Velkendte omgivelser [R]

[Annis Giftkniv]

Aston Firefinger

'Dagene er lange,' tænkte Annis for sig selv, som hun sad med ryggen mod en husmur og så sig ugideligt omkring. Hun havde valgt sig en plads på en kasse, så hendes bukser ikke blev beskidte af sølet, som altid var til stede i Nedre by, mens hun bare sad og holdt lidt øje med trafikken på den smalle gade.

Hun kedede sig bravt. Ikke et eneste uhæderligt job havde hun fundet sig, siden hun kom tilbage til Corus. Hun havde haft lidt på kistebunden med sig fra Legan og det var dét, som betalte hendes værelse lige nu. Hvis man havde spurgt hende, hvorfor hun overhovedet var vendt tilbage til byen, ville hun ikke kunne svare andet, end at Corus var hendes hjem. Og at hun ikke havde kunnet lide at være væk herfra.

Blikket gled igen over menneskemængden, da hun pludselig fik øjenkontakt med et par velkendte brune øjne og hendes ansigt blev vagtsomt. Hun sad tydeligvis og vurderede, hvorvidt hun skulle smutte med det samme. Men når alt kom til alt, så vurderede hun ikke, at Aston ville skade hende uden provokation.

[Aston Firefinger]

Aston havde ikke forventet noget ud over det sædvanlige da han vågnede den morgen. Måske burde han have vidst bedre, i sær med det miljø han arbejdede i. Ikke mange ville kalde det et arbejde overhovedet, men det gav ham trods alt mad i maven hver dag, øl at drikke og mønter i lommen.

Som han rundede et hjørne for at fortsætte på den velkendte vej tilbage til Den Dansende Due, gled hans blik af ren vane over omgivelserne. At være vagtsom, at være opmærksom på sine omgivelse var noget han havde fået ind med modermælken. Alligevel stoppede hans blik ikke ved den lyshårede skikkelse på kassen i første omgang. Han stoppede ikke, men blikket flakkede alligevel tilbage og gav ham vished for, at han nu også havde set hvad han troede han så.

Han rynkede brynene i overraskelse, men et underholdt smil krusede sig på hans læber da hun også så i hans retning. Han fortsatte nogen skridt forbi det sted hun sad, før han alligevel ombestemte sig, stoppede og gik de få skridt baglæns indtil han kunne se hende igen "Du var noget nær den sidste jeg troede jeg skulle se i dag..." begyndte han og strøg sig et øjeblik over skægget "Jeg troede du havde taget benene på nakken." selvom tonen var spøgefuld, var det alvor i hans blik.

[Annis Giftkniv]

Det underholdte smil gjorde hende mere rolig, men da han talte, svarede hun mest med et hidsigt fnys - måske blandet ind med en smule morskab. En lille smule. Måske. "Siden hvornår er jeg begyndt at løbe væk fra en kamp?" spurgte hun, stadig halvt irriteret. Muligvis på grund af det dårlige humør, hun allerede var i. "Jeg har været ude for at ordne noget for Farkas," uddybede hun og en grimasse gled over hendes ansigt, som hun sagde navnet på sin døde ven.

"Har du tænkt dig at fortælle nogen, at jeg er her?" spurgte hun så, inden han kunne nå at skyde et spørgsmål ind om emnet. Hun havde helt bevidst sat sig et sted, hvor hun ikke ligefrem ville falde over folk, som kendte hende. Og hvis han gik til Amos med sin viden, kunne hun tydeligvis komme i problemer.

[Aston Firefinger]

Han trak på skuldrene uden at det skæve smil forsvandt og hægtede tommelfingrene indenfor bæltet i en afslappet positur. Han var dog stadig på vagt, altid på vagt, også selvom det ikke var så tydeligt, som det var hos Annis "Ting skal passes.." kommenterede han bare roligt, uden bore i hvad hun havde skullet ordne.

HEndes næste spørgsmål fik ham til at rynke brynene let og der gik et grublende øjeblik før han svarede hende "Har jeg grund til fortælle nogen det?" gav han tilbage med et nyt spørgsmål.

[Annis Giftkniv]

Benene blev trukket op, så hun havde fødderne på kassens top og hun kunne hvile sine underarme mod knæene. Blikket var vendt ned mod hendes hænder, da hun trak på skuldrene og et trist lille smil kort spillede om hendes mundvige. "Jeg er ikke just gode venner med din arbejdsgiver," svarede hun ironisk. 'Eller med din søster,' tænkte hun for sig selv og hun var tavs så længe, så hun næsten følte, at hun kunne have sagt det højt. "Jeg vil bare helst ikke have problemer på halsen," uddybede hun og trak på skuldrene igen. "Hvordan har du det?" indskød hun - igen så hurtigt, så hun skiftede emne, inden han kunne stille spørgsmål.

[Aston Firefinger]

Han fortrak ikke en mine da hun hentydede til Amos, men i tavsheden der fulgte, blev den anspændte følelse nok til at han rømmede sig kort. Så var antydningen af et skævt smil tilbage igen og han lagde hovedet lidt på sned "Jeg hænger på.. med alt hvad det indebærer." svarede han uden at give nogen detaljer, selvom både Ralf og Gina spøgte i hans baghovede i det øjeblik "Jeg ville gerne spørge hvorfor du kom tilbage igen, hvis du ikke vil have problemer, men jeg ved jeg ikke får et svar.." han kneb øjnene lidt sammen og var tavs et øjeblik før han talte igen "Hvordan har du det selv?"

