Gyngene glas

[Amaya af Gyldensø]

Amaya glattede de tynde fingre ned over det grønne stof som udgjorde det meste af hendes aftenkjole. Let løftede hun den ene hånd for at fange endnu et glas fra en af husets tjenere der passerede hende. Hun blinkede et par gange med sine øjne og søgte rundt i rummet. Var hun mon sluppet af med sin mor?

Hun trak vejret dybt ind. Hun kunne knapt musikken og de mange stemmer der rungede i salen. Hun havde tabt denne gang, og derfor havde ufrivilligt ladet sin mor stoppe hende ned i hendes fineste kjole i håb om at det ville tillokke mulige bejlere.

Amaya havde op til flere gange overvejet at smøre sig selv ind i kage og hælde vin ned af sig selv, blot for at fremstå som en gris. Hun kunne stadig nå det. Dog havde hendes indtag af vin skræmt dem der havde nærmest sig hende væk. Håret der til en start var blevet snørret op, hang nu i tykke krøller omkring hendes skuldre.

Til Ian af Veldine

[Ian af Veldine]

Ian gik omkring og kiggede på de mange adelsfolk der var dukket op til selskabet, alle så så fine ud, det var næsten for meget af det gode. Kvinderne var sadset ud og mændene stive, han brød sig ikke om det.

Så fangede hans blik en komtesse som så herrens ud. Hvis han ikke vidste bedre ville han tro en fugl havde sat sine kløer i kvindens hår. Lidt mod sin vilje gik han hen og bukkede for hende "Goddag Nådigfrøken. Er alt som det skal være?" han spurgte mere af pli end af bekymring, det skulle ikke hedde sig at han overså den slags.

[Amaya af Gyldensø]

Amaya havde knapt nok bidt mærke i at nogen havde nærmest sig hende. Hun var efterhånden blevet vant til at de fleste undgik hende. Heldigt for hende selv så råbte hun ikke op og skabte sig. Det var mere balancen og udstrålingen der faldt en smule til jorden. Hun sukkede en anelse og forsøgte denne gang ikke at tømme glasset med det samme.

Hun drejede hovedet mod den mørkhåret mand og nejede halv kluntet.
"Åh, Ridder Veldine. Mig en ære at gøre dig denne fornøjelse" Smilet var ikke just det største, men det var ikke den stakkels mands skyld. Mere at Amaya hellere end gerne ville stikke halen mellem sine ben og stikke af. Og hun bakkede ellers ikke ud så nemt.

"Jeg er bange for de fanger mig på et uheldigt tidspunkt. Jeg har brugt alt min energi på at gøre min kære moder forlegen." smågrinte hun.

[Ian af Veldine]

"De har sat deres moder i forlegenhed?" Ian forstod intet af dette. Var det ikke sådan noget små piger gjorde? måske havde hun bare fået rigelig med vin. Han blev ærligt lidt bekymret for pigen, han stod overfor. "De nyder ikke aftenen?" Han var nødt til at sikre sig at alt var som det skulle være.

[Amaya af Gyldensø]

Amaya vidste ikke hvor meget hun alligevel skulle røbe til Ridder Veldine, han var ikke en af dem hun havde ytret mange ord til. Hendes bryn trak sig sammen og hun skævede imod den ældre Gyldensø der stod et stykke længere henne. Hendes mor havde helt opgivet at sende hende flere sigende blikke.

Amaya udåndede tungt men undlod at svare Ian. Det ville alligevel ikke nytte noget i hendes stadie, at forsøge sig med en gyldig forklaring på hvorfor hun havde teet sig uacceptabelt. "Åh jo, jeg nyder særligt godt af vinen" påpegede Amaya med et bredt smil. "Jeg bryder mig dog bare generelt ikke om alt for store selskaber Ridder Veldine" fortsatte hun og trak løst på sine skuldre.

[Ian af Veldine]

Ian nikkede forstående, han kunne egentlig godt følge hende noget af vejen omkring det med ikke at bryde sig om for store selskaber, men i dag var en af de gode dage og derfor frembrang han et smil og kiggede på hende. "De må finde de små perler. De er ved hvert et selskab det gælder blot om t få øje på dem." Han gik om på den anden side af hende. "Hvad gør at De ikke kan lide store selskaber? Hvis jeg da må spørge."

