Intro

Tortall6th's helt egen samling af guides til dig. Det skal bruges som opslagsværk og det er således ikke meningen, at du skal læse alting igennem, inden du kan give dig i kast med at spille. Brug dem som opslagsværk, når du skal bruge dem.

Hvis der er noget, som du godt kunne tænke dig en guide til, så send en PM til Gudinden og så vil vi overveje at lave en sådan.

For- og Efternavne

Fornavne er engelsk-inspirerede, men alligevel med deres eget lille twist.

Eksempler på navne Tamora Pierce har brugt i bøgerne, både hankøn og hunkøn, kan findes på Tamora Pierce Wikia lige her

Efternavne er et mindre kapitel for sig selv. Borgerlige har ni ud af ti gange efternavne efter deres profession; fx Coram Smed, Jem Garver, Hakkon Falkonér, Mester Bødker og Madam Væver, for at nævne nogle få eksempler fra de danske oversættelser af bøgerne.

Denne skik forsøger vi også så vidt muligt at håndhæve på Tortall6th og derfor beder vi også jer som spillere, om at tænke over det, når I laver en ny karakter. Er din karakters far stenhugger, så bliver han fx Hilam Stenhugger. Hans kone vil få samme efternavn, uanset hvad hun hed før, og ligeledes hans børn.

Enkelte borgerlige familier har andre efternavne og vælger du en af dem, eller at lave din egen, skal du forklare i profilen hvor efternavnet måske stammer fra og hvordan familien har fået det.

Adelige familier har ikke efternavne som borgerlige, men navngives efter deres slægt - enten den de er født ind i eller den de har giftet sig ind i. En søn af lenet Naxen bliver derfor fx Thom af Naxen, hans kone det samme, uanset hvad hun hed før (i sjældne tilfælde har en person dog tilhørsforhold til to len. fx Raoul af Gyldensø og Maloris Tinde) og det samme deres børn.

Medlemmer af den royale familie i Tortall er alle af slægten Condia, fx Jonathan af Condia, med mindre de selvfølgelig (mest kvinderne) gifter sig til andre navne og titler.

Tiltaleformer

Medlemmer af den royale familie

Regenten, i dette tilfælde Dronningen, tiltales Hendes Majestæt Dronningen - Hendes Majestæt Dronning Lianokami - Deres Majestæt eller Majestæten.

Prinsgemalen tiltales Hans Kongelige Højhed, Prinsgemalen - Hans Kongelige Højhed - Deres Kongelige Højhed eller Prinsgemalen.

Regentens sønner, døtre, svigerdøtre og svigersønner har alle rang af prins eller prinsesse (med undtagelse af kvinder der gifter sig til lavere rang og titel) og tiltales Prins/Prinsesse [fornavn] - Hans/Hendes Kongelige Højhed eller Deres Kongelige Højhed.

Tronfølgers børn får titel af prins eller prinsesse og tiltales ligeledes Prins/Prinsesse [fornavn] - Hans/Hendes Kongelige Højhed eller Deres Kongelige Højhed, hvorimod andre børnebørn af regenten får titel af hertug eller hertuginde og tiltales Hertug/Hertuginde [fornavn] - Hans/Hendes Højhed eller Deres Højhed.

Medlemmer af adelige slægter

En hertug af Tortall tiltales Hertug [fornavn] - Deres Højhed eller med titel og len, fx Hertugen af Stenbjerg - Hans Højhed, Hertugen af Stenbjerg eller Hertug Stenbjerg.
Hans hustru tiltales Hertuginde [fornavn] - Deres Højhed - Hertuginden af Stenbjerg - Hendes Højhed, Hertuginden af Stenbjerg eller Hertuginden af Stenbjerg.

En greve af Tortall tiltales Grev [fornavn] - Deres Nåde, eller med titel og len, fx Greven af Ravntoft - Hans Nåde, Greven af Ravntoft eller Grev Ravntoft.
Hans hustru tiltales Grevinde [fornavn] - Deres Nåde, eller med titel og len, fx Grevinden af Ravntoft - Hendes Nåde, Grevinden af Ravntoft eller Grevinde Ravntoft.

