Svaret af Amina Syerske on Jan 29, 2017 19:26:21 GMT
Vinteren virkede kold og lang for Amina. Det meste af tiden opholdte hun sig på det lille værelse på Duen, ikke at det var synderlig spændende, men hun kunne ikke længere gå frit rundt og hun nægtede at skulle have en barnepige med rundt. Jo hun forstod da godt, hvorfor hun ikke måtte gå rundt selv. Eller det vil sige, hun forstod det til dels.
Det havde været en hård tid på Duen for Amina, hun havde ingen rigtigt at tale med, og hun havde derfor måttet håndtere hele episoden selv. Amina var blevet klar over sagens alvor, mens Amos blot havde skældt hende ud, ikke på noget tidspunkt var det sikkert faldt ham ind, at hun faktisk var blevet rigtig godt bange over, hvad der egentlig kunne være sket.
Hendes ting var blevet pakket kort tid efter deres skænderi, og skønt det ikke skete så tit længere, var der stadig dage, hvor Amina overvejede at rejse fra det hele. Problemet var bare, at hun ikke anede hvor hun skulle rejse hen.
I stedet havde hun derfor valgt at håndtere tingene på en lidt anden måde. Med hjælp fra en af køkkenpigerne, havde hun fået anskaffet sig noget tyk stof, som hun havde brugt de sidste mange dage på at omdanne til en stor varm vinterkappe. Hatten var blevet lavet ekstra stor, på den måde kunne hun lettere skjule sit ansigt, og Iggy kunne ligge om skulderen på hende uden at blive set.
Hun kastede nu kappen omkring sig og lod Iggy tage plads, før hun listede sig ud af sit værelse og ud gennem kroen. Hun bemærkede ikke om Amos eller Serena sad ved bordet, da hun gik igennem krostuen, men hun var også ligeglad. Hun havde vigtigere ting at forholde sig til. Med ansigtet godt skjult og knive spændt tæt til kroppen, gik hun nu mod havnen. Hun nød den friske luft, selvom det stormede en del.
Da hun nåede havnen, fandt hun et sted, hvor hun kunne sidde lidt i læ, for både blæst og nysgerrige blikke. Her satte hun sig, samlede en lille sten op, som hun så kastede i havet. "Jeg savner dig så frygteligt mor." Sagde hun så for sig selv ud over havet, samlede en ny sten op og smed også den i vandet "Jeg har fundet ham.. Min far, men... Jeg ved ikke, om jeg kan klare at være her. Jeg har gjort så meget for at blive accepteret, og så fik jeg det ødelagt, fordi jeg ikke tænkte mig om." Hun vidste godt hendes mor var hos den sorte gud, men hun havde brug for at sige tingene højt, desuden var det i dag 2 år siden hun havde mistet sin mor.