Fordi jeg kedede mig o.o

[Adrian af Dunlath]

Jeg kedede mig og kom til at stene tråde herinde. Siden er død, I know, men jeg fik lyst til at lave en lille sidste oversigt over mine karakterer. En ’Hvad sker der med dem’-oversigt.

Hvor er de fem år senere – i 534 M.T.?
(Det er bare mine egne refleksioner og sådan. Hvis du ikke er enig i mit portræt af en af dine karakterer, kan du bare skrive til mig, og så skal jeg nok rette det til det, du vil have :3)

Adrian
Adrian er stadig gift. Der er begyndt at komme alt for meget liv i tvillingerne, og Adrian er kun endnu mere overbevist end tidligere om, at han bestemt ikke har brug for flere børn rendende rundt i huset – selv hvis han elsker sine nuværende små guldklumper.
Han har fortsat sine studier at levende billeder i både Legan, Dunlath og Corus, men slår sig dette år fast ned i Corus for endelig at færdiggøre sine studier i Gaven, så han faktisk kan blive ordentligt udlært og kan få en mere officiel stilling ved universitetet i Corus og oplære andre i de levende billeder.
Jeg forestiller mig, at hans og Julias liv ikke har forandret sig voldsomt. At de stadigvæk elsker hinanden meget højt, men også nyder at åbne deres forhold en smule op for ’besøg’ i ny og næ. Og selvfølgelig holder de stadigvæk fester i fællesskab med Baird, hvor gæsterne kun består af folk med ’afvigende’ præferencer.

Murray
Vania er død efter fødslen af deres søn. Murray laver en maskulin udgave af hendes navn, så han kan navngive sønnen efter hende – han får navnet Vanir. Gennem sørgeperioden forbliver han på godset i Naxen og viser sig ikke ved hoffet.
Selv efter sørgeperioden går han tilbage til at for det meste at holde sig på godset og tager kun til hovedstaden, hvis det er tvingende nødvendigt. Han leder fortsat Naxen upåklageligt, men for dem der kender ham er det tydeligt, at han gør det ud af pligt og ikke føler den samme grad af passion for sit arbejde som tidligere.
Efter et par år gifter han sig igen. Hans nye hertuginde er selvfølgelig ganske fornuftig, charmerende, dygtig til at varetage Nazxens interesser og fra en yderst god familie. Men det er tydeligt, at deres ægteskab ikke er bygget på kærlighed, og der er indtil videre ingen tegn på, at Vanir vil få nogen søskende.
Han besøger dagligt Vanias grav for at sikre sig, at gravstedet er velholdt. Ofte sætter han sig til at fortælle om, hvordan det går med Vanir.

Larkin
Larkin har næppe ændret sig meget. Han og Myrilla har fået deres barn, en pige hvis jeg husker rigtigt, og Larkin har minimal interesse for arvingen. Lige for nyligt er han begyndt at holde en smule mere øje med hende, da han er på udkig efter tegn på Gaven. Derudover overlader han dog glædeligt hendes pasning til hertuginden og diverse barnepiger.
Han nyder stadigvæk at deltage i selskaber og bruger nok meget af sin tid væk fra hjemmet.

Kian
Kian driver stadigvæk omkring. Han har base i Corus, så han kan se Selma, men han rejser også meget mere end tidligere, da Elisia jo er blevet ridder og er ude for at se verden med Lalia. Han vil ikke rende i vejen for de to veninder hele tiden, så han skifter mellem at rejse rundt i nogle uger med Elisia og så vende tilbage til Corus for at være hos Selma. Nogle gange rejser han også blot rundt alene.
Når han er sammen med Elisia øver han sig stadigvæk i at læse og skrive – på trods af diverse rødhårede distraktioner – og gør fine fremskridt.
Hvis Elisia vender hjem mere permanent indenfor de fem år, fortsætter han stadig med at rejse i ny og næ, men falder dog også en smule mere til ro og bruger mere tid i Corus.

Elise
For Elise har de sidste par år handlet om at få set så meget af Tortall og udlandet som muligt. Hun har derfor taget en masse udstationeringer og rejst en masse. Under sine udstationeringer har hun forelsket sig i en anden ridder, der faktisk også kunne lide hende(!), og de har indledt en affære.
Som 22årig gifter hun sig med Niklaus, som det er aftalen, men stopper dog ikke sin hemmelige affære – hvor romantisk! Siden hun er blevet baronesse, har hun dog måtte vinke farvel til sine rejser, hvilket stadig frustrerer hende, og hun træner da også stadig med sit sværd hver morgen, selvom hun i teorien ikke længere har brug for det.

Katrina
Katrina er blevet gift og fået sit første barn i denne periode. Hun har skaffet sig en fin alliance til Legan og har ægtet en god mand, der værdsætter hende. Meget mere er der ikke at sige på den front. Hun er glad og tilfreds med sin rolle som hustru og mor.

Arlen
Arlen er blevet ridder. Han nyder livet som ungkarl og at veksle mellem udstationeringer i norden og afslappende pauser i Corus. Han har ikke haft nogle faste romantiske forhold, men har det blot sjovt. Ligesom ved Katrina: Der er ikke meget andet at sige på den front.

Gil
Efter et par … uheldige første forelskelser har Gil lagt mere låg på sine følelser. Han har gjort, hvad han kunne for fuldstændig at fortrænge natten med Niklaus og fokusere på at fortsætte med at udføre sine pligter som væbner. Han er blevet en tand mere tilbageholden, men virker ellers fortsat som den energiske og glade dreng, som hans venner kender.
Gennem sin tid som væbner begynder han at udforske romancer med kvinder og vælger at se bort fra mænd. Han nægter at forelske sig igen, men får en smule erfaring blandt nogle af de unge tjenestepiger i både Legans og Meagmarsks husholdning.
Derudover fokuserer han også på at fortsætte med at bygge på sit forhold til Ermelia. Han vil undgå flere sammenstød mellem dem og sikre sig, at de finder en eller anden måde at komme godt ud af det med hinanden. De skal trods alt bruge resten af deres liv sammen før eller senere.
Han klarer sig gennem Kammeret og bliver ridder, hvorefter han lynhurtigt beder om lov til at rejse på eventyr. Hans forældre lader ham tage af sted, og han har derfor brugt et år på blot at udforske, hvad der er udenfor Tortalls grænser.
Han er netop vendt hjem til Corus igen og er ved at søge om at få sin første udstationering som ridder så hurtigt som muligt. Samtidig gør han også en dyd ud af at genoptage sine besøg hos Ermelia for at sikre sig, at de stadig er på god fod med hinanden – og sikkert for at tale om det bryllup, der nu må skulle finde sted snart.