En baron af Tortall tiltales Baron [fornavn] - Deres Excellence, eller med titel og len, fx Baronen af Olau - Hans Excellence, Baronen af Olau eller Baron Olau
Hans hustru tiltales Grevinde [fornavn] - Deres Excellence, eller med titel og len, fx Baronessen af Olau - Hendes Excellence, Baronessen af Olau eller Baronesse Olau

Ugifte børn af hertuger, grever og baroner, tiltales Junker eller Komtesse, efterfuldt af enten fornavn eller slægtsnavne, med mindre de på anden måde får nye titler, fx gennem ægteskab, uddanner sig eller bliver slået til riddere.

Adelige uden land eller titel tiltales Nådigherre eller Nådigfrue. Yngre medlemmer kan tiltales Nådigherre eller Nådigfrøken, eller stadig tiltales Junker eller Komtesse

Riddere af Tortall, både mænd og kvinder, tiltales Ridder, efterfulgt af enten fornavn eller slægtsnavn, fx Ridder Alanna/Ridder Trebond eller med den adelige titel vedkommende evt. også har. fx Komtesse Trebond/Junker Trebond.

Borgerlige familier

Borgerlige mænd, gifte og ugifte, tiltales Mester fulgt af efternavn. Fx Mester Bødker eller Herre som høflig tiltale..

Borgerlige, gifte kvinder, samt ugifte kvinder over en hvis alder, tiltales Madam fulgt af efternavn. Fx Madam Væver eller Frue som høflig tiltale.

Borgerlige, ugifte kvinder tiltales Frøken indtil de bliver gift eller når en hvis alder.

Uddannede magikere, troldmænd og troldkvinder, får titel af henholdsvis Magus for mænd og Strega for kvinder. Dog med den undtagelse, at adelige magikere ofte vælger, at lade adelstitel trumfe mestertitel.

Uddannede lærde eller andre individer med en højere uddannelse fra universitetet, tiltales Mester uanset alder, køn og civilstand. Dog med den undtagelse, at adelige magikere ofte vælger, at lade adelstitel trumfe mestertitel.

Tjenestefolk, hos adelen eller højerestående borgerlige familier, tiltaler herskabet Herre, Herren, Nådigherren eller den unge Herre og Frue, Fruen, Nådigfruen eller den unge Frøken, Nådigfrøkenen, eller med den pågældende persons titel og rang.

Tøj til min karakter

Det er slet ikke alle, der har brug for at illustrere eller beskrive deres karakterers beklædning. Dem der har, bør læse videre.

Vi spiller i en verden, der ikke er som vores, men så alligevel. Hvad beklædning angår, befinder vi os et sted mellem senmiddelalderen og renæssancen (med mulighed for lidt kunstnerisk frihed).

Der er selvfølgelig stor forskel på hvad Komtessen og smedens datter har på, men det har vi fuld tiltro til at I selv kan regne ud. Heldigvis er der da også masser af flotte billeder derude af dejligt tøj i omtrent den rigtige stil for både høje og lave (vores lokale arkæologistuderende rynker på næsen, men vi elsker hende alligevel).

Nøglen til at undgå fastelavnskostumer, hvis du søger efter det på google er, at smide ord for det stof man er ude efter ind i søgningen. Det er hammer smart og resultaterne er så pæne, at vores tænder til tider løber lidt i vand.

Hør (flax), nældestof (nettle) og uld (wool) er dine bedste venner på den front. Fløjl (velvet) og bomuld (cotton) fungerer også.

Vi håber guiden var en hjælp for dig og modtager gerne feedback per PM til Gudinden.

Samlingerne er under udarbejdelse


Der er kreeret et par Polyvore samlinger til generel inspiration. Der er intet historisk korrekt over dem. Du er velkommen til at benytte dig af alt i gallerierne.



Universitetet

Det Kongelige Universitet i Corus er først og fremmest rettet mod adelige og velhavende borgerlige der ønsker at blive akademikere - og har råd, men der findes også en afdeling der uddanner magikere. Som regel bliver man optaget i en alder af 14-16 år, efter at have bestået en optagelsesprøve. Sker optagelsen tidligere end normalt, er det fordi man har helt særlige kræfter, som kræver tidlig uddannelse. Man betaler selv for undervisningen, dog kan man tildeles et legat, hvis ens evner er ekseptionelt gode. Der kan være tale om delvise legater og legater som dækker undervisningen fuldstændig.

Universitet er næsten en institution for sig selv, hvor det er undervisere og studerende der vælger universitets dekan, og ikke magtfulde adelige eller Kronen.