[Amaya af Gyldensø]

Amaya kunne godt lide at være i centrum. Det var nok der hele problemet lå. Hun havde altid været vant til at skulle kæmpe for den når hun stod ved siden af Aenna. Nu da det ikke længere var aktuelt stod hun pludselig til skue og folk begyndte at vende sig imod hende, frivilligt. Hun havde været vant til verdenen i skyggerne og det var der hun foretrak det, når det ikke var i hendes trygge arbejdsrum.

"Jeg tror jeg har trådt på alle mine" bemærkede Amaya en anelse tørt. Men Ian havde fat i den lange ende, hun blev nødt til at tage sig selv hårdt i nakken og få rusket noget selvtillid ud, selvom den normalt aldrig fejlede alle andre stedet.

"Jeg er blot altid blevet overset til fordel for min nu afdøde ældre søster, så jeg har siden barnsben hadet store selskaber" sagde hun med et enkelt skuldertræk.

[Ian af Veldine]

Hun virkede rimelig usikker på sig selv, og Ian havde svært ved helt t kunne håndtere det, han lod sig dog ikke mærke med det udad til. Der så han bare glad og bekymret ud. "Start i det små og bryg det op." Hjalp han hende. "De skal ikke finde Dem i at blive overset." Lød det fra ham. Det var ganske sandfærdigt, men han mente også at man selv burde kæmpe for at blive set af andre.

[Amaya af Gyldensø]

Amaya var en stærk kvinde. Det kunne godt være at uroen viste sig i et par folder over panden, men selvsikkerheden fejlede ikke noget. Hun havde blot svært ved at træde ud af sin søsters døde skygge. Hun løftede hovedet en smule inden hun rettede blikket imod Ian.
"Det har jeg slet ikke lyst til" udbrød hun en anelse mere tørt end ment. Hun rystede på hovedet.

"Jeg er en arbejdskvinde, det er alt jeg vil være" sagde hun og gned let et par fingre mod sine tindinger. "Men jeg er ikke lige så desperat som min kære moder. Hun prøver så ihærdigt at jeg faktisk beundre hende for det" sagde hun stille. Hun vidste med sig selv at hun aldrig ville lade sin mor komme under huden på hende. Der var alligevel ingen der skulle arve noget, eller havde intentioner om at have en finger med i dét spil, så hvorfor presse så meget på?

[Ian af Veldine]

Ian kiggede chokkeret med et hævet øjenbryn mod kvinden overfor sig. Hun havde så sandelig følelser i klemme et eller andet sted, som han ikke ville røre ved. Han trak vejret dybt mens en masse tanker gik gennem hovedet på ham. "Beklager hvis jeg har sagt noget forkert." lød det så fra ham. Den slags skulle man sige når kvinder kom i det humør, om han mente det, det var en anden sag. "Hvis ikke De er interesseret i mit selskab, skal De endelig sige det."

[Amaya af Gyldensø]

Amaya sukkede en anelse beklagende som hendes bryn trak sig sammen. "Åh det er skam ikke dem Ridder Veldine, så absolut ikke. Jeg er nok bare ikke den mest selskabelige i aften" sagde hun og bøjede hovedet en smule fremover. Hun syntes næsten det var synd for ham at han skulle møde hende på denne her måde, men hun var bange for at hendes opførsel ikke ville ændre sig lige foreløbig.

"De må ikke tage det personligt, men jeg egner mig bare ikke til småsnak, når jeg i forvejen forsøger at finde en måde at slippe levende herfra" den sidste bemærkning var dog efterfulgt af et lille smil. Hun foldene sine fingre let foran sig inden hun nejede og pænt tog afsked med den unge ridder.

[Ian af Veldine]

”Vi kunne gå en tur i haverne? Der er ikke så mange og snart vil der være stjerneklart?” forsøgte han sig, mest fordi det nu nok ville være for sent at konversere med en ny ledig komtesse. Men så tog Amaya sin afsked. Ian blev dig stående kort i håb om at hun ændrede mening.

[Amaya af Gyldensø]

Amaya rystede langsomt på hovedet, til trods for at hun nok kunne bruge lidt frisk luft, så ville hun hellere være alene. Hun mente heller ikke at hun ville være særlig spudlende at være i nærheden af resten af aftenen.
"Jeg vil dog have oplevelsen til gode Ridder Veldine, men for nu, må du have mig undskyldt" forsøgte Amaya sig inden hun takkede af og forsvandt mellem de dansene på gulvet.

Tråd afsluttet