Endelig fremme

[Isabelle af Hvidhorn]

Hun kunne ikke sige så meget andet. Hun kendte ikke Tristen særlig godt til trods for, at de var tæt på hinanden aldersmæssigt. Og så anede hun ikke, hvad der rørte sig i Corus. Hun havde mange ting at skulle samle op på, som hun håbede ville komme med tiden. Heldigvis var der jo en del selskaber, som hun skulle deltage i. Hun så frem til, at hun var rask nok til at være med til dem alle. "Måske var det også blot et tilfælde," forsøgte hun at distrahere Alycia med. "Måske har det intet med hans forlovede at gøre."

[Alycia af Piratklippen]

Hun nikkede tøvende. Det kunne sikkert godt være et tilfælde. Som sagt lignede det slet ikke Tristen at gøre den slags. "Du har nok ret. " så lyste hun op i et smil. "Men nok om det!
Hvornår er dit første selskab? Jeg har sådan glædet mig til at du kom med til dem! " sagde hun begejstret. Så ville de faktisk være til at udholde. Men måske når Silas også var der.. Han havde jo også sagt at hun kunne holde et selskab for at se folk an. "Endnu bedre! Vi kunne holde et! For at se folk an sådan. Det er vist nok en meget normal ting at gøre. Men jeg er ikke sikker på om det er bedre eller værre for dit helbred..." sagde hun beklagende.

[Isabelle af Hvidhorn]

Hun havde glemt, hvor flyvsk Alycia var i sine tanker, og det var svært for Isabelle at følge med. Derfor lod hun grandkusinen tale helt ud først. Og hun endte med at smile blidt. "Mine forældre har allerede planlagt mit debutantbal," fortalte hun og tørrede sine fingre af i en serviet. "Og de har inviteret næsten alle ugifte mænd i hele Corus," fortalte hun videre. "De vil gerne se, om mit helbred kan holde til det. Og hvis det kan, så må jeg gerne deltage i selskaber bagefter," hun var glad for det.

[Alycia af Piratklippen]

Hun smilede stort. "Jeg håber sådan det går godt! Mit gik..." hun gøs ved tanken om sit eget. "Bedre end forventet.. Jeg spildte kun vin ud over en, en enkelt gang... Eller var det to...
" hun rynkede panden. "Men du skal glæde dig til selskaberne. Der bliver så smukt og maden er fortrinlig.Resten er vel også fint hvis man er til den slags." sagde hun med et lille grin. Det var ingen hemmelighed at det var hun sjældent.

[Isabelle af Hvidhorn]

Hun så selv frem til sit debutantbal. Og frygtede det samtidigt. Men sådan var det med alt i hendes liv. Hun både glædede sig og var bange. "Stakkels junker," sagde hun drillende til, at Alycia havde spildt på en. "Åh, jeg holder af alt ved selskaberne! Kjolerne, de pæne frisurer, og så musikken!" Hun fik et drømmende udtryk i øjnene. Hun havde endnu kun hørt om disse selskaber.

[Alycia af Piratklippen]

Hun nikkede. Det havde været ret synd for junkeren og meget pinligt. Grand kusinen fremmanede et smil. Det var længe siden Alycia selv havde været spændt på selskaber. Ved hendes debutantbal var kjoler og frisure også noget hun så frem til. Det gjorde hun nu også nu, hun foretrak bare at sidde i hjørnet og betragte dem istedet. "Nu nævner du kjoler og frisurer. Ved du hvad du skal have på endnu? Og hvordan dit hår skal sidde?" spurgte hun nysgerrig.

[Isabelle af Hvidhorn]

Hun rystede langsomt på hovedet til svar på Alycias spørgsmål. "Det tager min moder sig af," svarede hun og havde ikke overvejet at blande sig overhovedet. "Hun har jo været her i Corus de sidste par måneder, og ved, hvordan håret skal sidde," hun smilede. Hendes moder klædte sig altid så smukt. "Jeg tror dog, at jeg ville foretrække en kjole i lavendel. Med hvide flæser og blonder," sagde hun drømmende.

[Alycia af Piratklippen]

Hendes smil voksede. Bellas mor havde virkelig altid været fantastisk til at klæde sig smukt. Det gav et lille stik i hjertet. Det havde hendes mor også. Nu var hun har bare ikke længere til at hjælpe. Hun nikkede imens hun lyttede til det Bella sagde og et lille henført suk kom ud mellem hendes læber. "Det ville virkelig også klæde dig godt. Jeg misunder dig. Jeg har aldrig kunne gå i lavendel. "

[Isabelle af Hvidhorn]

Hun smilede af Alicia's ord. "Jeg kan kun gå med sarte farver. Du derimod, med din teint, kan gå i kjoler med stærke farver," sagde hun og misundte grandkusinen det. "Jeg elsker lavendel," afslørede hun. Hele hendes værelse var i den farve. Og der var altid pyntet op med frisk lavendel i hendes værelse. Det duftede så godt.

[Alycia af Piratklippen]

Hun lo. "Græsset er vel altid grønnere på den anden side " Grandkusinenens afsløring undrede hende ikke. "Det er du ikke ene om" sagde hun og smilede

[Isabelle af Hvidhorn]

Hun nikkede enigt. Sådan var det som oftest. Man ønskede det, man ikke kunne få. "Men måske du kan hjælpe mig med, at se på nogle blomster nede i haven?" Spurgte hun. Hendes mor havde givet hende lov til selv at vælge udsmykningen trods alt. Og det var hun glad for.

[Alycia af Piratklippen]

Hun smilede, glad for at få tilbudet. "Det vil jeg meget gerne. " sagde hun opstemt. Hun havde helt glemt hvor stor en påvirkning Bella var på hendes humør. Hun blev altid glad i hendes selskab.

[Isabelle af Hvidhorn]

Hun lyste op, da Alycia indvilligede i det. Hun lagde sin halvtspiste kage fra sig på en lille tallerken foran sig og fik langsomt rejst sig op fra bordet. Hendes bevægelser var ikke så hurtige endnu. Men det gik trods alt fremad.

Sammen med Alycia bevægede hun sig ned i haven for at se på det udvalg, der var til rådighed.

Tråd afsluttet