Mesterprøven, både for magikere og akademikere

Praktisk
I denne prøve skal man vise og bruge alt hvad man har lært indenfor ens givne studieområde. Det skal være en opgave, som gerne er unik og nytænkende, men med tydelig forbindelse til det givne fag. Fra man får udleveret opgaven til den skal afleveres går der fire dage. Det tager for en magiker med stor gave cirka to dage og for en med mellem gave tre-fire dage at lave opgaven færdig. Det produkt man har lavet skal indleveres til bedømmelse. Akademikerne får fire arbejdsdage til deres opgave.

Skriftlig
Der vil blive stillet spørgsmål til det etiske aspekt i ens område - hvad der er tilladt og ikke tilladt at gøre. Hvad der er forsvarligt og ikke forsvarligt. Som magiker, vil der også blive stillet spørgsmål til det ansvar man har som troldmand. Generelt vil der blive stillet spørgsmål til den teoretiske viden indenfor ens område. Derudover vil der blive stillet specifikke spørgsmål til ens område i hele pensum. Det er en otte timers skriftlig prøve uden hjælpemidler.

Mundtlig
Et panel bestående af Dekanen, vejleder(e) og førende forskere/troldmænd på området stiller kritiske spørgsmål som eksaminanden besvarer. Dette har en varighed af tre timer.

Den akademiske uddannelse

På universitetet er det muligt at blive studerende indenfor flere forskellige grene/fag:

Almen dannelseIsær rettet mod adelige. Her læres heraldik, fægtekunst for ikke-riddere, kaligrafi, finere håndarbejde, etikette osv.
  
Alkymi En personen som beskæftigere sig med det vi i dag kalder naturvidenskab - fysik og kemi i særdeleshed (og ikke en særling der forsøger at forvandle bly til guld).
  
LitteraturBøger, formidling, bibliotekskundskaber.
  
FilosofiStuderer de store tænkere, deres teorier og tanker.
  
GeologiLæren om jord, sten og is. Om vulkaner, jordskælv og landskabernes tilblivelse.
  
HistorieTortall og østlandenes historie.
  
BygmesterLæren om at bygge store bygninger ved hjælp af beregninger.
  
JuraStuderer Tortalls love og regler - samt til dels de omkringliggende landes.
  
LandbrugsvidenskabLæren om afgrøder og under hvilke forhold disse gror bedst. Hvornår de dyrkes og høstes og giver mest muligt afkast.
  
MatematikBeviser og regner på formler som ingeniøren benytter bagefter.
  
MusikLærer at spille på to instrumenter. Tænk konservatoriet.
  
SprogLærer om sprogstammer og andre sprog.
  
UndervisningDidaktik, almen dannelse, bred vifte af fag. Beregnet på senere undervisning.
  
ØkonomiOpstiller regnskaber, styrer pengebalancer, regner på fremtidige udgifter og prøver økonomisk at se ind i fremtiden.

Disse studier på universitet tager fire år, hvor flere eksamener selvfølgelig skal bestås. Med denne uddannelse kan man undervise på en af de offentlige skoler, som privatlærer, på fx væbnerskolen eller arbejde på bibliotekerne. Med yderligere to års studier kan man arbejde som instruktør og med de rette anbefalinger som tutor.

Man kan også læse videre og tage sin mestergrad, med hvilken man vil kunne komme til at undervise på universitet. Her bestemmer ens primære vejleder hvornår man er færdig og klar til at tage mesterprøven..

Der er også mulighed at lave udveksling med det Carthakiske universitet og universitet på Yamaniøerne. Dette gælder for alle på universitet, også magikere.

Hvilket job kan min karakter have?

Det tortallanske håndværkersamfund er inddelt i forskellige laug. Laugene er med til at sikre retfærdig handel for uddannede håndværkere. Der findes købmandslaug og håndværkerlaug.

Købmandslaugene er en forsamling af købmænd, der i fællesskab hjælper hinanden med beskyttelse når de enten rider, sejler eller på anden måde transporterer deres varer. De vil ofte have en stor lagerbygning eller lignende i de større byer, hvor de kan opbevare deres varer og holde møder. Købmandslaugene er store og ofte velhavende, med stor indflydelse i byen og landets økonomi.

Håndværkerlaugene er mere specialiserede. Eksempelvis har snedkere deres eget laug, mens bødkere har et andet. Sådan gælder for alle de forskellige håndværk. Først og fremmest er lauget et fællesskab, hvor håndværkerne assisterer, hjælper og beskytter hinanden.

