Svaret af Zoia af Meagmarsk on Oct 28, 2017 12:55:28 GMT
SOLO-POST
Tidlig morgen, et sted på Kobberøerne, 7. oktober 528 M. T.
Fem dage. Fem dage havde Laurin siddet i en kold og fugtig kælder, kun iklædt det tøj hun havde haft på, da hun blev smidt ned i cellen. Hun havde aldrig været i en kælder før. Det vidste hun. Hun havde end ikke set en fangekælder før. Hun havde en derhjemme. Det vidste hun også. Men hvorfor havde hun det? Og hvor var hjemme overhovedet?
Hun kunne lige akkurat se solen stå op og gå ned gennem det lille vindue, der sad i loftet. Det var på denne måde, hun havde været i stand til at holde regnskab på sit fangenskab. At bruge Gaven til at tænde op i ildstedet med havde været en dårlig idé. Hun fortrød det bittert, mens hun krøb sammen i den bunke af halm, hun aller nådigst, havde fået ned til sig den første nat. Nu lugtede der ækelt af urin og afføring.
I det fjerne kunne hun høre en dør gå op. Det var for tidligt til dagens måltid. Vand og brød. Ikke særlig nærende. Måske var de kommet for at tage hende med... Men hvorhen? Væk? Hun turde ikke tænke på det. De havde beskyldt hende for at ville slå herrens søn ihjel.
"Laurin Fisker?" Lød en stemme, som hun ikke havde hørt før. "j-ja?" Kom det spagt fra Laurin, der rørte uroligt på sig. Hun kunne ikke se manden, der var iklædt en sort kappe, og næsten gik i ét med omgivelserne. "Rejs dig op. Nu." Hun adlød. Hun havde ikke råd til at lade være. "Træd væk fra døren," lød det bryskt og hun gjorde igen hvad der blev sagt, mens hun rædselslagent stirrede på det tomme mørke.
Der løs en raslen med nøgler, og lidt efter gik cellens dør knirkende op. "H-hvem der?" Spurgte hun forsigtigt. "Mit navn er Mester Rarhajo. Og jeg er her, for at tage dig med op til Herren." Laurin sank en klump i halsen. Det var nu. Nu skulle hun få sin dom. Hun vidste at manden foran hende havde Gaven. Hun kunne mærke det. Men mere anede hun ikke. "Følg med."