Endnu en dag i sadlen

[Catherea Guldblomme]

d. 02.04.525 M.T.

Til: Eda Fuglehvisker

Solen var stået op til en ny dag, hvor de skulle tilbringe det meste af deres tid i sadlen, videre gik det mod den sydlige del af Tortall og mod Tyra. Selvom det nu var deres rejsedag nummer 14, Catherea holdte nøje styr på dem, var det endnu ikke begyndt at genre hende. Hun nød at sidde højt til hest og have udsyn over dele af kolonnen som snoede sig gennem landskabet. Perpsopolis havde været en skøn oplevelse og hun havde brugt det meste af sin tid på at kigge på boder som solte urter og forhørte sig hos nogle kloge bazhriere hvordan de benyttede urterne til helbredelse. Hvis det stod til hende kunne hun tage flere dage ud af kalenderen for at være sammen med dette folk og lære af dem. Det hele var som en kæmpe oplevelse og rejse for hende. At hun måske dybt inde var træt af at stille telte op og pille telte ned, var en anden sag.

Og hun sad hun så her igen på ryggen af en hest, som hun havde fået lov til at ride på mens dens ejer sad i kærren som kørte ved siden af hende, sammen med personen som kørte kærren. Hun sad og nød solen som en gang imellem tittede fri af skyerne på himlen.

Beklædning: Ridebukser, en skjorte og den grønne trøje hun har købt af Eda.

[Eda Fuglehvisker]

Selvom Eda godt vidste hvem Guldblomme var, havde hun holdt sig på afstand eller været stille i hendes nærvær. Lynn havde nævnt hende flere gange, men hun havde aldrig mødt hende før de tog af sted til Rodlund, selvom det havde vist sig at hun åbenbart havde købt en af hendes trøjer engang. Eda kunne godt huske hende og hun var glad for at hun havde behandlet hende så godt, men det havde været svært at gøre andet når hun var så begejstret for hendes tøj.
Da Eda havde meldt sig havde de hurtigt fundet ud af at hun var god til dyr, så de havde derfor lånt hende en af de mere utæmmelige heste og hun havde desuden også et par andre skadede heste på slæb, der var sluppet for oppakning og ryttere. Som altid sad der en fugl på hendes skulder, denne gang var det en solsort og hun havde snakket med den et stykke tid, indtil hun fandt ud af at hun var ved at nærme sig Guldblomme. Derfor lod hun fuglen være et øjeblik, selvom den blev fornærmet over hendes valg, og red op ved siden af den stærke lærde kvinde.
”Forstyrrer jeg Frk. Guldblomme?” Hun så undersøgende på hende og ligeså gjorde solsorten, som var en han og havde kulsorte fjer. Den fløj om på hendes modsatte skulder, så den kunne sidde hos Eda men stadig så langt væk fra det andet menneske som muligt. "Undskyld, solsorte er så forfængelige" Bemærkede hun og skævede hen mod den sorte fugl, derefter så hun tilbage på Frk. Guldblomme og smilede. "Den ser bekendt ud den trøje." 

[Catherea Guldblomme]

Catherea havde siddet i sine egne tanker da en stemme på hendes højre side løs. Hun åbnede øjnene og vendte hoved mod den som havde talt. "Nej overhovedet ikke. Jeg sad blot og nød solen" Hun smilede varmt til den unge kvinde, som hun straks genkendte som pige hun havde købt tøj af på markedet. Senere havde Annalyn snakket om Eda, hendes kusine som måtte være hende som nu red ved siden af Catherea. "De er Annalyns kusine?" Hun knep øjnene lidt sammen. Hun kiggede på fuglen da den baskede væk fra hende. Hun grinte lidt af den og vendte derefter opmærksomheden hen på Eda. "Det gør skam ingen ting, han ser også fin ud, så det kan jeg godt forstå at han er. "

"Ja det skulle den også gerne. Det er den som jeg købte af  Dem på markedet. " Og lige siden hun havde købt trøjen havde hun benyttet den og syntes at den var helt vildt skøn at have på. Hun smilede igen. Man kunne umulig være sur og tvær i dette skønne forårs vejr.