Lauget er oprettet for at beskytte handelsrettighederne i en given by. Er man ikke medlem af Snedkerlauget, er det ikke tilladt frit at sælge sine varer andet end på det store, månedlige marked, efter at have betalt handelsskat og modtaget en handelstilladelse. Lauget beskytter salgsrettighederne i det daglige liv og bestemmer også en prisgrænse på givne produkter, så ingen tager overpriser eller udkonkurrerer andre i samme erhverv ved at kræve for lidt. Laugene sætter grænsen for antallet af mestre i samme by og vurderer også mesterprøver.

Dør en håndværker som medlem af et laug, sørger lauget for begravelsesudgifter og eventuel støtte, hvis familien er for fattig til at kunne klare sig på egen hånd. Lauget kan hjælpe en fattig håndværkerfamilie med enten medgift eller brudepris. Lauget betaler eventuel helbrederhjælp eller medicin mod sygdom, og er kendt for at donere penge til vedligeholdelse af templer og hjælp med konstruktion af samme.

Håndværkerlaugene beskytter dog ikke kun håndværkerne, men også kunderne. Man bliver ikke optaget i et laug, uden at kunne bevise at den vare man leverer, er af ordentlig kvalitet. Fusker man senere hen, er lauget i sin gode ret til bortvisning og er man først smidt ud fra et laug - også som lærling -, er det noget nær umuligt at blive medlem af et nyt i samme by. Det samme med priserne gælder her, så heller ikke kunden bliver snydt.


Der er tre trin i uddannelsen til håndværker:
Lærling - Svend - Mester


Lærling:
I løbet af sine teenageår, bliver en dreng eller pige sendt i lære hos en Mester. Det er typisk tidligst som 11-årig og ellers senere, meget afhængig af erhvervet. En snedkerlærling ville typisk starte som 11-årig, mens en lysmagerlærling ville flere år efter. Den typiske læretid er mellem 2 og 7 år, men kan tage længere tid, hvis lærlingen ikke er klar til svendeprøven eller det er et særligt krævende erhverv. I løbet af sin læretid lærer lærlingen både håndværket, dets historie og begyndelsesgrunde, samt handelsteknikker.

Forældrene til barnet betaler en pris til mesteren, som til gengæld tager barnet i lære og derved gør sig ansvarlig for kost og logi til den nye lærling i den fulde læretid. Lærlingen vil typisk have et lille, sparsomt værelse eller sove på en køkkenbænk.

Lærlingen må ikke gifte sig, før læretiden er afsluttet.

Svend:
Når man består sin svendeprøve efter lærlingetiden, vinder man retten til at arbejde uden overvågning af en mester. Man arbejder nu for løn, typisk enten dag til dag arbejde eller en ansættelse på eksempelvis et byggeprojekt. I sin fritid er det svendens opgave at fremstille et mesterstykke, der en dag skal præsenteres for lauget. Det kan tage flere år, afhængig af erhvervet, og mange svende vælger at rejse rundt og søge inspiration andre steder. I nogle fag kan man nøjes med at vente et år eller to, mens det i andre sagtens kan tage et årti eller to.

Når mesterstykket er færdigt præsenteres det for lauget, som afgør om der økonomisk er plads til endnu en Mester i byen og hvorvidt håndværket lever op til standarderne.

Mester:
Består man sin mesterprøve, er man nu i toppen af håndværkersamfundet. En Mester må eje sin egen forretning og har retten til at tage en lærling. Han kan ansætte svende og er højt anset af de fleste i det borgerlige samfund. Man ved at hans arbejde er af god kvalitet.

Erhvervslisten er eksempler på erhverv borgerlige kan besidde i Tortall og de omkringliggende lande. Det er ingen endegyldig facitliste og der vil løbende komme flere erhverv på.

❀ TAK til Night for hele listen og beskrivelsen ♡


- A -

Apoteker Kan også være urtekyndig eller jordemoder.


