Svaret af Danuel af Stenbjerg on Jul 28, 2014 9:16:53 GMT
DANUEL AF STENBJERG
FØDSELSDATO 02-01- 473 M.T.
ALDER 52
NATIONALITET Tortall
RANG Adelig, Stenbjerg
DRAGKISTEN
VÅBEN Danuel har et par forskellige våben, da han holder meget af genstandene på trods af at han hverken er ridder eller slås. De bliver dog ikke gemt væk, men får lov til at ligge og hænge fremme til beskuelse.
DYR En mørkebrun hest med sort manke.
MAGISKE EJENDELE Ingen
UDSEENDE
FACECLAIM Linus Roache
KROPSBYGNING På trods af sin alder er han stadig forholdsvist slank og rimelig veltrænet, da han går op i at holde sin krop sund. Hans højde er gennemsnitlig og ikke noget at skrive hjem om, men han er dog forholdsvist bredskuldret, hvilket giver ham en rimelig fremtoning alligevel.
ANSIGT Danuel har gråt kortklippet, tilbagestrøget hår, der engang var mørkebrunt samt skæg i samme grå toner. Skægget er et trimmet fuldskæg, der dog har fået lov til at vokse en del, så hans kæbe er forsvundet bag de stride hår. Danuels øjne er små og blågrønne, han har små grå øjenbryn samt en smal stor næse der er en smule spids. Årene har sat tydelige præg i hans ansigt, men hans øjne har stadig en klar farve.
SÆRLIGE KENDETEGN Danuel mener selv at hans skæg er meget kendtegnende og anderledes, selvom det kan diskuteres, men ud over det har han ingen åbenlyse kendetegn.
PERSONLIGHED
INTERESSER
- Våben - Ifølge Danuel er dette symbolet på lovens håndhævelse og han er desuden fascineret af hvordan mennesker kan blive ved med at opfinde nye måde at slå hinanden ihjel på.
- Stenbjerg - Familien og slægten er Danuels stolthed og han regner med at blive respekteret af alle dens medlemmer.
- Jura - Denne interesse er ret udpræget hos den ældre herre, han har en generel interesse i Tortalls retssystem.
- Litteratur - Især faglitteratur - han læser aldrig romaner.
- Tro - Danuel er religiøs (til en vis grad) og han besøger ofte Mithros' tempel.
ERHVERV Danuel er Profos i Corus
GAVEN Nej
FREMTIDSPLANER Danuel er tilfreds der hvor han er og håber han er samme sted om fem år, eventuelt med en ny hustru, hvis han finder en der er køn nok.
PERSONLIGHED
Tålmodighed er Danuels største styrke, han forhaster aldrig noget, men er tilgengæld god til at slå til når han får chancen. Han er desuden meget glad for at lege med ord og vil ofte skabe små ordspil i sine samtaler med folk. Han har udviklet en særdeles god evne for at få hvad han vil have uden at bede om det direkte, da hans intellekt gør det muligt for ham at løbe om hjørner med folk. Han er ikke bange for at lyve, eller skabe falske rygter for at få hvad han vil have, men han er ikke dum nok til at gøre det hvis det er åbenlyst at det var ham der startede løgnen. Det er kun på denne måde at han har formået at holde ud så længe uden folk egentligt kan sætte en finger på at han har gjort noget galt, han holder sig tålmodigt i skyggerne og ser folk rive hovederne af hinanden, mens han holder sig ude af den direkte konfrontation. En kort ord der beskriver Danuels personlighed godt, er ordet slesk, dog er han ikke ligefrem ondskabsfuld, hvis ikke det kan gavne ham selv på nogen måde.
På trods af dette er han ret arbejdsom og han kunne aldrig finde på at slække på sine arbejdsdage. Han er punktlig og glemmer ikke en aftale, faktisk glemmer han sjældent noget, hvilket er en god kvalitet at have for en i hans position. Han er loyal overfor sin slægt, men ud over det føler han ingen grund til at holde med nogen fra sin familie blot fordi de er familie - hvis han oprigtig ikke mener det de gør vil gavne Stenbjerg.
