Ridder til Ridder

[Samuel af Groten]

Murray af Naxen

Det havde været en begivenhedsrig tid den seneste, men kroningen, synderlige beskeder underkroningen, turneringer og andre lignende ting. Derfor havde Samuel besluttet at det var tid til et lille glad afslapning i godt selskab. Han havde derfor fundet en god falske whiskey og var taget til Naxens familiehus, for at besøge sin ridderven Murray, så kunne de dele flasken og forhåbentlig tage et spil kort.

Nu sad de med hver deres glas i haven og kiggede på den blæsende vinterdag. "Der har godt nok været gang i den på det sidste må jeg sige." Han tog en slurk af sin whiskey "Det var noget af en turnering. Eller det var de sådan set begge to, men du kom da ganske langt i dystløbet." Det havde været ganske sjovt med en turnering og hyggeligt at ridder kunne kommes ved på den møde. Samuel var dog ærgerlig over at det var Blake, der havde vundet dystløbet.

[Murray af Naxen]

Murray lænede sig tilbage i sin lænestol og drak lidt af sit glas. ”Det har der,” medgav han i sin sædvanlige brummende tone. Han foretrak godt nok, når der var mere ro på, men den sidste uge havde været fyldt til randen med aktiviteter. Turneringerne havde dog været et rart afbræk ... indtil han tabte. Han brød sig virkelig ikke om at tabe. ”Der var en god konkurrence. Det er længe siden, at jeg har deltaget i en så stor konkurrence.” Kroningen havde fået samlet størstedelen af adelen, så det havde selvfølgelig også betydet flere modstandere. En tjener kom ind i stuen for at tænde op i kaminen. Murray slyngede whiskyen lidt rundt i sit glas. ”Hvordan går det med dig for tiden? Det er længe siden sidst.”

[Samuel af Groten]

Det havde bestemt været sjovt med en lille turnering. Det var sjovt at blive målt og vejet, også selvom Samuel havde tabt. Det beviste jo bare, at han havde mere at arbejde for og stile imod. "Helt sikkert en god konkurrence. Jeg planlægge at træne endnu hårdere, nu det vise sig, at jeg ikke var den bedste. Men det er synd den slags sker så sjældent" Han kunne godt bruge flere turneringer. Det var hyggeligt og samtidig en god måde til at vurdere sig selv i forhold til andre.
Da Murray spurgte til hvordan det gik, trak Samuel lidt på skulderne og gned kæberne med den ene hånd "Jeg ved ikke. Havde du spurgt mig for bare 14 dagen siden, ville jeg sige det gik godt, men nu." Han holdt en pause mens han drak lidt af sit glas "Jeg er blevet forlovet. Med en lille grå mus som knap nok kan gå et skridt selv uden først at få en godkendelse fra sin far om at det er okay." Det var ikke fordi han lød skuffet, bare træt. "Hvad med dig gamle ven?"

[Murray af Naxen]

Han nikkede lidt til kammeratens vurdering. ”Tja, man kan altid blive bedre, og generelt er det jo godt at få træningen holdt ved lige.” Samuel fik sikkert masser af muligheder fremadrettet for at teste sig selv. Han var jo stadig ridder. ”Ja, det er ærgerligt, men det er jo også en dyr affære.” Turneringerne kostede en del.
Han løftede et øjenbryn, da Samuel fortalte om sin forlovelse. ”Det lyder kedeligt.” Han havde det selv svært med kvinder, der ikke var særlig selvstændige. Heldigvis var hans egen hustru fuld af meninger og temperament. ”Der sker ikke så meget her for tiden. Ud over når Marcus glemmer, at huset er til for at blive boet i og ikke for at blive dækket i stinkende dampe fra hans eksperimenter.” Han rystede lidt på hovedet med antydningen af et smil. Lillebroderen var noget håbløs på det punkt.

[Samuel af Groten]

Samuel kunne godt lide Murrays vurdering om altid at blive bedre. Det gav ligesom mere respekt frem for en der havde så høje tanker om sig selv og derved påstod at han var så god som han kunne blive. "Nej det er ikke ligefrem billigt. Måske noget lidt mindre overdådigt? og ellers må vi jo tage en venskabelig træningsduel i ny og næ" Samuel havde altid været glad for træningsdueller, den bedste måde at vurdere sig selv, var ved at sætte sig op mod andre.
Samuel rynkede lidt med brynene over Murrays kommentar til forlovelsen. "Jeg vil ikke kalde det kedeligt, snarer uhyggeligt. Du skulle se hvordan pigebarnet søgte tilladelse for hvert lille skridt, da vi mødtes. på det drak han lidt mere af sit glas, var dog ved at småle over Murrays kommentar om den yngre bror. "Så længe han ikke sætte ild til det hele, så går det vel nok?

[Murray af Naxen]

Han nikkede. ”Det lyder som en plan.” Han havde ikke meget tid til træning længere, men det var rart at få det mast ind hist og her alligevel. Han havde fået gjort mere plads til det i måneden op til kroningen, så nu havde han bare endnu flere ting, der skulle ordnes, fordi de var blevet udskudt.
Da Samuel fortalte videre, sukkede han svagt. ”Det er desværre en forholdsvis normal tendens.” Nogle fædre kunne være forfærdelig dominerende omkring deres døtre. Det havde han om noget fået erfaret gennem det sidste års tid. ”Ja, det gør det vel ...” brummede han og nikkede lidt, da det kom til Marcus.

