Planlægning [R]

[Ravenna af Ravntoft]

Galeron af Ravntoft

Ravenna havde ikke været hjemme hele dagen. Og det til stor forskel fra, hvordan hun ellers brugte sin tid i Ravntoft-huset. Men hun havde haft travlt ovre i Gyldensø-huset for at gøre klar til Francines ankomst sammen med Henry.

Hun havde savnet huset, selvom hun havde været forbi op til flere gange, mens hun havde været i Corus de sidste par måneder. Nogen skulle jo se til haven, mens Francine var derhjemme på slottet. Og hun kunne ikke bare lade den forfalde uden nogen ordentlig pleje, det var hun alt for glad for haven til.

Men, hun havde også været på andre ærinder. Blandt andet havde hun fået anskaffet sig en nyt natkjole, som hun ville præsentere for Galeron. Den var meget anderledes end hendes gamle natkjole, som hun havde haft... Ja. Længe. Men denne var efter nyeste mode, og måske en smule vovet. Hun vidste det ikke. Hun håbede blot på, at Galeron ville kunne lide den.

Det var mørkt, da hun vendte hjem til huset efter at have spist aftensmad med Henry. Kun for at opdage, at Galeron ikke var kommet hjem endnu. Lalia havde været der, men sov oppe på Paladset. Det var måske også meget godt. Hun gik direkte ind på deres værelser, og ind i påklædningsværelset, hvor en pige hjalp hende ud af tøjet og i den tynde natkjole. Bare hun ikke kom til at fryse.

"Ønsker Nådigfruen andet?"

Ravenna tænkte sig om et øjeblik. "Kom op med en kande vin, to glas og et fad med druer," bad hun, inden hun gik hen til sengen. Hun skubbede det tunge tæppe til siden, og samlede en kurv op med broderi-ting, som stod på hendes natbord. Det kunne hun sagtens lave i den dæmpede belysning.

[Galeron af Ravntoft]

Det var med en smule dårlig samvittighed Galeron igen kom sent hjem. Han havde ellers lovet Ravenna, det ikke ville ske så ofte, men virkeligheden havde det med ikke altid at have respekt for de løfter man gav. Samme dårlige samvittighed, fik ham til at tøve et øjeblik eller to med hånden på håndtaget før han lukkede sig ind i deres private værelse, så lydløst som muligt hvis hun nu allerede sov. Lyset der brændte gav ham dog svaret og han fortsatte til soveværelset hvor han stoppede i døren med et varmt smil over synet af sin hustru "Undskyld.."

[Ravenna af Ravntoft]

I det øjeblik hun hørte døren ind til deres forstue gå op, lagde hun straks sit broderi til siden. Hun kunne høre med det samme på skridtene, at det kun kunne være Galeron. Hun satte kurven på natbordet igen, og smilede over til ham, da han standsede op i døren. ”Det skal du ikke tænke på elskede,” beroligede hun ham. ”Jeg har kun lige lagt mig.” Hendes lange mørke hår var slået ud, og det bølgede ned over hendes skuldre, da hun slog dynen til side og kravlede ud af sengen. ”Skal jeg hjælpe dig ud af tøjet?” Spurgte hun, alt for bevidst om sin egen påklædning i det dæmpede lys.

[Galeron af Ravntoft]

Han gik helt ind så snart hun forsikrede ham om, at alt var i orden - som han vidste hun ville og vendte sig for at lukke døren "Gerne, men du behø.." begyndte han med ryggen til, for så at stoppe midt i sætningen, da han vendte sig om og så ordentligt på hende "..høver..ikke.." han gik i stå igen, blev klar over hans måske stirrede lidt og rømmede sig selvbevidst "Er den.. ny?" spurgte han og nikkede mod natkjolen, der bestemt ikke lignede den hun plejede at sove i.

[Ravenna af Ravntoft]

Ravenna anede ikke, hvad hun forventede. Eller hvad hun skulle forvente. Hun havde jo ikke gjort sådan noget før. Og hun rødmede til op over begge ører, da Galeron gav sig til at stirre på hende. Hun så genert ned i jorden, og nikkede så. "Ja," svarede hun med en rystende stemme. "Du... D-du kan måske ikke lide den?" Spurgte hun, nervøs for om han ville sige nej.

[Galeron af Ravntoft]

Han rystede på hovedet uden tøven og rømmede sig igen "Nej, jeg mener jo.. jo jeg kan lide den. Den er bare.. anderledes, end hvad du plejer at sove i." et smil var begyndt at sitre i hans mundvige og fik hans blik til at spille diskret mens han tog et skridt tættere på hende "Hvad er anledningen?" spurgte han og bøjede sig for at give hende et kys, som han altid gjorde når han kom hjem.

[Ravenna af Ravntoft]

Ravenna var lige ved at miste modet, men så så op på ham med store øjne, da han sagde, at han godt kunne lide den. Hun smilede til ham, glad for, at han ikke fandt den for upassende. Da han bøjede sig ned, lagde hun armene omkring hans hals, og mødte hans læber, inden hun svarede. "Min gamle har jeg haft længe, lige siden jeg standsede med at vokse. Den trængte til at blive skiftet ud," det var måske kun halvdelen af sandheden. Men det passede trods alt alligevel. Og var en ganske plausibel forklaring.

