Mellem venner

[Aston Firefinger]

Ralf Tordenarm

Han fandt hurtigt den velkendte skikkelse med blikket og skråede tværs over gulvet - mellem borde og bænke, ned til et bord i hjørnet, længst væk fra døren ”Du er tidligt på den.” brummede han og gav vennens skulder et fast klap før ham dumpede ned på pladsen overfor ham ”Har du bestilt? Jeg kunne patte en død vandrotte.” erklærede han tørt med et skævt smil.

[Ralf Tordenarm]

Ralf havde netop sat sig, da Aston kom ind og han smilede til vennen, da han satte sig ned. "Der kommer øl om et øjeblik," svarede han muntert og grinede lidt ved tanken om Aston's læber omkring den lille pat p en vandrotte. "Desuden er jeg ikke tidligt på den," svarede han med et skuldertræk. "Jeg hørte timeslaget på vejen herhen." Han så over på vennen og sukkede så tilfreds. "Det er rart at se, at du stadig er i ét stykke." Som tingene var for tiden, var intet givet.

[Aston Firefinger]

Han himlede med øjnene, sammen med et muntert fnys "Godt, godt.. så er det mig der er et smøl som sædvanlig. JEg bliver ikke betalt for at være punktlig." brummede han med et skævt smil og lænede sig tilbage i sædet mens smilet gled over i en momentær grimasse "Lige over.. " gav han tilbage, uden at spørge om detaljer. Det var lettere på den måde i en situation der i forvejen var lidt speget at finde rundt i. Men oppositioner til trods, var der stadig mange relationer på tværs af de to faktioner folk nu var delt op i, i den beskidte del af byen "Hvordan har min søster det?"

[Ralf Tordenarm]

Han lo let og slappede mere af nu, sammen med en gammel ven, end han havde været hele dagen. "Hun har travlt," svarede han neutralt og havde det stadig svært ved at finde ud af, hvordan han skulle håndtere den uventede situation, han pludselig var blevet sat i. "Men hun har det godt." Det var simpelthen så svært at skulle vogte sine ord hele tiden. Og så over for Aston. "Jeg hader det her," mumlede han så lavmælt. Hvorfor var det også, at de skulle befinde sig på hver deres side?

[Aston Firefinger]

Han nikkede og så et øjeblik mens han rømmede sig. Da han så op igen var det med en lille grimasse der måske skulle have været et smil "Hvornår har hun ikke ti jern i ilden på samme tid?" spurgte han retorisk og nikkede så igen "Godt. blev det simple svar denne gang. At han ikke længere talte med sin søster var der adskillige grunde til, nogen bedre end andre, men det betød ikke, at han helt var holdt op med at bekymre sig om hende.

Denne gang var grimassen tydelig og en fure indfandt sig på hans pande "Det er du ikke alene om.." konstaterede han simpelt. Ralf var den ene person han sjældent havde haft nogen hemmeligheder for, ikke andre end dem der var nødvendige for alles sikkerhed, og opdelingen der nu var imellem slynglerne gjorde venskabet presset, selvom de formåede at holde kontakten.

[Ralf Tordenarm]

Ralf mærkede et øjeblik noget i sit bryst, som reagerede på situationen og han blev en smule trist. "Jeg savner min bror," fortsatte han lavmælt og så over på Aston, som han altid havde anset for meget mere end en ven. "Intet er, som jeg havde håbet, det ville være." Ikke at han rigtigt havde haft et valg i alt dette her. Farkas havde været hans kammerat og derfor var han fulgt med ham mod Amos. Nu var det Gina, som han også holdt meget af.

[Aston Firefinger]

Furen på Astons pande blev dybere og formerede sig til to mens han igen så ned i bordet et øjeblik. Det var en speget situation og han bandede den dagligt helt til Verdens Tag. Farkas havde aldrig helt været hans kop te, men loyaliteten til Amos bundede nok mere i familiebånd, end egentlig respekt for manden der nu sad på tronstrolen på Den Dansende Due.

Tavsheden var tung og uden at kunne finde ord, lænede han sig i stedet ind over bordet og gav Ralfs ene overarm et klap "Nej.." brummede han endelig og slap et tungt suk, der ikke levnede nogen tvivl om, at han var alt for enig med vennen "JEg tager mig selv i at overveje om Bryce havde nogen idé om hvad han satte i gang." en smule bitterhed sneg sig ind i hans stemme.

[Ralf Tordenarm]

Ralf sukkede lige så tungt og følte sig altid lige revet over på midten, når han sad her sammen med Aston. "Manden havde jo ingen realistisk sans," svarede han - mindst lige så bittert. Han længedes tilbage til de gamle dage, hvor familier og venner ikke var splittet, men var samtidig realistisk nok til at vide, at intet nogensinde kunne blive det samme igen. Han forsøgte flere gange at sige mere.. Gøre det bedre på én eller anden måde... Løsne op i det voldsomme savn, han sad og følte, selvom Aston sad lige ved siden af ham. Men intet føltes rigtigt og hver gang endte han med at lukke munden igen. I sidste ende blev han reddet af kropigen, som kom valsende ned med deres øl og han tog en stor slurk.

