Svaret af Teodorie af Nørland on Nov 23, 2017 0:34:13 GMT
September, år 528
Teo mumlede i søvne under tæpperne og rykkede lidt på sig. I drømmene var hun langt væk og slet ikke sig selv. Hverdagen på paladset og i Højager var udskiftet med en lys sommer udenfor og hun selv havde ingen tanker for væbnertræning.
I drømmen var hun ikke hård og muskuløs, men ganske blød og med eftergivende læber, der formede sig i kys, imens fingre gled igennem langt, rødt hår og krummede sig i det. Hun rullede rundt i paladshaven - eller var det en bakketop i Nørland?
Da hun vågnede var hun omtumlet, men dele af drømmen sad endnu fast og hun rørte sine læber med en finger, imens hun stirrede lidt ud i halvmørket. Efter en stunds søvnløshed som følge af drømmen, rejste hun sig langsomt op og kom ud af sengen. Hun rørte sine læber igen og forsøgte at gennemskue hvad søvnguden troede han havde gang i med den slags. Og hvorfor hun var vågnet op med hamrende hjerte og en fugtig følelse mellem benene, som overraskende nok ikke var hendes månedlige blødning.