[Galeron af Ravntoft]

Som hendes arme lagde sig omkring hans hals, fandt hans hænder hvile mod hendes hofter. Det gjorde ham ganske klar over, nøjagtigt hvor tyndt stoffet i den nye natkjole var "Hvis du ikke har fået en ny siden da, så var det da også på høje tid." gav han hende ret. Godt nok var han ikke en mand der brugte meget på tøj, men det virkede alligevel længe at bruge samme kjole, hvis han kendte bare lidt til kvinder "Har du haft en god dag? Er I klar til din søsters ankomst?"

[Ravenna af Ravntoft]

Ravenna trak let på skuldrene. "Jeg har ikke haft tænkt på det før," afværgede hun emnet, pludselig bevidst om, hvor tydeligt hun kunne mærke varmen fra hans store hænder. Hun skælvede lidt. Var det rigtigt af hende, ikke at have sine underbenklæder på? Eller var det for vovet, selv for hende? "Henry og jeg har arbejdet hårdt med at gøre huset klar. Francine glæder sig til, at vi skal holde midvinter samlet i huset. Åh! Roanna, onkel og tante kommer også!" Hun så virkelig frem til at have familien samlet.

[Galeron af Ravntoft]

Han rynkede brynene lidt, men han dvælede ikke mere ved hendes grunde til at købe en ny natkjole. Det var langt mere interessant at dvæle ved, den kurve hendes hofter havde lige hvor hans hænder hvilede. Også det var meget tydeligt gennem det tynde stof "Det lyder til vi bliver det halve af klan Gyldensø." spøgte han med et varmt smil.

[Ravenna af Ravntoft]

Ravenna smilede undskyldende op til ham, og lod sine hænder glide fra hans nakke og ned på hans brystkasse. "Du har ikke noget imod det, vel?" Spurgte hun, og lod sin ene pegefinger tegne et mønster på hans brystkasse, mens hendes øjne hvilede i hans. Langsomt begyndte hun at knappe hans kjortel op. Det var noget anderledes end at hjælpe ham med brynje, som hun havde gjort i deres første tid sammen på Rundrejsen.

[Galeron af Ravntoft]

Han rynkede brynene let og rystede så på hovedet, uden at det varme smil var blevet mindre udtalt "Ikke det mindste." Ravntoft var måske ikke det rigeste len i Tortall, men Ravenna var ingen skrækhistorie om, hvor mange penge kvinder kunne bruge på unødvendigheder. Hun havde en ganske fornuftig sans for penge. Det var dog ikke helt det han tænkte mest på, mens hun begyndte at åbne hans skjorte. Det var vanligt og trygt, men også intimt og ganske anderledes, end når en tjener hjalp med samme opgave.

[Ravenna af Ravntoft]

Ravenna smilede taknemmeligt op til ham, da han ikke lod til at være generet af, at de skulle fejre midvinter sammen med det halve Gyldensø. Hun trængte bare så meget til at se Francine.

Hendes tanker gled dog væk fra familien, midvinter og praktiske ting, efterhånden som hun åbnede Galerons skjorte og frigjorde hans overkrop fra stoffet. Hun lod sine hænder glide over hans behårede brystkasse, mens hun langsomt løftede blikket. Hun havde sænket det, for at se hvad hun foretog sig med knapperne. Men nu lod hun sine mørke øjne finde Galerons blik. Hun lænede sig lidt frem, løftede sig lidt op på tå, og placerede et blidt kys på hans kæbe. Samtidig gled hendes hænder længere op, ind under kanten af skjorten. Med langsomme bevægelser krængede hun den af ham.

[Galeron af Ravntoft]

Hans blik han ved hendes ansigt mens hun åbnede skjorten og han tog en dyb indånden, da hendes varme hænder gled ind på hans nøgne hud. Hendes slanke fingre sendte behagelige ilinger ud i hele kroppen på ham og uden protester eller ord, men med den svage følelse, af hendes læber mod sin kæbe, lod han hænderne forlade hendes hofter og fulgte hendes bevægelser for at gøre det nemmere for hende, at frigøre ham for skjorten.

[Ravenna af Ravntoft]

Da Ravenna stod med hans skjorte i hendes ene hånd, lænede hun sig lidt tilbage, så hun kunne nå en stol, der stod i nærheden af hende. Hun var trods alt ryddelig nok til, ikke blot at smide tøjet på gulvet.

Så rettede hun sig op igen, meget bevidst om sin mands nøgne overkrop. Hun lagde begge sine hænder på hans brystkasse, inden hun igen løftede sig lidt op. Denne gang var det dog ikke hans kæbe, mens hans læber, som hun søgte. Hun startede forsigtigt ud, mens hun trådte et skridt tættere på, så hun kunne mærke hans varme krop mod sin egen og det tynde stof, som natkjolen var lavet af.