Svaret af Ganiel on Feb 26, 2017 7:48:55 GMT
En gang med uret - en gang mod uret. Dette var ordene, han gentog i sit hoved igen og igen, mens han rørte rundt i en kæmpe kedel, som var fuld af bryg. På bordet ved hans side, lå den blå juvel stadig og glimtede, men han turde ikke røre ved den igen. Den fejl havde han begået, da den pludselig dukkede op på hans arbejdsbord og det stød, han havde fået af det, havde fået ham til at besvime. Stemmen havde selvfølgelig også advaret ham mod at røre ved den, men han havde ikke kunnet styre sig selv. Det kunne han godt nu.
"Er det færdigt?" lød den hviskende stemme, som kom alle og ingen steder fra. Hans hænder begyndte omgående at ryste af både frygt og iver. "Ikke endnu. Det er et kompliceret bryg. Hvis ikke jeg rammer helt rigtigt, så risikerer jeg, at det hele falder til jorden." "Så brug juvelen." Han rystede bestemt på hovedet. "Det kan jeg ikke! Den er tydeligvis fuld af magisk kraft, men når jeg ikke må røre ved den, så er det begrænset, hvor meget jeg kan tappe fra den!" Det var en diskussion, han havde haft med stemmen snart mange gange, men de kom aldrig videre. Alligevel kunne han ikke nære sig. "Hvor har du den fra?" Men stemmen var væk... Eller i det mindste ikke klar til at svare på hans spørgsmål. Igen. En en gang med uret - en gang mod uret. Nu burde det snart være færdigt.