Svaret af Katherine af Stenbjerg on Aug 18, 2013 1:18:51 GMT
Katherine gjorde (for en gangs skyld) som hun fik besked på, og ventede i Williams kontor, vippende frem og tilbage på hælene. Nysgerrig, som altid, pillede hun let ved en træfigur på skrivebordet (den var sandsynligvis til at placere på et kort), og kom til at vælte den, da døren gik op og en tjenestepige kom ud. Katherine fik hurtigt samling på sig selv og nikkede let til pigen (som hun i øvrigt havde snakket med før), og måtte skjule et smil.
Hun havde halvt drejet hovedet for at se efter hende, men blev snart afbrudt i det, da et udbrud lød inde fra værelset ved siden af og uvilkårligt fløj Katherines øjenbryn en smule op i panden, og hun var lige ved at spørge, hvad der var sket. Hun nåede det dog ikke, før William dukkede op i døråbningen og bestemt ikke fjernede det lettere forbløffede udtryk, der i øjeblikket dominerede Katherines ansigt.
I hvert fald ikke før der lige gik et øjeblik, og hun i stedet fnøs. Med sædvanlig stædighed fulgte hun efter ham (ganske som hun havde lyst til i øvrigt). "Du har kaldt mig mange ting William, men fornuftig har vist aldrig været en af dem," pointerede hun simpelt, som hun lukkede døren ud til kontoret efter sig. Hun vendte sig mod ham igen med et snusfornuftigt smil. "Det er der jo ikke nogen grund til at ændre på, vel?"
Med hænderne lukket let omkring skørtet, trådte hun ind i rummet, som hun også havde taget imod ham i, sidst han var kommet hjem. Katherine så først mod badevandet og så mod William, før hun måtte slippe en underholdt lyd. "Her hører man om ildebrande og røverbander i syden, og så jamrer du over for varmt vand." Hun stoppede foran ham med hænderne mod hofterne, og hævede et slankt øjenbryn, med et smil der tydeligvis var både flabet og drillende.