[Annis Giftkniv]

Hun nikkede let og smilede op til ham. "Det gør vi vist alle. På den ene eller den anden måde," svarede hun - måske lettere kryptisk og trak så på skuldrene, da han talte igen. "Der er ting, vi ikke kan tale om. Det ved vi begge. Men jeg anser dig ikke som en fjende, Aston. Det har jeg aldrig gjort. Og jeg kom tilbage, fordi Corus er mit hjem. Selvom..." 'jeg har mistet min familie.' Hun bed sig selv af og rystede på hovedet. "Jeg keder mig bare," sagde hun i stedet og trak et falsk smil frem, som hun godt kunne mærke, der ikke gjorde hverken fra eller til, så hun lod det falde igen.

[Aston Firefinger]

Han nøjedes med at nikke, men så væk et kort øjeblik. Der var mange fanget på de forskellige sider af konflikten og selvom der var forholdvis roligt lige for tiden, betød det ikke, at gløderne ikke stadig lå og ulmede "Vi valgte allesammen det sted der gv mest mening for os.. ikke?" han havde selv gjort det. Fulgt sin familie og den sidste ordre fra en tyvekonge, der havde valgt at vende hoffet ryggen. Fortrydelse var der ikke plads til, men det skæve smil viste sig igen og et sekund spillede hans blik udfordrende "Dig.. kede dig?" han fnøs muntert "Den må du længere ud på landet med." han havde lyst til at trække hende med på den nærmeste beværtning, men uanset hvor, ville der være chance for de blev set sammen og selvom han i bund og grund var pisse-ligeglad med at blive set sammen med hende, kunne han ikke helt tillade sig at være det.

[Annis Giftkniv]

Hun nikkede og mumlede et næsten uhørligt "på det tidspunkt," inden hun tog en dyb indånding og kløede sig på kinden. "Jeg har ikke noget at lave for tiden," erkendte hun med et lille smil. Ingen grund til at fortælle ham, at hun slet ingenting havde at lave. "Så har jeg det med at kede mig." Hun smilede til ham igen - klar over, at han ikke kunne gøre noget for at ændre på det.

[Aston Firefinger]

Han hørte måske ikke alle ordene tydeligt, men meningen var stadig klar, og hun havde ret, uden at han behøvede kommentere på det "Har du talt med Gina endnu?" spurgte han, ligefremt, men lavmælt, uden at have nogen formodninger om, hun i stedet overvejede at tale med Amos "Eller ser du tiden an?" det var umuligt at være folk som de, og ikke vælge en side. Så godt som umuligt i hvert fald og de der forsøgte at holde sig neutrale, kæmpede den dobbelt kamp.

[Annis Giftkniv]

Hendes smil blev til en lille vred grimasse og hun rystede hårdt på hovedet. "Nej og det skal jeg heller ikke," svarede hun og lukkede øjnene et øjeblik for at få styr på sig selv. Så så hun over på Aston igen og sukkede let. "Undskyld. Jeg ved, at hun er din søster og jeg forventer ikke, at vi er enige på det punkt... Men jeg kan ikke.. Ikke efter Farkas..." Hun rystede på hovedet for at kaste de vrede følelser af sig. "Så jeg... Keder mig i stedet.." Hun tog sig sammen til at smile til ham igen. Hun var mere eller mindre fanget i midten nu uden nogen steder at gå hen.

[Aston Firefinger]

Hendes reaktioner fortalte ham mere end hendes ord gjorde, selvom de i sig selv var ganske utvetydige. Han nøjedes med at nikke, langsomt, og kun en enkelt gang og da hun også undskyldte, kneb han øjnene lidt sammen for så at slå afværgende ud med den ene hånd "Jeg forstår det.." han trak på skuldrene og der gik igen et langt øjeblik før han sagde noget "Har du et sted at være?"

[Annis Giftkniv]

Hun nikkede let og lod fingerspidserne glide ind i det lyse hår, hvor hun masserede sin hovedbund en smule. "Jeg har et værelse," indrømmede hun. "Men jeg orker ikke at være mere på det lige nu. Derfor dette..." Hun gjorde en bevægelse mod sig selv og den plads hun havde fundet sig. "Hør, jeg forsøger ikke at få dig til at have ondt af mig. Jeg ligger vel bare, som jeg har redt. Derfor er det dog stadig rart med lidt selskab." Hun smilede og der gled noget legesygt over hendes ansigt, mens hun tænkte tilbage på gamle tider.

[Aston Firefinger]

Antydningen at et smil vendte igen tilbage da hun forsvarede sig selv og med en let hovedrysten slog han igen afværgende ud med den ene hånd, for at indikere at det ikke var det han havde troet.

Hånden faldt igen og de tydelige furer ved hans øjenkroge stod et øjeblik tydeligere frem "Selskabet kunne være bedre.." blikket spillede og han fortsatte hurtigt efter en lille pause "Hvis det fortsatte over et krus øl.." han så sig tilbage over skulderen, uden reelt at forvente nogen var interesseret i dem og lod så blikket finde tilbage til hende, spørgende "Vædderen?" det var tilpas langt ra Nedre By til at slappe lidt af, men ikke så langt væk at det blev en længere tur.

[Annis Giftkniv]

Hun kendte ham, men alligevel blev smilet bredere og der kom lidt mere liv i øjnene, da han tilbød, at de kunne drikke en øl sammen. "Gerne! Jeg trænger ærligt talt også til en øl, som ikke bliver drukket alene." Dem havde der været lige rigeligt af. "Mødes vi derhenne, eller?" At gå tværs gennem Nedre By sammen ville ikke ligefrem være smart.