde kaldt hende en værre vildkat. Den unge gadedreng måtte have set et eller andet i hende, fordi efter at have forvisset Cora om at han ikke ville skade hende og lokket hende med løfter om mad, havde han ført hende tilbage til et halvstort hus som han havde præsenteret som sine Kattes. Overalt var der beskidte børn der sov, spiste tørt brød krumme for krumme eller generelt bare hang ud, mens bogstavelige katte krydsede ind og ud mod deres ben.
Der havde været nogle protester om at hun var for ung til at gøre sig nyttig, men Arn fik dem manet i jorden og hans ord lod til at have vægt, fordi ikke nok med der ikke blev sat spørgsmålstegn ved hendes alder igen, de andre børn begyndte også at kalde hende Vildkat.
”Jeg skal nok passe på dig, Killing..” havde han sagt med smilet spillende i de brune øjne.
For enden af muren var en bygningsfacade og med et lille spring lykkedes det hende at få fat i en bjælke der stak ud og fik hevet sig op så hun kunne balancere hen langs huset gavl, stadig fordybet i tanker mens hendes fødder lydløst bragte hende ned af en velkendt vej.
Arn havde holdt sit løfte selvom at han havde mange pligter som leder af Kattene fandt han alligevel tid til at lære hende at begå sig. Hun lærte hvem hun skulle være på venskabelig fod med og hvem hun skulle holde sig fra, hvor mad eller tøj let kunne skaffes, samt hvor det var en dårlig idé i det hele taget at ligne en der kunne finde på at stjæle. Cora voksede, men det samme kunne siges som Arn og en dag sagde han at det var på tide at han forlod Kattene. Der var ikke nogen decideret regel om at man ikke længere var velkommen når man blev for stor, men det var en så integreret og overholdt skik at det ultimativt ikke gjorde nogen forskel. Nogen sagde at det var fordi at hele banden engang havde været dikteret af voksne.
Hun havde svunget sig ned i en gyde, drejet om et hjørne og stod nu foran huset. Alene i de år Cora havde levet der, var det forfaldet yderligere og hun tænkte at nogen burde gøre noget ved det.
Nogen.
Demokrati var ikke rigtig noget der eksisterede i nogen udtænkt form blandt gadebørnene, men så vidt det hændte som ordet gik fra mund til mund, så lod der til at være enighed om at hun skulle tage over efter Lille Elias, der heldigvis ikke var så lille længere. Det var det lille stykke information, hvisket af en ven, der havde sendt hende ud over byens tage hvor hun nu engang tænkte bedst. Tænkte på den leder Arn havde været, på Johannah og Elias efter ham. Hverken ydmyghed eller ringe selvværd var egenskaber der lå til Cora, men hun var alligevel i tvivl. Var hun den rigtige? Kunne hun gøre det godt nok? Ville hun blive en ny Elias?
Hun mindedes endnu engang Arn og hvordan hun for nogle år siden syntes at have set ham, med en køn ung kvinde på armen. Hvordan hendes første instinkter havde tryglet hende om at kaste sig om halsen på ham, men hun havde fået det undertrykt og slendret væk med skuldrene om ørerne.
Med nyfunden beslutsomhed hun ikke var sikkert på hvor kom fra, trådte Cora nu ind af døren.
”Hør!” udbrød hun og alles øjne vendte sig mod hende. Hun var tør i munden og vidste ikke hvad hun skulle sige da et minde flaksede gennem hendes bevidsthed. Brune øjne der glimtede.
”I er mine små killinger, og jeg skal nok passe på jer!”
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Conflux
ALDER 23
KONTAKT PM
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