- B -

Bager -
Barber -
Billedskærer Træarbejde. Tempelinventar, skulpturer, møbeludskæringer etc
Bissekræmmer Omrejsende sælger, typisk af tøj, sæbe, duftevand, (uægte) smykker, legetøj, træskåle, skeer og hvad de nu ellers finder på.
Bogbinder -
Brolægger Lægning af veje, indkørsler, gårdspladser etc. i sten.
Bronzestøber Bæltespænder, finere beslag (se gørtler), udstyr til seletøj, reperation af gryder af bronzemalm.
Brygger -
Brynjemager -
Buebygger -
Buntmager Forarbejdning af pelsværk til fx beklædning.
Bødker Tønder, stavbægere, kar
Børstenbinder -
Bådbygger -


- F -

Farver Plantefarving af færdigvævet klæde eller spunden uld.
Fiskehandler -


- G -

Gartner -
Garver Konservation og blødgøring af dyrehuder til skind. Vil typisk arbejde sammen med en slagter.
Glarmester Blyindfattede glas. Vinduer er dyre og klart glas tilhører kun overklassen. Har man ruder som borgerlige (og ikke bare trælåger) vil det typisk være små, rudeformede stykker grønt glas.
Glaspuster Dyre glaskarafler, drikkeglas etc.
Gravør Diverse indgraveringer i metal og træ.
Grovsmed Hestesko, markredskaber osv.
Grydestøber Støbejernsgryder, malmgryder (jernmalm, bronzemalm)
Guldsmed -
Gørtler Dørgreb, beslag, lysestager/holdere, oftest i kobber eller messing.


- K -

Kammager Fremstilling af kamme i ben, horn og hjortetak, men også andre genstande som spillebrikker, terninger, nåle, skeer etc.
Kedelflikker Reperation af gryder og pander. Typisk et omrejsende erhverv rundt til landsbyer, uden adgang til grydestøbere og bronzestøbere.
Kurvemager Pileflet, store og små kurve.
Købmand Klæde, krydderi... Kun fantasien sætter grænser.


- L -

Lysmager Bivoks. Bivokslys er de dyre lys, typisk brugt af overklassen. Nogle borgerlige vælger dog også at investere i dem til køkkenet, for at blive fri for stanken fra tællelysene.
Lysmager Tællelys. Fremstillet af talg-fedtet fra får. De er billige, men har til gengæld en ubehagelig lugt. Lysmagere vil typisk arbejde sammen med slagtere, spindere og garvere. Slagterne får kødet, spinderne ulden, garverne skindet og lysmageren reststoffer, der kan bruges til lys.
Låsesmed Låse til kister, skabe, døre etc.


- M -

Murer -
Møller -
Møntslager -


- N -

Nålemager Synåle af bronze typisk. De bliver hurtigt slidt og skiftes ud hurtigt.


- P -

Patinemager En type træsandal, især de fine folk bruger under lædersko når det er mudret eller vådt.
Pilemager -
Pottemager Lertøj, kander, kar, krus, lergryder etc.


- R -

Rebslager Eller rebmager. Som navnet antyder, fremstiller rebslageren reb og tovværk i alle tykkelser og længder. Typisk lavet af bast eller importeret hamp.
Remmesnider Læderremme, seletøj, bælter etc.


- S -

Saddelmager -
Sejlmager -
Skibstømrer Vil sandsynligvis være tilknyttet Caynn, hvor den store havn er.
Skomager Lædersko til både borgerlige og adelige.
Skriver Lovdokumenter, breve etc.
Skrædder Almindeligt tøj og fine dragter, især til de velhavende.
Slagter Slagteren arbejder sandsynligvis sammen med andre håndværkere. Eksempelvis garvere, spindere og lysmagere.
Snedker Møbler og inventar i form af eksempelvis skabe, paneler, stole, borde, kister, inventar til templer.
Spinder Spinderne køber typisk uld af omkringliggende bønder eller opdrætter selv får. De kan også købe af slagteren.
Stenhugger Skulpturer, kampesten til bygningsværker, søjler etc.
Syerske Typisk beklædning.
Sæbemager -
Sølvsmed Dyrt service, såsom tallerkner, bestik, kander. Smykker og pragtvåben.


- T -

Trædrejer Drejede krus, kopper, skåle og tallerkener.
Tækker Tagdækning. Stråtag (ikke tilladt i Corus, på grund af brandfare), træspån eller tegl.
Tømrer Huse og større trækonstruktioner.


- V -

Vognmager Oksekærrer, trillebører, trædelen af plove etc.
Væver Eller klædemager.
Våbensmed Sværd, knive, økser etc.


Tidslinje

Nedenstående er en oversigt over hvad der er sket i Tortall siden de sidste bøger TP har skrevet. For tidslinjen før år 464 M.T. - Se wikien



464 M.T. - Krigshandlingerne mellem Tortall og Scanra ophører.
- Jonathan IV og Thayet I fejrer 25 års jubilæum.
- Kronprins Roald og Prinsesse Shinkokami bliver gift.