[Eda Fuglehvisker]

Eda betragtede hende med løftet hage og smilede en anelse. Hun kunne heller ikke selv gøre andet end at nyde solen, men det blev efterhånden for varmt selv for Eda der sjældent havde noget imod de højere temperaturer.
”Ja, det er jeg.” Hun strøg solsorten hen over hans fjerpragt og nikkede, mens hun grinede afdæmpet med den ældre kvinde. Han var meget smuk og han sang ligeså flot. De fleste havde efterhånden godtaget hendes evner, selvom mange fandt dem mærkelige, men hun kunne takke denne solsort for det, da han havde vundet deres sympati med sin smukke sang.
”Mhm.. Jeg er glad for De stadig synes om den.. Og den ser ud til at holde godt..” Sagde hun og så undersøgende på hendes trøje, hvorefter hun strøg et par lokker af sit hår om bag skuldrene. Derefter pressede hun sine læber mod hinanden og prøvede at samle mod til sit næste spørgsmål. "Jeg håber ikke De finder mig nærgående Frk. Guldblomme.. Men må jeg spørge.. Kender De noget til vild magi? En af soldaterne sagde jeg havde det og ikke var til at stole på...Er det en dårlig ting at have vild magi?" Spurgte hun og så spørgende på den ældre kvinde, som hun så utroligt meget op til, på trods af hun næsten ikke kendte hende. Eda undlod at fortælle hende at en krage havde forsvaret hendes ære og begyndt at flyve rundt om den stakkels mands hoved. Hvis det virkelig var en evne hun havde, var hun ikke sikker på det var godt.

[Catherea Guldblomme]

"Jeg syntes meget godt om den og den holder mig dejlig varm. Jeg kunne ikke have gjort et bedre køb. " Hun kiggede på den unge kvinde og derefter frem for sig for at se hvad der skete længere fremme.

Stilheden bredte sig et øjeblik før den blev afbrudt af et spørgsmål. "På ingen måde. Det er blot hyggeligt med selskab. Og selvfølgelig må du det." Og derefter måtte hun tænke sig om. Hun tænkte på de undervisning timer de havde haft på universitetet og på Robin som selv havde vild magi i meget høj udstrækning. Hun så nu alvorlig ud og havde mest af alt lyst til at give de mænd der havde sagt sådan om vild magi en ordentlig lærestreg. "Jeg har hørt og læst en del om vild magi, jeg syntes det er meget fascinerende. Jeg mødte Robin en gang. Og jeg har læst bøgerne skrevet af og om Daine og Store Numair. " Hun kiggede let undersøgende på den unge kvinde. og udbrød derefter overrasket. "Jeg troede du godt vidste at du havde vild magi. " Hun rystede på hovedet. "Det er overhovedet ikke nogen dårlig ting. Det er en god ting, en meget god ting. Guderne have givet dig et værktøj. " Og kiggede opmærksom på den unge kvinde for at se hvordan denne tog beskeden.

[Eda Fuglehvisker]

Edas blik veg ikke fra hende efter hun havde stillet sit spørgsmål. Hun havde aldrig mødt nogen der havde kunnet give hende et ærligt svar. De kloge koner hun havde mødt havde snakket om gaven, men hun kunne hverken lave ild eller helbrede. Til sidst var hun holdt op med at spørge folk og de få gange det var kommet til en samtale angående hendes evner var hun altid i forsvarsposition.
Pludselig gik det hele så hurtigt og hun kunne slet ikke følge med – Robin, Daine og Store Numair? Enkelte af deres navne mente hun at hun havde hørt før, men hun vidste ikke i hvilken sammenhæng. Hun havde aldrig lyttet når folk fortalte hende om historien, hun havde altid fundet det kedeligt.
Edas første reaktion var at være stille i nogle meget lange sekunder. Hun var helt forvirret.
”Men..” Hun prøvede at finde på et eller andet der ville lyde klogt, hun kunne dog ikke finde frem til nogen bortforklaring. ”Jeg mener.. jeg har altid været.. anderledes.. men vild magi.. det lyder så fint..” Hun kunne slet ikke overskue at svare på det om Guderne og hun havde langt fra lyst til at fortælle Frk. Guldblomme at hun slet ikke kunne læse og ikke vidste noget om de personer hun havde nævnt tidligere.

[Catherea Guldblomme]

Catherea løftede et øjenbryn og rystede på hovedet af sig selv. "De må undskylde, at de gik så stærkt, jeg glemmer nogen gangen at folk ikke kan læse mine tanker. Ervynne har tit påpeget det.". Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på pigens pafhed, hun havde aldrig sådan rigtig mødt nogen som ikke vidste at de havde gaven. Men dette var jo heller ikke gaven. Hun så på pigen og stille derefter et meget risikabelt spørgsmål. "Har De noget imod at være dus? " Hun så hen på pigen og hun vidste godt at dette slet ikke have noget som helst med magi at gøre. Men på en eller anden måde følte hun det var så hæmmende at snakke med andre når man var dis i stedet for dus.

"Vild magi er når man har et speciel evne for at snakke med dyr. Mange af dem som arbejder på slottet, for eksempel i staldene har vild magi, men hvor de har kontakt med heste. Mange af dem som har med falkene og hundene at gøre har vild magi. Hvor de er gode til den type dyr. Det er ikke farligt og unormalt. Ej nu er jeg et snakke hoved igen." Rhea holdte inde så den anden kunne nå at få et ord indført. Hun kendte desværre sig selv godt nok til at vide at var hun først komme i gang med at snakke om magi, kunne det tage evigheder før hun stoppede igen.

