Blå lupiner

[Catherea Guldblomme]

Til: Tristan af Disart

Efter Catherea var kommet hjem var hverdagen langsomt begyndt igen og hun var nu inde i hendes vanlige rutiner igen. Og denne dag havde hun besluttet at finde Mester Tristan, bare for at være sikker på at han ikke havde glemt at hun var kommet hjem. At det måske ikke havde været den bedste dag at prøve at finde ham var en anden sag. Vejret var tåget, og normalt glemte Mester Tristan sig et sted i mellem planterne og var svær nok at finde i forvejen.

Langsomt gik hun rundt i mellem bedene og hilste på alle blomsterne, det var første gang siden hun var kommet hjem at hun havde været nede i haverne. Og det føltes som at hilse på gamle venner når hun gik i mellem dem. Hun var næsten nået hele haven igennem før hun fandt Mester Tristan, godt gemt bag en stor blå lupin.

[Tristan af Disart]

Tristan havde som altid nok at se til. Der var ikke rigtigt nogen tid på året, hvor han ikke kunne finde noget at lave i haverne, ikke engang om vinteren, selvom der naturligt nok ikke var helt så meget at lave som på andre tider af året.

Efteråret var lige på trapperne og dermed også en masse arbejde til troldmanden og de folk kan rådede over. Det gjorde ham kun mere koncentreret (selvom nogle ville sige, mere distræt) og han lagde ikke synderligt meget mærke til folk der kom og gik som han stod med sin fulde opmærksomhed på at grave de sarte løg op fra jorde under sine fødder.

[Catherea Guldblomme]

"Goddag Mester Tristan." Et klar og tydelig stemme kom fra Rhea i det hun så Mester Tristan stå og grave løg op. Hun var glad for at have taget en hverdags kjole på, som kunne tåle at blive beskidt. Hun satte sig ned på huk ved siden af ham og begyndte forsigtigt at hjælpe ham med at samle dem op i kurven som stod ved siden af som han fik gravet op. Hun ville ikke forstyrrer ham for meget, når han gravede, især de sarte løg op. En gang i mellem kunne hun se han brugte sin gave til at løsne nogle af dem. Hun samlede et løg op og studerede det for at se om hun stadig kunne huske hvad løget var uden at have set selve planten. Hun sendte en lille smule af sin magi ind i løget for at undersøge det nærmere og prøvede nogle af de teknikker af som han havde lært hende.

[Tristan af Disart]

Tristan rettede sig ikke op, men valgte den mindre flatterende mulighed og drejede hovedet mens han stadig stod foroverbøjet. Hans koncentration flagrede og det tog ham et sekund at opfange hvor og hvem hilsenen var kommet fra. Så var Rhea i hans synsfelt og han mødte hende med et varmt smil ”Jeg ventede også på hvornår du dukkede op.” han brummede muntert for sig selv og satte sig på knæ. Selv da var han nær normal højde. Han betragtede hende undersøgende mens hun sad med det lille blomsterløg i hænderne ”Finder du noget spændende?”

[Catherea Guldblomme]

Hun smilede tilbage til Mesteren. "Ja Nådigherren mente at der var en del rapporter jeg skulle aflægge." Hendes hentydning til den ledende healer på slottet var ikke unormal. Hun blev ofte sat til de mindre sjove opgaver af hans. Denne gang havde det dog være berettiget eftersom det var hende der havde været af sted og ikke ham.

Hun satte sit fokus på det lille løg igen. "Det har haft en god vækst i år. Dejligt med varme og vand." Hun prøvede at fornemme dens vækstmønster for at bestemme hvilket løg det kunne være. Men hun syntes det var svært at bestemme hvilket løg der var tale om. Men selvom den var så lille kunne hun mærk at der var godt med kraft i løget.

[Tristan af Disart]

Tristan klukkede muntert mens han forsigtigt lirkede endnu et blomsterløg op af den løsnede jord ”Det lyder som ham, ja.” han børstede nænsomt lidt jord af løget og lagde det i kurven han havde stående ved siden af sig. Han var ganske tilfreds med emneskiftet og nikkede ”De har stået prægtigt i år. De holder af varmen, selvom vi andre måske har lidt under den.” han kløede sig i skægget og så en smule underholdt på hende før han gav hende svaret hun tydeligvis grublede over ”Pelargonie.”

[Catherea Guldblomme]

Cathereas kinder blev en smule røde af flovhed, da det åbenlyse svar blev hende fortalt. Hun smilede til din læremester. "Jeg ville gerne have set dem. Der var ikke så meget tid til planter i Rodlund desværre" Det løg hun havde i hånden samlede hun op og lagde det i kurver. Derefter samlede hun endnu et løg som også blev lagt i kurven. "Hvordan har det ellers stået til herhjemme? Jeg kan se at det meste af haven er intakt endnu" Hun smilede stort til ham. "Nogle nye spændende krydsninger?" Det var altid spændende at høre hvad han gik og nussede med. I mellem tiden koncentrerede hun sig om at samle flere af løgene op.

[Tristan af Disart]

Tristan brummede muntert og gav den unge kvinde et par opmuntrende klap på skulderen ”Og måske heller ikke ligefrem det store behov for prydhaver, kan jeg forestille mig?” halvt spurgte han og hævede et busket, rødt øjenbryn, før han trak på de brede skuldre og brummede for sig selv ”Stille og roligt - for det meste.” han mente ikke hofsladder og drama hørte i kategorien ting der var værd at fortælle.

