Svaret af Zoia af Meagmarsk on Sept 22, 2017 17:18:39 GMT
SOLO-POSTTo dages rejse fra Yamani, 1. september 528 M. T.
Siden Zoia var stået op den dag, havde der luret sorte skyer over skibet. Truende havde de fulgt dem hver en sømil, som de sejlede. Det gjorde bølgerne vilde, og Zoia søsyg. Hun havde ved morgenmaden kun været i stand til at få ganske lidt mad ned i maven, og bagefter var hun gået ned i sin kahyt. Logan var langt mere søstærk end hende selv, så han havde ingen problemer.
Hun måtte være faldet i søvn, for midt på eftermiddagen vågnede hun ved, at netop Logan stod og ruskede hende. "Zoia! Vågn op!" Forskrækket havde hun slået øjnene op, og set op i hans ansigt, der var drivvådt. "Hva... Hvad foregår der?" Spurgte hun, mens hun forsøgte at komme ud af sengen. Skibet vuggede fra side til side. Logan trak hende op af sengen, og sammen støttede de sig til hinanden på vej op på dækket. "Vi skal have dannet et skjold," lød det fra hendes lærermester.
Det syn er mødte hende oppe på dækket var alt andet end behageligt. Bølgerne væltede ind over rælingen, mens resten af passagerne og besætningen forsøgte at få styr på mast, sejl og hvad der ellers hørte til et skib. Hun spærrede forfærdet øjnene op, mens hun blev trukket hen til et lille hjørne, hvor der var frit. Her blev hun stillet op ad en væg, så hun ikke ville drukne, hvis bølgerne skulle blive endnu højere.
"Kom så Zoia!"Lød det fra Logan, og hun forsøgte virkelig at koncentrere sig. Men frygten, og hendes manglende selvtillid til sine egne evner, forhindrede hende i at være til særlig stor hjælp. Med et øredøvende brag, kunne man høre, hvordan skibet gav efter. Hun skreg, da en revne skar sig ned gennem skibet, og skilte hende fra Logan. Hun var drivvåd og iskold, da hun med endnu et højt skrig så, hvordan hendes lærermester forsvandt i havet. Kort efter, mærkede hun hvordan en kæmpe bølge ramte hende, og alt blev sort.