[Eda Fuglehvisker]

Endnu et navn hun ikke kendte, tænkte Eda og følte hvordan hendes ligegyldige attitude til historien gav bagslag. Hun tænkte tilbage på sin barndom, det var ikke fordi der ikke havde været folk der gerne ville have lært hende om det, selvom de langt fra kunne vide så meget som Frk. Guldblomme.
”Dus?” Gentog hun forvirret og smilede nervøst derefter. ”Det kan vi da godt..” Sagde hun tøvende og vendte ansigtet ligeud og betragtede hestens manke.
”De arbejder med falkene? Men jeg elsker fugle!” Udbrød hun begejstret, ingen havde nogensinde fortalt hende at det var muligt at få sådan et arbejde. Det lød som det mest spændende hun havde hørt længe. Endnu en gang bebrejdede hun sin fader at bruge så lidt tid med hende, måske havde hun vidst mere hvis han ikke havde rendt rundt ude i skoven hele tiden. Eda havde dog svært ved ikke at kunne forstå den sidste del, fordi det havde hun jo også selv gjort.

[Catherea Guldblomme]

Catherea nikkede med et smil på læben. "Ja de bruger falkene til jagt. De er rigtig nyttige. Man kan også bruge andre fugle. Fugle er også blevet brugt som spioner i krig." Eller sådan gik rygterne i hvert fald. Især når historierne om Daine og hendes fantastiske færd blev fortalt var spioner som fugle noget af det man snakkede om. Catherea kiggede lige ud og fulgte blødt hesten vuggende bevægelser som førte hende der ud af. Hun tænkte at det måtte være fordelen ved at ride i en lang kolonne. Hesten fuglte alle de andre heste. "Alle slags fugle? spurgte Catherea nysgerrigt efter et stykke tid og så over på pigen.

[Eda Fuglehvisker]

Eda vendte sig ansigt mod den ældre kvinde igen og tænkte over det hun havde sagt. Det var derfor de havde taget hende med, selvom hun var utrænet, der var tilsyneladende en der kunne hjælpe hende med hendes evner i Rodlund. Hun blev tavs et stykke tid, mens hun tænkte over hvad der mon ville ske dem alle det næste stykke tid. Hun var egentlig ret glad for at både Lynn og Rhea var helbredere, måske var der mindre chance for der ville ske dem noget.
Eda så op da Rhea stillede et spørgsmål og nikkede. ”Mere eller mindre.. Men de store fugle.. også solsorten her.. Har jeg nemmest ved..” Hun smilede varmt til solsorten, der var i gang med at ordne sine fjer. Dens sorte øjne betragtede hende indgående, som ville den sige at den ikke forstod hvorfor hun talte med mennesket. Eda grinede bare og rystede på hovedet.

[Catherea Guldblomme]

Catherea betragtede solsorten, da opmærksomheden igen blev ledt hen på denne. Hun smilede let. Derefter rettede hun hovedet ligefrem igen mens hun tænkte. En indre diskussion begyndte inde i hendes hoved skulle eller skulle hun ikke. Hun besluttede sig for at heller tage en chance end slet ikke at forsøge. "Vi du være med til en øvelse i aften? Sammen med Annalyn og jeg". Hun kiggede på Eda. Af en eller anden grund sagde hun ikke meditere, som det jo egentlig var det de skulle. "Der en øvelse som hjælper på alt salgs magi. " Hun håbede at netop denne ekstra sætning ville hjælpe og hun ville sige ja. Det var almindelig kendte at alle med gaven og Dronnings Rytter mediterede for at få en indre ro og for at samle og kontoler gaven eller deres vilde magi.

[Eda Fuglehvisker]

Eda strøg solsorten hen over fjerrene og den nappede irriteret efter hendes. Hun smilede let og vendte sig derefter mod helbrederen igen. Hendes forslag ville for det meste have fået en afvisning, men det var godt at Rhea nævnte Lynn i samme sætning, da det hjalp betydeligt på Edas lyst til at sige ja. 
”En øvelse.. Ja.. det vil jeg gerne.. Mange tak” Hun tøvede dog en anelse men smilede prøvende, i et forsøg på at overbevise sig selv om at det nok skulle gå godt. Hun tvivlede dog en smule, hun havde aldrig prøvet nogen øvelser og Rhea og Lynn var langt mere trænede end hun. Hun ville dog gøre et forsøg i aften, men lige nu var hun glad for der stadig var lang tid før de stoppede for at slå lejr. Tanken om at træne sin magi var skræmmende, men hun kunne alligevel ikke lade være med at være lidt spændt.

Afsluttet