467 M.T. - Kronprinsesse Shinkokami føder d. 26. oktober Prinsesse Lianokami, der navngives efter sin mor og oldemor.

468 M.T. - Sarains Kronprins Ekundayo bliver gift med Prinsesse Lianne af Condia.

470 M.T. - Kronprinsesse Shinkokami føder Prins Jaylen.

481 M.T. - Pest hærger Corus og Caynn. Den slås ned af healere fra Det Kongelige Universitet.
- Thayet I omkommer som det eneste royale offer for pesten.

482 M.T. - Sarains Kejser Kayode omkommer i en jagtulykke. Ekundaya og Lianne krones som Kejser og Kejserinde af Sarain.

483 M.T. - Jonathan IV dør af et slidt hjerte. Roald II og Dronning Shinkokami krones.

485 M.T. - Lenerne Nørland og Malven konfiskeres af kronen efter et oprørsforsøg, i hvilket de fejler i at få bortført og myrdet både Kronprinsessen og hendes lillebror.

489 M.T. - Kronprinsesse Lianokami og Lord Jonah af Naxen bliver gift.

492 M.T. - Kronprinsesse Lianokami føder d. 10,. marts Prins Jonathan, der navngives efter sin oldefar.

494 M.T. - Galla erklærer krig imod Tusaine efter tilspidsede grænsestridigheder.

497 M.T. - Prinsesse Kitaya føder d. 9. april Hertug Joreth.

498 M.T. - Galla og Tusaine slutter officielt fred. Begge nationer erklærer krig imod Scanra og erobrer dele af landet. Den gamle grænse genoprettes dog, da frosten slår ind og tropperne må trække sig tilbage igen.

496 M.T. - Kronprinsesse Lianokami føder d. 19. april Prins Raoul.

506 M.T. - Roald II sover fredeligt ind. Lianokami I krones.

507 M.T. - En Krigsherre, Hrugar Frøst, samler flere af de Scanranske klaner under sig og de angriber grænsen imod Tortall.
- Prinsgemal Jonah dør for en scanraners sværd i krigen.

508 M.T. - Hrugar Frøst bliver slået ihjel af et andet klanoverhoved og Scanras genopståede borgerkrig betyder, at den nordlige tortallanske grænse igen efterlades i relativ sikkerhed.

514 M.T. - Kronprins Jonathan og Prinsesse Illunie bliver gift.

515 M.T. - Kronprinsesse Illunie føder d. 28. august Prins Roald, der bliver opkaldt efter sin oldefar..

517 M.T. - Kronprinsesse Illunie føder Prinsesse Kalasin.

519 M.T. - Enkedronning Shinkokami dør.

520 M.T. - Kronprinsesse Illunie føder Prinsesse Lianne.

521 M.T. - Prins Raoul og Aenna af Gyldensø bliver gift.

524 M.T. - Maren erklærer Tyra krig.

525 M.T. - Prinsesse Aenna dør efter kort tids sygdom.
- Tortall og Tusaine erklærer Maren krig.
- Den marenske konge dør og krigen afsluttes.

526 M.T. - I anledning af Dronning Lianokamis tyve års regent-jubilæum, offentliggøres en royal rundrejse der tager sin start i maj.

527 M.T. - Rundrejsen afsluttes, da det royale følge vender tilbage til Corus i april.
- Det gøres i august offentligt kendt, at Dronning Lianokami er syg.
- Dronning Lianokami bliver 60 år d. 26. oktober. - Prins Raoul bliver d. 30. oktober gift med Prinsesse Gisela af Maren. Brylluppet bliver fremskyndet pga Dronningens sygdom.
- Dronning Lianokami sover ind d. 28. december.

528 M.T. - Dronning Lianokami bisættes ved ligbål d. 6. januar.
- Kong Jonathan d. 5 og dronning Illunie krones d. 28. januar.
- Herredømmets Juvel stjæles under kroningsfestlighederne i den følgende uge


Rejser i Tortall

At rejse i Tortall-universet er først og fremmest noget der tager tid, uanset hvilken rejsemetode man vælger.. Alle rejsetider herunder og i beskrivelserne, er nogenlunde beregninger. Uanset hvad der ellers står, skal man også altid huske på faktorer der ikke kan ændres på, både til lands og til vands. Hvis du stadig er i tvivl efter at have læst guiden, eller har spørgsmål, så kan du altid kontakte en admin.