[Aston Firefinger]

Det skete desværre alt for hurtigt at stemningen blev trykket. Hele opdelingen af samfundet havde ramt flere mennesker end de der sad på magten måske forstod. Amos var en god mand, men han var udefrakommende. Han var ikke vokset op i Corus og havde ingen bindinger til Corus som mange af de mænd og kvinder der nu adlød ham havde. Han ville aldrig helt kunne forstå det.

Han gav pigen et lille smil med på vejen og skyllede selv bitterheden ned før han med rynkede bryn så på Ralf igen "Hvis ikke jeg havde fødderne så solidt plantet i rendestenen hernede, ville jeg overveje at rykke teltpælene op og finde en anden by." brummede han med et skævt smil, men alligevel med alvor nok til at understrege, at det rent faktisk var en tanke han havde tænkt.

[Ralf Tordenarm]

Ralf satte kruset fra sig, da han ikke længere kunne bruge den som undskyldning og så over på Aston, som denne brød stilheden. "Jeg har selv tænkt det samme," indrømmede han brummende. "Men jeg kan ikke efterlade Gina nu. Og før da, var det Farkas." Han så vurderende over på Aston. "Du har det vel på samme måde med Amos?" Det var han faktisk overhovedet ikke sikker på var rigtigt, men i konflikten mellem klanerne, kunne man ikke bare gå ud fra alt muligt.

[Aston Firefinger]

Rynken mellem Astons bryn blev dybere.. betydeligt dybere over Ralfs spørgsmål og han svarede ikke lige med det samme. Han trak tid med en slurk af sit øl før han trak på skuldrene "Jeg havde det sådan med Bryce." startede han bestemt og så sig diskret omkring. Det var ikke risikofrit at tale om slynglerne - heller ikke selvom de var ude af Nedre By. Der kunne være øjne og ører over det hele. Det var dog ingen hemmelighed, at Farkas aldrig helt havde været hans yndlingsperson. Det havde også været en af grundene til, han blev på Amos's side da en usynlig mur delte Nedre By op. Forbandede mur.... "Blod var tykkere end vand.. jeg fulgte den side der var mest af det på." brummede han, tydeligvis ikke særlig godt tilpas med lige det emne.

[Ralf Tordenarm]

Allerede inden vennen havde ytret et ord, kendte Ralf svaret på sit spørgsmål og det blev kun bekræftet, da Aston satte tryk på, at han havde haft det sådan med Bryce - og dermed ikke nødvendigvis havde det med Amos. Det gav stof til eftertanke.

Han nikkede derfor bare lidt og lod være med at følge emnet yderligere. For nu. "Ligesom resten af din familie," svarede han med et skævt smil. "Det er kun Gina, der er stædig nok til at sætte sig imod jer alle sammen." 'Men hvis hun ikke havde været stædig, så havde hun sikkert heller ikke siddet, hvor hun sad nu,' tænkte han for sig selv.

[Aston Firefinger]

Rynken glattede sig ikke helt ud selvom han gengældte Ralfs skæve smil ”Jeg er ikke overrasket over det blev hende der gik mod strømmen.” brummede han og løftede sit krus for at drikke igen. Han gjorde det tungt, ikke kun af tørst og sukkede tungt da han satte kruset fra sig igen ”Hun har sgu altid været på tværs.” tilføjede han lidt forsinket, men med et afslørende træk i den ene mundvig, der dog ikke helt passede sammen med det stadig alvorlige blik. Han hadede at se sin familie splittet på den måde den var nu, men besluttede ikke at dvæle ved det lige nu. Det var alt for sjældent han havde tid med Ralf som nu og han nægtede at bruge den til at sidde og vande høns som et par gamle koner og til sidst plantedes et muntert glimt også i hans mørke øjne.

[Ralf Tordenarm]

Ralf kom også til at le, da han forestillede sig Gina's ansigtsudtryk, hvis hun havde siddet her og hørt ham sige, at hun var på tværs. Der var dog noget om det og han smilede bredt. "Hvordan går det ellers med dig?" spurgte han så for at løfte stemningen lidt. "Har du omsider fundet dig en sød tøs at hygge dig med?" Han smilede bredt, lige indtil han tænkte så langt, at han indså, at spørgsmålet måske ville blive vendt rundt om et øjeblik.

[Aston Firefinger]

Han trak på skuldrene og åbnede munden for t svare da Ralf fortsatte med et tillægsspørgsmål der fik ham til at smile skævt "Nah.." han rystede på hovedet "Ingen der bliver hængende i hvert fald. Ud over det er alt ved det gamle.." han skar en lille grimasse "Eller du ved.. det nye." endnu en mundfuld øl gled ned før han fortsatte "Men det er fint.. jeg har ikke behov for nogen der bliver hængende og forventer en masse jeg ikke kan love." det var mange år siden han havde overvejet at slå sig ned og blive respektabel, eller bare noget der mindede om det. Det var for kompliceret.