Forsmåede hjerter

[Gareth af Maloris Tinde]

Til - Georgiana af Condia

Gareth havde været ude og træne og havde taget vejen gennem haverne inden han gik op til slottet. Han gik stadig og svang sit sværd en smule, der var alligevel ingen i nærheden, så han følte ikke det var så risikabelt. Han var en smule rastløs, da han gerne ville have været i krig første gang de sendte folk afsted, men havde nu fået besked på at han ville komme afsted med næste udsending. Han havde behov for at vise sit værd endnu en gang, ridderprøven var ikke nok længere, ikke nu Tortall var i krig. 
Gareth sparkede kedsommeligt til en sten på grusstien og stoppede op foran et stor egetræ, hvor der var bundet en gynge fast til en af grenene. Han satte sig med et suk på den og skubbede sig selv frem og tilbage med fødderne, mens han tegnede streger i jorden med sværdets spids.

[Georgiana af Condia]

Georgiana vandrede rundt blandt Paladsets udendørsarealer, mens hun satte pris på de smukke omgivelser, der omgav hende. Den begyndende krig havde lagt et slør af melankolsk stemning over slottet, og alle de ting hun holdte af at tage sig til på Paladset, synes langsomt at miste deres morskab. For ikke at tale om Joreths nye forlovelse. Hun havde svært ved at forstå hans begejstring. Nok havde pigen et par kønne sæt blå øjne, men udover det, kunne Georgiana ikke finde meget at råbe hurra for. I realiteten handlede det nu knap så meget om Kayleigh, men mere arrigheden over at hun var ved at løbe tør for muligheder på Condiafløjen.

Georgiana bevægede sig ned af en grussti, med retning mod sit yndlingssted, i det hun fik øje på en person der allerede sad der. Da hun trådte nærmere kunne hun hurtig genkende personen. Taget deres fortid i betragtning ville de fleste nok have vendt om, men som altid valgte Georgiana at gøre det stik modsatte. ”Sir Gareth.”, hilste hun i et smil, og ansigtet bar ingen spor af, at hun var påvirket af hvad der havde fundet sted for knap et år siden. Hun studerede ham vurderende som han sad på gyngen. ”Det føles som evigheder siden vi sidst så hinanden.”, tilføjede hun. Hun vidste udmærket godt hvor lang tid det var siden, og hun vidste udmærket hvornår de sidst havde set hinanden. Ikke at det holdte hende fra at bringe det op.

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth sad og var fokuseret på at tegne streger i jorden og så først op da han hørte skridt nærme sig. Synet af den kønne pige der nærmede sig fik ham straks til at ønske sig et andet sted hen. Sidst de havde set hinanden havde han friet til hende og hun havde afslået. Han regnede med at hun ville være ligeså afvisende overfor ham nu, men da det ikke var tilfældet, var han endnu engang så forvirret som han plejede at være i hendes selskab. Han havde dog ikke i sinde at lade sig forblænde endnu en gang.
”Lady Jesla.. Ja.. Det er længe siden.. ” Gav han hende ret uden at være synderlig interesseret i hende. Det havde taget ham lang tid at komme sig over hendes skiftende følelsesliv. Det var ikke et tilfælde at de ikke havde set hinanden siden han kom tilbage, han havde forsøgt at undgå at tale med hende.
”Hvordan har De det?” Spurgte han, mere af høflighed end af interesse. Han skævede op mod hende, uden helt at kunne holde sine øjne væk, selvom han egentlig forsøgte at være afvisende overfor hende.

[Georgiana af Condia]

Det gik ubemærket hen for Georgiana at Gareths begejstring for hendes tilstedeværelse knap nok eksisterede. ”Jeg har det ganske glimrende, nu De spørger.”, svarede hun høfligt tilbage, og trådte et skridt nærmere ham og gyngen. Okay, måske bemærkede hun det lidt, men det var stadig ikke et faktum der gjorde, at hun overvejede at gå. Tværtimod, gav det hende endnu større lyst til at blive.

”Hvad med Dem?”, spurgte hun, og trådte endnu tættere på, så hendes lange kjole snittede gyngen han sad placeret på. ”Ja, De rejste så pludseligt dengang.. intet farvel, intet brev..”, hun så på ham med et direkte blik, og de fleste ville med sikkerhed antage, at der var oprigtig tristhed at finde i dem. Ikke at det var tilfældet. Hun satte sig en anelse uformelt ned på gyngen, uden at han havde tilladt hende det først, og sendte ham et let smil. Hun lagde en let hånd på hans skulder. ”De er tilgivet.. fortæl mig i stedet hvad De har lavet i alt den tid.. Jeg er sikker på at det er værd at lægge øre til.”

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareths blik flakkede hen over Georgianas ansigt og krop, mens hun gik tættere på ham. Det virkede som om hun ville have ham til at svare, men hver gang begyndte hun at tale igen og han fik ikke et ord indført før til sidst. Desuden var han ikke helt sikker på hvor hun ville hen med sine bemærkninger, så han var stille et stykke tid. Først da hun satte sig ned på den brede gynge ved siden af ham, følte han sig tvunget til at svare.
"Jeg har haft travlt.. Og De virkede ikke særlig interesseret i at jeg sagde farvel sidst." Han gav sig til at stikke i en rod til træet med sværdets spids og stoppede kun sig selv for ikke at slide sværdet unødvendigt.
"Sig mig Komtesse Jesla hvad er det egentlig De pynser på? De ændrer adfærd hver gang jeg ser Dem. Jeg troede ikke De ville have noget med mig at gøre længere" Han rettede sig op og så hende direkte i øjnene, mens han afventede hendes svar og forventede selvfølgelig fejlagtigt at det ville være ærligt.