[Samuel af Groten]

Samuel grinede lidt. "Du siger bare til, hvis vi skal tage en omgang" Samuel var altid klar på en omgang og var på ridderskolen hurtigt blevet kendt for altid at udfordre folk. Han havde da heldigvis ikke været dårlig dengang.
"Jeg ved, at tendensen er normal, jeg havde bare virkelig håbet på en mere sprudlende kvinde. En med flere sider og sådan. Ikke en der stikke halen mellem benene bare jeg kigger på hende, eller begynder at græde fordi vi er alene.. MED anstandsdame, endda min gamle barnepige." Nej denne forlovelse var bestemt ikke, hvad han havde forventet. De frustrerede folder blev dog vendt til et lille smil da det angik Murrays broder "Kunne du ikke bare for ham forlovet med en kvinde, og få ham ud ad vagten, hvis det genere dig?"

[Murray af Naxen]

Han nikkede igen, accepterende. De måtte sparre lidt på et tidspunkt. Lige nu var han dog mere interesseret i at nyde sin whisky. Ved tanken skænkede han lidt mere op i sit glas igen. ”Når I først er gift, kan du sikkert få flere sider at se af hende. Så er det jo dig, der sætter dagsorden, og hendes fader vil ikke have noget at sige i sagen.” Det måtte være et spørgsmål om at vente og så forsøge at give hende noget tryghed, når hun først var i hans varetægt. Han fnøs ved forslaget omkring Marcus. ”Jeg ville foretrække, at han selv fandt sig en hustru. Desuden er det jo ingen garanti for, at han forlader huset.” Marcus forlod kun hjemmet, hvis hans hustru var en arving. Eller hvis han selv blev træt af, at Murray kom ind og ødelagde hans eksperimenter, og så hvis han tjente penge nok til selv at købe en bolig. ”Uanset hvad haster det jo ikke. Han har mange år endnu, før det begynder at blive et problem.” I teorien i hvert fald. Murray drak lidt mere af sin whisky.

[Samuel af Groten]

"Jeg håber du har ret kære ven" Han fyldte sit glas med mere whiskey og drak en slurk. Nok om hans forlovelse for nu. Hvad angik Marcus, kunne han ikke lade være med at grine lidt for sig selv. "Du har altid været en god bror" For Samuel var det i bund og grund en vigtig ting at lade mænd om selv at vælge deres hustru. Hans egne søskende nærede han nu også en form for kærlighed til. Det var familie og uanset, så når dagen var omme burde enhver sund familie holde sammen.

[Murray af Naxen]

Han fnøs underholdt. ”Nu skal du ikke blive helt sentimental.” Nogle gange vidste han ikke helt, om han var så god en bror. Af og til kunne det føles, som om han havde givet både Myrilla og Marcus alt for lang line. På den anden side virkede det også underligt at forsøge at opdrage på dem. Han var jo deres bror, ikke deres far. Han drak lidt igen. ”Og bare rolig. Tingene bliver som regel bedre efter brylluppet.” Når man ikke skulle bekymre sig nær så meget om at gøre indtryk på hinanden og den slags pladder. Der faldt ofte lidt mere ro på det hele.

[Samuel af Groten]

Samuel grinede lidt og kiggede ned i glasset. "Bare rolig, der er et par glas endnu inden jeg bliver sentimental" Måske var han lidt tættere forbundet med sine følelser, end Murray var, men det behøvede han jo ikke indrømme her.
Hvis Murray virkelig havde ret i forhold til det med Bryllup, kunne Samuel ikke vente til at dette var overstået. Det ville blive rart med lidt mere gejst fra pigebarnet. "Jeg håber du har ret. Men du taler vel også af erfaring."

[Murray af Naxen]

Han smilede skævt og lagde nakken lidt tilbage mod lænestolens ryglæn. ”Lidt har jeg da fået erfaret gennem de sidste måneder,” nikkede han. Han og Vania havde haft et problemfrit ægteskab indtil videre. Forholdsvis problemfrit i hvert fald ... ”Det er som regel værst på bryllupsnatten. Efter det falder der hurtigt ro på.” Han kunne stadig huske, hvor nervøs Vania havde været. Hun havde dog skjult det godt for gæsterne.

[Samuel af Groten]

På nogen måder kunne Samuel godt misunde Murray over at have overstået det ræs. Det var virkelig ikke noget han glædede sig til. "Åh ja bryllupsnatten. Ja det bliver spændende. Hvordan gik den for jer?" Ikke at han ønskede nogen detaljer eller uddybelser. Egentlig var emnet ikke et han nød at snakke særlig meget om. Slet ikke nu hvor vejen frem var blevet bestemt uden, at han havde fået lov at have indflydelse.

[Murray af Naxen]

Han løftede øjenbrynet lidt. ”Du lyder ikke særlig optimistisk omkring det?” Tja, det var vel også noget et ret stort skridt at tage i sit liv. ”Det gik skam helt fint. Vores ægteskab var arrangeret, men vi fik brugt en del tid sammen inden brylluppet. Det hjalp lidt på nervøsiteten.” Det var ikke helt sandt, men han kunne ikke drømme om at afsløre, hvor panisk angst Vania havde været for hele processen, og at de slet ikke havde fuldbyrdet ægteskabet før flere dage efter bryllupsfestlighederne.

[Samuel af Groten]

Samuel lænede sig frem og lod underarmene hvile på sine lår "Nej det var ikke lige sådan her, jeg havde regnet med det skulle foregå." Havde han vidst det, havde han gjort mere for selv at finde en kvinde i god tid. Men nu var tingene anderledes og det måtte han leve med.
Så kiggede han over på kammeraten igen "Det er godt at høre, at det fungere for jer. Og I er stadig glade for hinanden?" Det var næsten lige så vigtigt som at brylluppet var forløbet uden problem.