Tre til tango

[Baird af Bugtvig]

Julietta af Dunlath og Adrian af Dunlath

Det var absolut ikke den første slags af en sådan aftale for Bairds vedkommende, men det føltes altid nyt. Han havde da også gjort så meget ud af sin personlige hygiejne som han formåede og lagt op til en aldeles glimrende aften.

Den startede ud på det private værelse ovenpå, der både var hans kontor, stue og soveværelse. Det var ikke unormalt at have små selskaber på denne måde, selv når der intet amourøst var i dem. At det var væsentligt mere praktisk end at spise nedenunder var dog - åbenlyst - også gået op for Baird.

Han havde et bæger med vin i hånden, da en tjener bankede på og viste Adrian og Julietta ind.

[Julietta af Dunlath]

Julia havde set frem til dagen med et sådant hav af følelser, at hun ikke havde kunne finde hverken hoved eller hale i dem. Generelt var det meste, Adrian havde introduceret hende for, fremmed og forbundet med en følelse af, at det var forbudt. Ligesom deres berøringer, før ægteskabet.

Alligevel skulle det være perfekt. Hendes hår var derfor nydeligt sat og hun iført en af sine kønneste, dueblå kjoler, da hun trådte ind i Bugtvigs hus. Med et smil i Adrians retning tog hun hans hånd, som de blev vist ind i Bairds private gemakker.

Nysgerrigt så hun sig rundt og ventede på, at Baird og Adrian udvekslede hilsener, før hun selv trådte frem. "Godaften, Baird," hilste hun lavmælt og bød ham sin hånd med en let rødmen i kinderne.

[Adrian af Dunlath]

Adrian var i ganske godt humør, da de ankom til Bugtvig-boligen. Han havde moret sig det meste af dagen på at observere Julia vandre omkring derhjemme med alverdens forvirrende følelser. Det var altid sjovt at se hende håndtere noget, som hun vidste, hun ikke burde synes om, men som hun samtidig fandt spændende. ”Baird,” hilste han smilende, da de blev vist ind til ridderen. ”Jeg kan se, du allerede har åbnet en flaske.”

[Baird af Bugtvig]

Det var en ganske fornøjet ridder, der tog imod sine gæster. Han rejse sig op, da en dame trådte ind i rummet og bukkede præcis som alle foreskrifter bød, hvis det var høfligt selskab. Kontrasten mellem det og blikket, der klædte begge Dunlath'er af, var slående.

"Julietta og Adrian," hilste han afslappet, før han vendte opmærksomheden helt imod Adrian en stund. "Det har jeg da. Og maden er på vej. Jeg har sørget for noget, så vi kan klare hele aftenen," spøgte han muntert. "Men først, et glas?"

Hans personlige tjener, som Julia udmærket kendte fra festen, stod klar og var der straks med fyldte glas til begge.