Vingesus

[Eda Fuglehvisker]

Benek Varrasra

Eda var gået ned til Tågelygten i søgen efter velkendte ansigter og håbede på at specielt en person ikke var taget videre endnu. Inde i krostuen var der tætpakket, for aftenluften var en smule kold og regnfuld og folk var gået indenfor for at få varmen. Eda havde klædt sig i sit støvede mørkerøde tøj og sat håret i en fletning over den ene skulder. Hun bar også en ny halskæde som gemte sig under hendes trøje.
Hun var næsten ved at give op i Tågelygtens virvar af mennesker, men så fik hun øje på en skikkelse der så bekendt ud som var på vej op ad trappen til værelserne. Hun indhentede ham hurtigt og var nåede et par skridt op af trinene inden hun standsede og smilede til ham. Det kunne nok ikke have undgået hans opmærksomhed at nogen fulgte efter ham. Hun sagde dog iķke noget men smilede bare til ham og strøg en lok af sit hår bag øret.

[Benek Varrasra]

Kroestuen havde været lidt for tætpakket for en mand der som Benek foretrak stilhed og fordybelse. I hvert fald det meste af tiden. Der var undtagelser til alle regler. Larmen fra krostuen trængte dog også op til værelserne over den, men nok mere fordi han havde skodderne åbne, end fordi væggene og gulvet var tynde. Han havde spist sin aftensmad nede i larmen, men trak sig tilbage så snart den sidste mundfuld af Bryggerens gode øl var sunket og smøg sig igennem mængden med vanlig diskretion.

At det åbenbart ikke var helt så diskret som han troede, blev klart da han fornemmede nogen følge tæt efter ham op ad trappen. Helt automatisk spændte han lidt i musklerne, klar til et angreb der aldrig blev nødvendigt og rynkede brynene spørgende med et spirende smil da Eda dukkede op ved siden af ham "Har du aldrig lært det er uklogt at snige sig ind på folk?"

[Eda Fuglehvisker]

Eda strøg smilende sit hår bag øret, ubevidst om at et lille dun fra en af hendes fugle havde sneget sig ind i lokkrt. Hendes kinder blussede svagt op over hans ord og hun følte sig underligt fanget i sin handling, selvom hun egentlig havde ment at den var nogenlunde uskyldig. Hele hendes luskede plan for at komme her var dog godt pakket med skumle hensigter, men ikke ligefrem den type shang krigeren havde reageret instinktivt på.

"Nej, åbenbart ikke" Bemærkede hun og blev akavet stående på trappen, mens hun pludselig indså at hun havde et hul i sin plan. Hvad skulle hun gøre hvis han rent faktisk stadig var her?
"Jeg var bange for du allerede var taget afsted igen.. " Sagde hun og så undersøgende på ham, mens hun stillede sig hen bag ham så en af de logerende kunne komme op til sit værelse.

[Benek Varrasra]

Beneks blik drev kortvarigt til siden og fulgte Edas hånd mens hun strøg håret om bag det ene øre. Smilet sitrede igen mens han fæstnede blikket på det lille dun og derefter så hende i øjnene igen uden at afsløre hvad der foregik bag de mørke øjne ”Så vi fortsætter snakken om frygt..” konstaterede han spøgende og granskede hende med et intenst blik ”Men nu det ser ud til din frygt er ubegrundet, hvad ville du mig så?” han havde en fornemmelse, men han kunne ikke modstå fristelsen til at spille med og udfordre hende lidt.

[Eda Fuglehvisker]

Beneks ord fik hende til at føle sig besynderligt sårbar og hun overvejede om der var en flugtvej, frustreret over han spurgte så direkte nu hun ikke havde nogen veloplagt grund at give ham - andet end sandheden. Hun var dog alligevel afslørende mundlam et øjeblik, før hun fik samlet sig nok til at finde frem til et svar.
"Tilbyde dig lidt selskab - eller er det for meget for en ensom panter som dig?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå, hvis han drillede, skulle han ikke tro at hun ikke kunne give lidt modspil.
"Selvom jeg i virkeligheden nok burde holde mig væk, vi fugle har aldrig haft godt af at omgås katte" Hun fnøs munternet og gengældte hans undersøgende blik.

[Benek Varrasra]

Benek formåede ikke at lægge synderlig skjul på, at Edas perplekse udtryk morede ham. Alligevel viste et strejf af overraskelse sig sekundet efter ”Jeg har aldrig påstået jeg er ensom, Fuglehvisker.” han kneb øjnene lidt i og betragtede hende undersøgende. Stod hun der og sendte hans udfordring lige tilbage til ham?

Som hende lagde han hovedet lidt på skrå ”Så flyv, lille fugl…” han blev stående midt på trinnet og blokerede hende delvist vejen ”Før katten tager dig.” han tog et skridt op og pressede hende til at gøre det samme, med mindre hun ville gå udenom, og uden at hans blik slap hendes.

[Eda Fuglehvisker]

Eda kunne ikke sige ham imod, det var sandt at han aldrig havde sagt det, det var bare noget hun havde antaget. Hvad hvis der var en rund, sød, blondine oppe i hans seng lige nu? Tankerne drev hende bort et øjeblik og hun svarede ikke før han talte igen og tvang hende til at gå op ad trappen. Det endte dog med at hun tog to skridt i stedet for et, for at komme lidt på afstand på den snævre trappe.
"Som om det er muligt. Jeg bevæger mig meget hurtigere end dig lille kat" Svarede hun kækt og sendte ham et flygtigt flabet smil, inden hun løb op ad trappen og gemte sig bag ved dørkamen i gangen ud til værelserne. Hun udbrød et lydløst fnis over det hun lige havde gjort, men bed sig så i underlæben og forsøgte anspændt at tie stille.