Årstiderne spiller ind, hvor især vinterhalvåret gør rejse langsommere og mere besværlig. Veje kan blive helt lukket af sne, især i den nordlige del af landet. Floder, åer og havet et godt stykke ud fra kysten, kan fryse til og gøre fremdrift nærmest umulig.

Forår og efterår har ofte mere regn end de andre årstider og kan dermed også skabe forhindringer og forsinkelser for rejsende. Sten- og mudderskred, oversvømmede veje og floder der går over deres breder, påvirker rejse både på land og vand.

Vejene omkring de større byer, og i særdeleshed Corus, er altid tættere befolket end andre steder. To gange om året afholdes der store markeder, et sommermarked og et høstmarked, og både før, under og efter disse markeder, vil der være endnu flere mennesker på vejene til og fra Corus end noget andet tidspunkt på året.

Skemaet herunder er cirka-tider. Alle går de via de store veje og der er ikke taget forbehold for vejret og andre fænomener der kan forlænge rejsetiden.


Til fods I vogn Til hest Post-kurér
Corus - Frølund 1 måned 3 uger 2 uger 1 uge
Corus - Gudernes By 2½ uge 2 uger 1½ uge 5 dage
Corus - Caynn 2 dage 1½ dag 1 dag 12 timer
Corus - Persopolis 2 uger 1½ uge 1 uge 4 dage
Corus -
Legan
1 måned 3 uger 2 uger 1 uge
Corus - Tangvig
(langs kysten)
2 måneder 1½ måned 1 måned 2 uger
Corus - Tangvig
(over Persopolis)
1½ måned 1 måned 3 uger 1½ uge
Caynn - Tusaine 1 måned 3 uger 2 uger 1 uge
Tangvig - Scanra
(langs kysten)
3 måneder 2¼ måned 1½ måned 3 uger
Tangvig - Scanra
(over Persopolis)
2½ måned 2 måneder 1¼ måned 2½ uge
Med båd eller skib
Caynn - Yamani 2 uger
Legan - Kobberøerne 1 uge
Tangvig - Carthak 12 timer


Til lands...

Når du rejser ad landvejen, er den mest brugte metode til fods. Heste er meget dyre, ikke kun at købe, men også i vedligehold. Kareter, kærrer og vogne er ligesom heste, meget dyre og oveni er de oftest ret ubehagelige at rejse langt i, eftersom affjedring ikke rigtigt er noget der findes, som vi kender det i dag.

Der er selvfølgelig stadig mange vogne på vejene. De velhavende har ofte råd til vogne og kareter der gør en rejse udholdelig, for det er især ilde set at lade kvinder af ædel byrd rejse til hest. Derudover bruges vogne mest til transport af varer og af militæret når forsyninger og våben skal bringes ud. De der har råd til rideheste, rider oftest små, hurtige heste eller mulddyr og æsler. Større, stærkere heste – egnet til kamp og til at imponere - er mestendels forbeholdt riddere og andre velhavende adelsmænd. Det er også kun de færreste, der har råd til heste til at trække vogne. Også her bruges mest mulddyr, æsler eller stude.

Kvaliteten af ​​veje i hele Tortall varierer meget, afhængigt af hvor man vil hen. Mange veje er ikke meget mere end stier eller vognspor, der lige lader én vogn passere. At vedligeholde vejene i de enkelte len, ligger på lensherren og det er derfor ikke unormalt, at nogle leners veje er bedre end andres, eller at vejene er betydeligt bedre og mere velholdte tæt på lensborgene. Nogle lensherrer vælger at opkræve en vejafgift fra rejsende i lenet, en told, som så går mere eller mindre direkte til vejenes vedligehold. Der findes et kongeligt dekret der kræver, at lensherren er forpligtet til at holde vejene i en ti kms radius af lensborgen fri for krat, træer og grene – men det bliver som oftest kun løseligt overholdt.

Til gengæld er det Kronens ansvar at vedligeholde de store, gennemgående veje i landet. Veje der forbinder de omkringliggende landes hovedstæder og dermed livliner for handel og rejse. – Den Store Sydvej, Den Store Østvej, Den Store Nordvej, Kystvejen, Havnevejen og Condiavejen. Disse seks veje er altid vedligeholdt og ryddede og er brede nok til, at tre eller fire heste kan ride ved siden af hinanden, brede nok til hæres fremmarch og til royale prosessioner. Størstedelen af de arbejdere, der sørger for vejenes vedligehold, er dømte forbrydere, der har fået vejarbejde som straf.