Han lyste dog op i fuld interesse ved hendes sidste spørgsmål og nikkede ivrigt ”Ja! Mange forskellige dog, men nogle med mere succes end andre. I sær mit forsøg med at krydse en morgenfrue og en tusindfryd gik over al forventning.” plaprede han løs og havde glemt alt om de løg han var i gang med at grave op ”Jeg kalder den Morgenfryd.” erklærede han med slet skjult stolthed i både stemme og blik.

[Catherea Guldblomme]

Hun nikkede halvt om halvt. Hun kunne godt lide smukke blomster og smuglede dem også nogle gange med ind på sygestuerne fordi hun mente at det gjorde folk glade og hurtigere friske at se på noget smukt og levende. "Men nogle af de anvendelige planter er også smukke og kan haves i en have." Det var altid rart at snakke med Mester Tristan, man fik altid det mest nødvendige viden. Og det lod til at hele Corus havde været ret stille, mens en hel del af byen havde været i Rodlund.

Catherea lyste op i et stort smil. Det var så skønt at høre ham fortælle om hans nylige eksperimenter. Selv fortsatte hun med at samle løg op, så de ikke glemte dem inden de tog et sted hen. Det kunne ligne ham at blive så optaget at de traskede af sted og glemte alt om de blomster som de var i gang med. "De blomster vel ikke stadig så jeg kan nå at se dem?" spurgte hun oprigtig interesseret.

[Tristan af Disart]

Tristans altid flagrende opmærksomhed var ikke længe om at vende tilbage til jorden og i det her tilfælde, den mariehøne der nu kravlede målrettet op ad hans pegefinger. På toppen gjorde den holdt, drejede en omgang og spredte så vingerne før den lettede og svirrede afsted på nye eventyr og måske et knap så forstyrret sted at sidde.

”Jo da. De står stadig i væksthuset.” han vendte blikket mod hende igen og pegede i den givne retning, uden at væksthuset var synligt fra hvor de sad ”De er en smule sarte, men jeg håber de giver nogle frø jeg kan plante ud næste år.” han satte den ene hånd på knæet og rejste sig op i sin fulde (ret imponerende) højde ”Kom med, så skal du se.” han bøjede sig efter kurven med de små løg og så afventende ned på hende.

[Catherea Guldblomme]

Ved den gode nyhed om at de stadig blomstrede lyste Rhea op i et kæmpe smil. Hun lagde forsigtigt løget ned i kurven og sprang ellers op og var klar til at løbe af sted mod væksthusene så hurtigt hun kunne. Nye spændende planter var noget som fascinerede hende og endnu mere tanken om planten havde fået de helbredende egenskaber fra begge dele eller kun den ene, eller måske nogle helt nye. Bare tanken om at få fingrene i dem og få dem prøvet af gjorde hende glad. Da hun stod op overraskede det hende endnu en gang hvor høj Mester Tristan var. Hun gik raskt af sted lige bag ham hen mod væksthusene. "Hvordan lykkedes det dig at krydse de to planter?" spurgte hun meget nysgerrig på vejen.

[Tristan af Disart]

Tristan satte farten lidt ned da Catherea talte, eller nærmere tog han bare knap så lange skridt, som han ellers naturligt ville gøre ”Med mere pille-arbejde end de her lapper egentligt burde kunne præstere.” brummede han skælmsk og holdt en enkelt, bred hånd op mens smilet fik hans øjne til at spille ”Og en hvis portion held.” han klukkede underholdt ”Jeg kunne selvfølgelig også bilde dig ind, at det lykkedes mig i første forsøg af ren ekspertise, men det ville være at tage munden for fuld.”

Han rakte op og kløede sig i skægget før han fortsatte ”Faktisk var det lidt af et tilfælde. Jeg prøvede på noget helt andet og endte med Morgenfryd.” han klukkede igen og drejede af rundt om en hæk hvor det imponerende væksthus med glasruderne kom til syne.

[Catherea Guldblomme]

Uanset på hvilket tidspunkt Rhea kom til de kæmpe væksthuse blev hun lige imponeret. De var så store og imponerende. Hele turen der hen lyttede hun opmærksomt på Mester Tristans ord og prøvede at genkalde sig sin viden omkring morgenfruer og tusindfryd. Det gik nogen lunde.

Hun traskede hastigt videre efter Tristan ind i væksthuset og hen der hvor hans planter stod. Et sukkende udbrud kom fra Rhea. ”Ej hvor er de kønne.” Hun studerede dem nøje og så hvor smukt de to dele af blomsten havde formet sig sammen. Det var en fryd at se på, en sand morgenfryd.

[Tristan af Disart]

Tristan smilede for sig selv over den hjemmevante måde Catherea bevægede sig ind i væksthuset. Det var stort og i sig selv imponerende, men de færreste ville opdage hvad der var nyt, især når det var mange måneder siden man sidst havde været der ”De er ikke helt uefne.” han nikkede stolt, men stadig med en smule beskedenhed i stemmen ”De er dog ikke gamle nok til at jeg kan begynde at afprøve deres evner.” han rynkede de buskede bryn lidt og så på den yngre helbreder frem for de særprægede blomster ”Men det er nok også nærmere en som dig der skal stå for den del.”

[Catherea Guldblomme]

Hun kiggede drømmende på Mester Tristan, at få lov til at undersøge hvilke egenskaber denne nye plante havde ville være det meste spændende hun havde oplevet længe. Det var ikke hver dag at man fik muligheden for at undersøge nye egenskaber ved en plante. "Det ville jeg med glæde undersøge, hvis jeg får lov." Hun løftede let i deres blade for at studere dem og sendte forsigtigt sin magi ind i dem for at se om hun kunne mærke noget interessant. Hun forventede intet, men det var blevet en vane at undersøge planter både med øjnene og med hendes gave.

Tråd lukket