Et brev

[Elaine Støvleskaft]

30. maj 528 M. T.

Sølvmønten var pakket til bristepunktet. Men det lagde Elaine ikke mærke til. For hun befandt sig ikke inde i krostuen. I stedet sad hun i et af de tilstødende lokaler, et glas whiskey i den ene hånd og dagens udbytte i den anden. De funklende juveler spillede i lysets skær, mens hun betragtede dem indgående. Og ventede.

Hakeem åbnede døren ind til det lukkede rum og trådte indenfor. Der var kun Elaine derinde, hvilket passede ham usædvanlig godt. Det var sjældent han havde behov for at tale med hende alene. “Jeg har modtaget et brev fra Corus,” sagde han lavmælt og satte sig på en stol overfor hende, mens han ventede på hendes reaktion.

Hun kiggede op fra halskæden hun sad med, da Hakeem talte. Hun løftede det ene øjenbryn, mens hendes grønne øjne betragtede ham med et halvt irriteret udtryk i ansigtet. Hun gad simpelthen ikke blive generet med banaliteter fra Corus. Det var trods alt en fejde hun ikke deltog i. Den ragede hende. “Så? Og hvad kommer det mig ved?"

Det var ikke fordi hendes irritation var fremmed. Men Hakeem blev nødt til at tale med hende. ”Det er fra en jeg kender i Corus,” svarede han og rømmede sig ganske let. “Han foreslår, at vi kommer til Corus. Og støtter op omkring en… Gina Hugorm?” Han var ikke helt sikker på, at han havde forstået navnet rigtigt. Brevet havde været temmelig utydeligt flere steder.

Hun lænede sig tilbage i sin stol med en lav brummen, og lagde halskæden på bordet. Hun løftede whiskeyglasset op til læberne og tog en tår af den gyldne væske. “Det navn siger mig ingenting. Hvem i alverden er dog det?” Spurgte hun, og var egentlig ligeglad. Hun havde ikke tænkt sig at forlade sit kongerige, blot fordi en eller anden mente det var en god idé.

Han var godt klar over, at det nok ikke ville blive nemt. Men måske ville give det mening. Han rettede sig lidt op i stolen. “Hun er vist den nye leder. Hun tog magten, akkurat som dig,” svarede han og håbede på hun ville blive interesseret.

Igen løftede Elaine det ene øjenbryn. Denne gang var det dog ikke skeptisk. “Gjorde hun? Der kan man bare se, endelig en der kan finde ud af at gøre noget ordenligt,” kommenterede hun og tog endnu en tår. Det var stadigvæk ikke nok til at få hende til at forlade Legan. “Og din ven foreslår, at vi slår os sammen med hende? Du er godt klar over, at jeg betaler til Amos, ikke?”

Hakeem rømmede sig og nikkede. “Det er jeg godt klar over. Og at Amos er den officielle Tyvekonge i Corus. Måske…” Han rømmede sig igen, og rykkede lidt nervøst på sig. “Nena og jeg kunne måske tage i forvejen? Og undersøge hvordan det står til?” Foreslog han så, men var absolut ikke helt sikker på, hvordan hun ville tage det. Elaine havde kun været Tyvedronning i et enkelt år.

Her spidsede hun ører. “Se, det var et langt bedre forslag. Og så slipper jeg for at tage nogen steder. Kan du ikke tage hende den irriterende kvinde med? Hende der kom med scanraneren?” Kvinden var jo tydeligvis ødelagt, og derfor ikke meget værd. Hun havde ikke brug for svage sjæle.

“Du mener Silvya Hæler? Jo…” Han trak lidt på det, men kunne godt høre, at det nok var bedst, hvis de tog hende med. Ellers ville hendes skæbne nok ikke ende særlig godt, hvis hun først virkelig fik irriteret Elaine. “Vi skal nok tage hende med,” lovede han så.

Elaine satte sit glas ned på bordet. Denne gang var det tomt. “Godt. Forbered din rejse. Og Nenas. I får et døgn, og så rejser I med det samme mod Corus.” Det var en ordre og ikke et forslag. “Lej jer ind på en båd. Det går hurtigere end til fods.” De ville nok hellere ikke komme med postvognen.

Hakeem nikkede og rejste sig op fra bordet. “Javel,” sagde han blot, og lod så Elaine være alene igen.