[Benek Varrasra]

Beneks øjenbryn røg i vejret og et øjeblik så han reelt overrasket efter Eda der spurtede op ad trappen til førstesalen. Hendes drillende handling havde nok ikke den effekt på ham hun regnede med og han blev tøvende stående på trinnet han var på. Hun virkede pludselig langt yngre end han først havde antaget og det var med en let tøven han løftede den ene fod og trådte et skridt længere op. Så et mere og flere efter det indtil han nåede helt op og stoppede for at se på hende med et uudgrundeligt blik "Og hvor vil du flyve hen.. lille fugl?" han kneb øjnene lidt sammen og ignorerede den mand der kom ned ad gangen, så undrende på dem og fortsatte ned ad trappen "Der er ikke mange flugtveje opad."

[Eda Fuglehvisker]

Eda var ikke rigtig klar over hvad hun havde forventet han ville gøre, men det stoppede hende ikke fra at more sig over sin egen fjollede opførsel. Man skulle tro hun stadig var et barn, tænkte hun og forsøgte at holde et smil tilbage fra sine læber - da hun var bange for at komme til at grine. Hendes skjulested var dog ikke voldsomt svært at gætte sig til og det undrede hende ikke at han fandt hende så let.
"Hvis jeg kan flyve, må opad være den rigtige vej" Bemærkede hun og lagde hovedet på skrå, med et skævt smil. Hun så flygtigt efter manden der gik bag shang krigeren og trak derefter på skuldrene.
"Selvom det ser ud til at selv ikke jeg kan slippe fra den farlige panter" Hendes øjne skinnede drillende, mens hun blottede sine tænder i et smil.

[Benek Varrasra]

Benek holdt sine spekulationer for sig selv, men Edas pigede gemmeleg, gav ham endnu en gang lyst til at spørge hende hvor gammel hun nu lige var. For bare et øjeblik siden, havde han været ret stålsat på, at hun ville ende på hans værelse, men nu så han mere en pige end en kvinde.

På trods af skepsissen, gjorde han ikke anstalter til at trække sig tilbage "Hvorfor kom du?" hans blik fangede hendes og holdt det fast. Glimtet af morskab var forsvundet fra hans blik og i stedet erstattet med spørgende alvor.

[Eda Fuglehvisker]

Resterne af Edas fjantede humør forsvandt da Benek så alvorligt på hende og hun følte sig en smule pinligt berørt over at have opført sig som et barn. Hun smilede prøvende over hans spørgsmål og strøg håret om bag ørene uden egentlig grund. Hun havde ikke flere muligheder for at undslippe hans spørgsmål, så i stedet så hun ham flygtigt i øjnene med et lille smil.
"Jeg savnede dig bare.. En smule.. " Hviskede hun næsten lydløst og rødmede over erkendelsen og så ned på gulvbrædderne et øjeblik, indtil hun samlede mod til at se ham i øjnene, bange for at han ville gå sin vej.

[Benek Varrasra]

Benek fastholdt Edas blik uden at sige noget. Han var ikke i humør til at lege katten efter musen. Det var han sjældent, men foretrak at tingene blev sagt ligeud, eller endnu bedre, handling frem for ord. Edas indrømmelse fik han til at rynke brynene lidt. Han betragtede hende indgående og skyggen af et smil sitrede i hans mundvige da hun så ned.

Tavshed herskede nogle lange øjeblikke før han løftede den ene hånd, lagde to fingre under hendes hage og på den måde opfordrede hende til at se op igen "Vis mig det." krævede han lavmælt med et mørkt blik der udfordrede hende så snart hun så ham i øjnene igen.

[Eda Fuglehvisker]

Eda så langsomt op og mødte hans blik da hun igen havde løftet sin hage. Hun så undersøgende på ham, mens hun pressede sine læber mod hinanden og forsøgte at samle mod. Hun følte sig ikke så selvsikker som hun havde gjort første gang hun havde mødt ham, nu var hun sårbar og bange for at blive afvist. Til sidst lod placerede hun dog en hånd på hans kind og aede sin tommelfinger hen over hans skægstubbe, hvorefter hun strakte sig en anelse, lukkede sine øjne og pressede sine læber imod hans. 

[Benek Varrasra]

Benek lagde hovedet lidt på sned og hævede øjenbrynene i yderligere udfordring da Eda ikke reagerede lige med det samme. Hendes knap så selvsikre og legende skift i udstråling, fik igen hans blik til at blive endnu mørkere mens det afsøgte alle de små detaljer i hendes ansigt. Han flyttede sig ikke en tomme da hun løftede hånden, men lænede ansigtet let ind mod hendes hånd, uden at bryde den intense øjenkontakt.

Først da hendes læber rørte hans egne, rørte han på sig igen. Den ene arm fandt omkring hende og trak hende helt tæt, mens han lukkede den frie hånd fast om hendes nakke og gengældte hendes kys med betydelig mere kraft end hun lagde ud med. Hans fingre forsvandt i hendes kraftige hår og først da han ikke havde mere luft i lungerne, brød han væk med et dybt, hørligt åndedrag.

[Eda Fuglehvisker]

Eda smilede da han gengældte hendes kys og lagde sin anden hånd på hans kind, mens hun forsøgte at holde balancen på sine tær. Til sidst måtte hun dog lægge armene om halsen på ham for at holde balancen, men da han trak sig væk rullede hun tilbage på hælene igen.
Derefter trak hun den ene hånd til sig og bed sig i læben, mens hun sendte ham et sigende smil. Hendes hånd lukkede sig om snoren hendes amulet hang i, hvorefter hun lod hånden glide fri og trak lidt ned i sin udskæring så han kunne se den amulet hun havde købt. "Bedste kvalitet.. " Hviskede hun ind mod hans øre med et smil på læben.