Svaret af Isabelle af Hvidhorn on Aug 19, 2017 9:03:03 GMT
Det havde været den længste trappe, som Isabelle nogensinde havde været ude på. Fjorten dage i vogn for en strækning, som ville kunne være tilbagelagt på kortere tid, hvis ikke hun havde været så svagelig, og derfor ikke kunne være i en vogn så længe ad gangen.
Men nu var hun i Corus, en storby hun aldrig havde set før. Hele hendes liv havde hun indtil nu kun været på slottet i Hvidhorn eller på Klosterskolen i Gudernes By. Men nu skulle hun præsenteres for hoffet, havde hendes forældre besluttet.
Det var ikke noget Isabelle så frem til. En aften fyldt med mennesker hun ikke kendte, der skulle betragte hende og se hende an. Hun ville langt hellere have foretrukket, hvis de havde holdt det indenfor familien. Desværre foreskrev etiketten noget andet. Alle giftefærdige mænd var inviteret til fremvisningen.
Hun sad udenfor, i den direkte sol, og tænkte på alle disse ting, mens en tjenestepige dækkede bordet foran hende op. Hun havde inviteret sin grankusine på te. Komtesse Alycia af Piratklippen var den første, som Isabelle ville se her i Corus. De havde igennem det sidste ord haft en jævnlig brevudveksling, fordi de begge to havde været afskåret fra Corus. Men nu var de endelig begge to det samme sted. Og fordi Isabelle ikke kunne forlade sit hjem endnu, havde hun sagt, at hun ville stå for det lille arrangement. "Åh, vil De ikke sørge for, at der kommer små kager med blomme i madeira?" Spurgte hun med en blid stemme, og tjenestepigen nikkede villigt, hvorefter hun gik ind i huset for at hente det.
Samtidig hørte Isabelle, at hoveddøren blev åbnet. Det måtte være Alycia!