BAGGRUND
FAR Hertug Krispen, afdød
MOR Hertuginde Joanna af Stenbjerg, afdød
SØSKENDE
- Hertug Burchard af Stenbjerg, afdød
BØRN
- Baronesse Oranie af Piratklippen, 30
- Nådigherre Marius af Stenbjerg, 28
HISTORIE
Danuel voksede op som den anden søn i arverækken til Stenbjerg og viste allerede tidligt tegn på at han ikke var dygtig indenfor kampens kunst. Dette førte til meget ydmygelse og drillerier fra storebrorens side, der morede sig over sin lillebrors uduelighed. Han blev derfor ikke ridder, som sin storebror. Han blev i stedet sendt på universitetet hvor han valgte at studere jura. Dette havde han egentlig intet imod, han var ikke så interesseret i tanken om at bruge sine dage på at slås i regn og mudder og var tilfreds med de heftige diskussioner og teoretiske analyser i studiemiljøet. I løbet af sin tid som studerende, udviklede han sin skarpe tunge og valgte at specialisere sig i lovens håndhævelse.
Ivrig efter at bevise sit værd overfor sin far, som han langt fra brød sig om, samt sin bror, som han forsøgte at holde af men i virkeligheden var jaloux på, arbejdede han hårdt i løbet af sine studier og endte med at få muligheden for at assistere profossen i Corus.
I sommeren år 493 blev han gift med en ung adelsfrøken og fik to børn, Oranie og Marius af Stenbjerg. Til hans store skuffelse blev det første en kvinde og selvom han ikke havde noget voldsomt fornemt hun skulle arve, irriterede det ham alligevel en smule og han besluttede sig for at få hende godt gift.
Desværre blev det ikke engang en succes da hans ældste barn først blev gift sent, men det var dog en fordel at det blev med en baron. Marius' ægteskab var også tilfredsstillende og selvom Masbo slægten var en ubetydelig en af slagsen, ville den unge kvinde højst sandsynligt være i stand til at føde nogle sunde drenge.
Danuel har derfor besluttet sig for at være tilfreds med disse resultater, selvom en greve eller hertug slægt ville have været bedre. Han ser dog sjældent sine børn og har ingen ideer om hvordan deres ægteskab er gået sidenhen.
I midvinteren 510 fik Danuel den ære at blive profos i Corus, efter at have været profos i Port Cayenn nogle år. I foråret år 518 M.T. blev Danuels hustru dog utroligt syg og døde pludseligt og uden varsel, hvilket vakte stor sorg hos hele familien - måske mindre hos den nye enkemand, der virkede lettere upåvirket af hændelsen. Dette gav ham en del problemer da folk mente han ikke reagerede som han burde, men han følte egentlig ikke noget stort behov for at sørge sit tab. I sidste ende forsøgte han dog at tilpasse sig de uskrevne regler, også for ikke at ødelægge familiens rygte.
I år 520 M.T. da Danuel var i slutningen af fyrrene, var han ude og ride med sin bror. Beklageligvist var hertugen ude for en ulykke og da Danuel havde utroligt langt hjem, kunne han desværre ikke nå at redde sin stakkels bror, der desværre døde mens den yngste søn var på vej tilbage til Stenbjerg.
Den eneste der kender sandheden om hændelsen er Danuel, som lokkede sin broder med på en risikabel rute og ikke engang steg af hesten da ulykken var sket. Dette var en god hævn for alle de år hvor hans broder havde ydmyget ham og al den jalousi Danuel havde følt for hertugen fik endelig lov til at flyde frit. Den der ler sidst, ler bedst.
De sidste par år har Danuel af Stenbjerg brugt primært på at fokusere på sit arbejde som profos i Corus og på at forbedre sin status i selskabslivet. Han ser ikke sine børn særlig tit, som han aldrig har gjort og har egentlig heller ikke noget behov for det så længe de opfører sig ordentligt.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Gwen
ALDER 24
KONTAKT PM til brugeren Gwyneth, skype, eller råb på mig i boxen
HVORDAN FANDT DU OS? Engang jeg drog afsted, min Tortall ville med
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