[Georgiana af Condia]

Gareth startede ud, og Georgiana åbnede munden for at svare med et allerede formuleret svar, da han kom hende i forkøbet. Da han havde snakket færdig var et nyt svar formuleret. Øjnene blev gjort store, og læberne skilt ad, i svag måben. ”Ændrer adfærd?”, gentog hun, og vendte blikket ud mod horisonten, mens højre hånd greb om gyngens snor. ”Det overrasker mig at det er sådan De ser mig nu.”, forsatte hun, stadig med blikket væk fra ham. ”Jeg afslog Deres frieri, jovist, men det betød da ikke at jeg afslog Dem”, nu vendte hun blikket mod Gareth. Hun så på ham i et par lange sekunder, så vendte hun blikket nedad. ”Hvordan kan De tænke sådan!” Hun holdte en hånd for munden, og rejste sig uden at sige en lyd fra gyngen, og trådte et par skridt væk med ryggen til Gareth.

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth så måbende på Georgiana og var i flere øjeblikke ret forvirret. Han huskede hende som ret kold sidst de havde set hinanden, hvorfor var hun pludselig så ivrig efter hans opmærksomhed? Og hvordan kunne et afslag af et frieri ikke også være et afslag på en selv?
”Øhm..” Han betragtede hende undersøgende da hun rejste sig og kom også selv på benene, da han tænkte at det var det rigtige at forsøge at trøste hende.
”Undskyld Georgiana..” Det var længe siden han havde brugt hendes fornavn, men nu slap det ud uden han tænkte over det. Han lagde trøstende en hånd på hendes skulder og smilede en anelse.
”Det var jo ikke sådan jeg mente det.. Tag det nu ikke så tungt vel?..” Forsøgte han sig med og skar en mindre grimasse. Hun var en af de mest sarte kvinder han kendte og de fleste gange kunne han ikke forudse hendes humørsvingninger. Han overvejede om han burde fortælle det her til Jess når han kom til Rodlund. Han vidste dog allerede hvad hun ville sige til ham. Det var ikke svært at gætte sig til.

[Georgiana af Condia]

Havde Georgiana ikke stået med ryggen til Gareth, ville han have set det lille smil der et splitsekund fandt vej til hendes læber, i det hun hørte ham rejse sig. Ansigtet skiftede igen, og da hun mærkede hans hånd på sin skulder, var ansigtet lige så trist som før. Det skar en anelse i hende da han brugte hendes fornavn. Hun brød sig kun om at blive kaldt ”Lady eller Komtesse”. Hun vævede læberne svagt for at rette ham, men lukkede dem klogt i igen.

Først ved hans næste ord vendte hun sig om, men først da han havde talt helt færdigt. Hendes holdning var stiv og rank, men hun var ikke bange for at se ham direkte i øjnene. Så åbnede hun munden. ”Hvordan mente De det så?”. 

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth mødte hendes blik en anelse tøvende, da hun vendte sig om mod ham og han kløede sig tænksomt i nakken.
Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle forklare sig selv, pludselig var det som om at det var ham der havde gjort noget forkert og han overvejede hvordan det var sket. Han rynkede sine øjenbryn og så på hende igen.
”Altså.. Kan De virkelig bebrejde mig at jeg er forvirret? Desuden.. Jeg har ikke rigtig tid til det her.. Jeg skal snart afsted igen.. Til Rodlund.. Det er vist bedst sådan..” Han løftede øjenbrynene og så afventende på hende med et venligt blik. Der var engang hvor hendes ansigt kunne have fået hans hjerte til at smelte, men efter han havde været af sted så længe og havde mødt andre kvinder, der var anderledes end Georgiana af Jesla, var hans interesse i hende betydeligt mindre.

[Georgiana af Condia]

Der havde aldrig været et tidspunkt hvor hun reelt havde overvejet en fremtid med Gareth. Han var ikke magtfuld nok. Det sagt, så havde han underholdt hende, hvilket nok var grunden til at hun dengang havde holdt på ham så længe. At det endte ud i at han friede til hende havde hun ikke set komme – hvilket var lidt af præstation eftersom Georgiana normalt var en der altid var et skridt foran.

Hun lyttede til hans ord og gengældte hans blik. Stilheden der kom efter han havde talt færdig sørgede hun for at holde et par sekunder. Som hun studerede Gareth slog tanken hende at hun burde føle en form for tristhed – over krigen i det hele taget, men også bare ham, som han stod der, og smilede venligt til hende – trods alt. Følelsen opstod aldrig, og til sidst lod hun hænderne finde vej om bag ryggen, inden hun nikkede en enkelt gang med hovedet. Hun følte at ordene ”Pas på Dem selv” burde falde over hendes læber. Han skulle trods alt i krig.

”Farvel, Gareth.”, var dog alt hvad hun endte med at sige, og brød den formelle tale. Derefter vendte hun sig om, og begav sig tilbage mod slottet, uden at kigge bagud en eneste gang. Tankerne blev langsomt skiftet ud med et svagt smil. Georgianas brugte legetøj synes for tiden ikke at give hende andet end problemer. Måske var det tid til lidt fornyelse.

//Out//