Mærkværdige fremmede

[Keelin Hestehvisker]

Kiara Ilddanser

Det var flere dage siden, at Keelin havde været inde i byen og var stødt på den mørkhuede bazhir Kamal. Den fremmede mand havde sat et tankemylder i gang i den unge piges hoved. Ikke så meget hans ord, udseende, ærinde eller hestene. Nej. Det var den guldnobel, som hun sad med mellem hænderne, der havde fået hendes hjerne til at køre i højeste gear.

Hun havde holdt den hemmelig lige siden den dag, for hvad pokker skulle hun stille op med den? Den ville kunne sikre, at truppen ikke kunne sulte, mens de opholdte sig hele vinteren i Corus. Samtidig kunne de købe en ny hest for den. Og tøj, sko... Der var så mange tanker, at hun havde været nødt til at søge væk fra truppen, og ned til hestenes fold. Hun havde fundet sig en sten, som hun havde sat sig på, mens hun sad med mønten i hånden. Hun havde aldrig haft så mange penge mellem hænderne. Aldrig. Ikke på én gang.

[Kiara Ilddanser]

Kiara der havde brugt det meste af tiden i Corus på at gå rundt på markedspladsen,være på diverse kroer og møde nye folk var returneret til lejren for at finde Keelin. Hun havde fundet den fineste lille glas bod og der havde hun fundet en lille glas hest der steglede. Hun havde ikke kunnet andet end at tænke på Keelin og efter en del forhandling om prisen havde hun fået den så meget ned at hun faktisk havde penge til.

Nu gik hun rundt i lejeren og ledte efter søsteren. Hun var ikke ude og træne, hun var ikke i vognen, så enten måtte hun være hos hestene eller i byen. Hun satte afsted efter hestene i gadedrenge hop. Hun havde den lille pakke gemt bag ryggen og hun fløjtede muntert. Hun smilede da hun så det velkendte mørke hår der lignede hendes eget og satte tempoet lidt op. "Keelin!" udbrød hun glad.

[Keelin Hestehvisker]

Keelin havde siddet i sine egne tanker, da hun pludselig hørte sin storesøsters udbrud. Hun farede sammen, og lukkede hurtigt hånden omkring mønten. Så rettede hun sit hoved op, og sendte et smil til Kiara. "Du glad, ja?" Spurgte hun og så nysgerrigt på søsteren. Når Kiara lavede gadedrengehop, så var hun ekstra glad.

[Kiara Ilddanser]

Hun nikkede muntert. Hvad var der ikke at være glad over? Vinteren var endnu ikke slået ind. Det hele var stadig nyt og spændende og hun havde fundet en god gave. "Glad ja, ligesom du snart blive. Vælg hånd" hun havde gemt begge hænder bag ryggen og trippede nærmest af begejstring.

[Keelin Hestehvisker]

Hun kneb øjnene sammen, da hun blev bedt om at vælge hånd. Hun så overvejende først på den højre arm og derefter på den venstre arm, som om de ville afsløre, hvilken hånd hun skulle vælge. Til sidst åbnede hun dog munden: "Højre," sagde hun med et smil, og var spændt på, hvad søsteren nu havde fundet på.

[Kiara Ilddanser]

Hun tog den højre hånd frem hvor den lille pakke lå i. Hun smilede til søsteren og rakte den frem mod hende så hun kunne tage imod. Hun glædede sig til at se søsterens reaktion.

[Keelin Hestehvisker]

Hun så til, mens Kiara fandt den hånd frem, som hun havde valgt. Da hun så den lille pakke, med et stykke klæde omkring og en lædersnor, kiggede hun forvirret op på søsteren. "Til mig?" Spurgte hun forundret og rakte ud for at tage imod gaven. For at åbne pakken, blev hun nødt til at åbne den hånd, hvori den gyldne guldnobel lå.

[Kiara Ilddanser]

Hun smilede spændt. Hun ville gerne vide om søsteren kunne lide den lille figur. Hun nikkede bekræftende. Hun spærrede øjnene op da hun så guldnoblen i den. Hendes mund åbnede og lukkede sig i vantro. Hun havde aldrig set nogle af søskende med så mange penge i hænderne.

[Keelin Hestehvisker]

Hun skulle til at løsne lædersnoren, da hun så Kiaras ansigtsudtryk. Og så kiggede hun ned på sin hånd. Ved siden af den lille pakke, lå mønten. Hun sank en klump i halsen. "Mand give den, for at passe hest," mumlede hun og bed sig i underlæben, mens hun betragtede mønten. "Jeg ikke vide, hvad vi stille op med guldnobel." Hun rystede opgivende på hovedet.

[Kiara Ilddanser]

Hun løsrev blikket fra søsterens hånd. Nu falmede gaven lidt i forhold til det hun havde i hånden. Gudinden vide hvor mange hun kunne købe af dem med den mønt. Så trak hun let på skuldrene. Det var jo ikke hendes mønt så hun kunne jo ikke rigtig sige hvad den skulle bruges på. "Hvad du lyst til at bruge på?"

[Keelin Hestehvisker]

Hun trak på skuldrene over spørgsmålet. "Jeg sidde på sten og tænke længe," svarede hun og valgte at stikke mønten ned i lommen i stedet for. "Måske det bedre, når mig har sovet," det var måske ikke helt sandt. Hun havde sovet mange gange på det. Og stadigvæk ikke kommet frem til svar. "Du være inde i Corus?" Spurgte hun i stedet for og så ned på den lille pakke.

[Kiara Ilddanser]

Hun blinkede et par gange for at genvinde fatningen inden hun nikkede. Både for at sige det sikkert hjalp at sove på det, og for at svare på hendes spørgsmål. "Marked fantastisk. Fundet bod med bedste kandis æbler" betroede hun søsteren og smilede. Hun var igen spændt på søsteren reaktion.

[Keelin Hestehvisker]

Keelin kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde smagt et kandiseret æble. Hendes mund løb næsten i vand ved tanken, og det krævede stor viljestyrke at hviske tanken om æblerne væk, så hun kunne koncentrere sig om pakken. "Du finde gave på marked?" Spurgte hun og begyndte at binde lædersnoren op, hvorefter hun fjernede stoffet. Hendes mundviger gled op i et bredt smil, da hun så den lille hest. "Kiara!" Udbrød hun, fuld af overraskelse og hengivenhed til sin søster.

[Kiara Ilddanser]

Kiara iagtog spændt sin søster. Hun håbede sådan at den faldt i hendes smag. Hun var jo bare faldet over den og tænkt at den måtte Keelin have.. Og de havde jo lært fra barnsben af at stole på instinkter og søsterens reaktion bekræftede at hendes instinkt stadig fungerede. Hun smilede stort. "Du li?"

[Keelin Hestehvisker]

Hun foldede fingrene omkring den lille hest, og omfavnede med det samme Kiara. "Jeg meget lide!" Sagde hun glad, og ville have den liggende i sin lille fletkurv med private sager og smykker. Der var ikke meget i den endnu, men hun var på vej til at skabe sig sin egen samling, som kun var halvt så stor som Kandras. "Du bedst!"