Svaret af Snefrid Svala on Jun 20, 2017 17:45:32 GMT
Ademar de Mantilla
20. juni, 528 M.T.
Lidt før solnedgang hoppede Snefrid op på sin trofaste følgesvend, ridehesten Balder. Hun havde om dagen været en tur forbi Tågelygten, egentlig blot for at skrive og slå tankerne lidt fri, men havde endt med at få stukket et stykke pergament i hånden. Det havde været et generelt opslag angående ansættelser til stillinger som tjenerpiger, kogekoner osv. Snefrid havde egentlig ingen intention om at bruge dette stykke pergament til noget, lige indtil at hun kom til at sidde og filosofere om sit liv. Hvad ville hun gerne opnå?
Samme aften, skulle det derfor være. Rideturen var lang. Længere end hun havde lyst til, men man måtte ofre sig for at få hvad man ville her i livet. Det havde hun lært fra de helt unge år. Da hun ankom til Højager, måtte hun spørge om vej et par gange. Til sidst fandt hun frem til palæ'et tilhørende Ademar de Mantilla. Lettere intimideret af overklassens sus, gled hun langsomt ned af Balder og mærkede også hans nervøsitet. ,, Så så, det skal nok gå..", prøvede hun at berolige ham, hvorefter han blev bundet fast og Snefrid begav sig op imod hoveddøren. Stadig med opslaget knuget ind i hånden. Tre faste bank lød.