Svaret af Zoia af Meagmarsk on Oct 24, 2017 19:38:29 GMT
SOLO-POST
Et sted på Kobberøerne, 2. oktober 528 M. T.
Laurin havde vasket flere lagener end hun var overbevist om, hun nogensinde havde set før. Hendes hænder var opsvulmede, og huden var begyndt at blive hærdet forskellige steder. Det var åbenbart noget, som de andre tjenestefolk næsten var født med. Hendes hænder havde derimod været lyse og bløde. Det var ved at være fortid efterhånden. Især hvis hun blev ved med det hårde arbejde.
Hun var blevet sendt op på et af værelserne for at lægge rent sengetøj på igen, og hun skulle samtidig tænde op i ildstedet, så den unge herre, der boede på værelset, kunne sove varmt. Her ved kysten, havde blæsten været kølig de sidste par dage. Det kunne mærkes i stråhytten, som fiskerfamilien og Laurin boede i. Snart skulle den tætnes, så de ikke ville fryse, når vinteren nærmede sig.
Der var langt fra kælderen og op til herrens værelser. Hun gik op ad en snoet bagtrappe, hvor der hverken var meget plads eller lys. Og der kunne kun gå én ad gangen. Derfor var der to trapper. En til at gå op ad, og en til at gå ned ad. Det havde forvirret hende i starten, men nu havde hun lært at kende forskel på dem. Med favnen fyldt med rent linned, traskede hun op ad stentrappen, åbnede døren på den etage hun skulle ud på, og skyndte sig hen på herrens værelser.
I værelset var der koldt, og hun skottede sig, mens hun satte sengetøjet fra sig. Hun kunne lige så godt tænde op i ildstedet med det samme. Laurin stillede sig foran åbningen, og så på brændet der lå i den. Så kiggede hun ned på sine hænder. Hun havde gjort det et par gange nu, uden at nogen havde opdaget det. Hun stak sin ene hånd frem, og koncentrerede sig. Det var den eneste måde hun vidste, hvordan man kunne få ild på. Hun lukkede øjnene, og mumlede for sig selv, mens hun så sin tråd samle sig og danne sig til en lille ildkugle. I samme øjeblik, som hun skulle til at sende ildkuglen afsted mod ildstedet, blev døren ind til rummet åbnet med et brag. Uden at tænke over sin egen handling, drejede Laurin rundt i panik og skød den afsted. Et skrig fyldte rummet, og døren stod i flammer. "FADER!" Lød det fra den unge mand, der stod i døren med skræmte øjne. "Pigen prøver at slå mig ihjel med hendes magi!"