Generelt er de fleste veje, både mellem og i byerne, ikke meget mere end jord. De er mudrede efter regn, støvede i heden, altid beskidte og der vil uundgåeligt være huller at manøvrere udenom og henover. Undtagelserne er de royale veje, der leder ind i de store byer, og hovedvejene i selve Corus. Disse er stenbelagte for at holde mudder og skidt på et minimum.

Til lands er den mest udbredte fare, at rejsende bliver angrebet og røvet af landevejsrøvere. Disse kan være i større eller mindre grupper og mere eller mindre organiserede. Fælles for dem er dog, at de ligger i baghold for især købmændenes karavaner eller middelstore rejseselskaber af borgerlige og handelsmænd. Disse grupper er sjældent beskyttede af vagter – noget som kun de meget velhavende købmænd og adelige har råd til. Dårligt vejr, skader på mennesker, dyr og vogne og vejenes tilstand er også tilstande, der kan skabe risikofyldte tilstande.

Sidst men ikke mindst, går rejse altid lidt nemmere, og dermed tit måske nogle dage hurtigere, hvis man helt kan holde sig til de store, royale veje, uden at skulle ud på mindre, og dermed sikkert ikke lige så farbare, veje. Modsat kan det koste et par dage ekstra, at det nordlige Tortalls terræn generelt er mere bakket og stenet end det centrale Tortall, og det sydlige Tortall varmt, hvilket også tærer på både mennesker og dyr på vejene.


Til vands...

At rejse til vands er på mange måder simplere end til lands. Pramme, både hestetrukne og stagede, fungerer som færger over de fleste floder, åer og smalle stræder. Broer er omstændelige at bygge og de flade, brede pramme, er mere praktiske til rejser og transport mellem byer og landsbyer, der ligger ved bredderne. Alskens gods og varer bliver transporteret med disse pramme og mennesker fra alle samfundslag benytter dem. Prammere koster altid et vist beløb for overfarten. Størrelsen på beløbet afhænger af mange ting – hvor mange skal over, hvor rig er vedkommende, hvor meget skal man have med over osv.

Dertil findes der også mindre, lavbundede både, der sejler op og ned langs floderne, både som rejsemetode og som transport for gods. Alle byer der ligger ved en af de store floder, har en eller anden form for havn til formålet. En anden type både, der ikke er et særsyn på floderne, er flodsigøjnernes brede, lavbundede husbåde, der tjener som deres hjem på floden.

Rigtige skibe, der stikker dybt i vandet, har faste sejlruter, der forbinder Tortalls største havnebyer, hvoraf de vigtigste er Legan, Caynn, Tangvig og Frølund, med Udayapur ved Verdens Tag, Carthak, Rajmuat på Kobberøerne og den største havneby på Yamaniøerne. Disse skibe krydser hele Smaragdhavet og Indlandshavet året rundt – med mindre elementerne forhindrer det. Udvalgte skibe tager passagerer med til de nævnte steder, men de fleste er lastet kun med gods mellem byer og lande, fordi sørejser på det åbne hav er fyldt med risiko og sjældent valgt af andre end de der bemander skibene – eller er blevet tvunget til at gøre det.

Til vands er vejret og elementerne uden tvivl den største fare. Storme og orkaner kan rykke skibe fra hinanden. Sygdom er også en stor faktor, siden forholdene til søs sjældent er hverken særlig hygiejniske eller sanitære. Skørbug er stadig den sygdom, der røver flest liv, fordi sømændenes diæt ikke er særlig varieret. Sult og dehydrering er også en faktor, så snart et skib bliver forsinket af den ene eller anden grund, fordi skibene sjældent laster mere end lige den mængde mad og drikke, der er nødvendig for den planlagte rejse. Dette for at forhindre fordærvet føde og spild. Med magi er det dog muligt at få mad og vand til at holde sig længere, men det kræver klingende mønt at betale en magiker for et sådant arrangement.

Sørejsens sidste store risiko, er pirater. De findes overalt på havene, men nogle steder langt flere end andre og som landevejsrøvere, angriber de skibe med kostbar last, som senere kan sælges videre. Nogle angriber også byer ved kysten eller lensborge.