Kroningsfesten [Åben]

[Raoul af Condia]

28. januar, 528 M.T.

Raoul sad og konverserede høfligt og venligt med de omkringsiddende gæster til kroningsfesten. Det høflige smil var plastret til på hans ansigt, men han gjorde, hvad han kunne for at være oprigtig og det lykkedes næsten fuldstændigt.

Efter hændelsen under kroningen, havde der været totalt kaos nogle øjeblikke, men han huskede stadig tilbage på det øjeblik, hvor Jonathan tog tøjlerne, med stolthed. Han havde skabt ro i lokalet og havde i korte og rolige sætninger fortalt de tilstedeværende, at de ikke skulle bekymre sig, fordi man ville komme til bunds i mysteriet så hurtigt som muligt.

Efter ceremonien havde de haft et hastigt møde med deres rådgivere, hvor de fik sat landets bedste hjerner i arbejde for at finde ud af, hvad der var sket, men det stod hurtigt klart, at de ikke ville vide mere til festlighederne lidt senere.

Derfor sad de nu her og holdt facaden oppe som en selvsikker, rolig familie, mens der blev arbejdet som okser i baggrunden. Jonathan havde allerede givet endnu en officiel meddelelse, der dog ikke havde differentieret meget fra den, han havde givet spontant. Han havde dog også manet til mindelighed og fremsagt en bøn om ikke at lade det gå ud over festlighederne og at han håbede, at alle ville have en god aften.

Hvordan han selv havde det med det, havde Raoul ikke nået at overveje. For øjeblikket betød hans udstråling mere, end hvad han reelt selv mente. Det ville han have masser af tid til at finde ud af, når aftenen var ovre.

Så er der klar til reaktioner ^^

[Tristen af Piratklippen]

Der var en trykket stemning blandt gæsterne til kroningsfesten. Tristen ømmede sin arm, efter at Cieraa havde sat sine negle i ham. Der var overraskende nok fire buer, passende til hver af hendes negle. Han valgte dog at tro på, at hendes reaktion havde været af ren forskrækkelse eller chok over den ubudne gæst. Dette kunne han alligevel ikke lade være med at smile af.

Men tiden var gået om som festlighederne tog til, besluttede han sig for at finde Cierra. Han ledte i lidt tid før han så hende, netop i det øjeblik hun så ud til at færdiggøre en samtale med en mørkhåret pige på hendes egen alder. Tristen besluttede at vente til hun var alene, så gik han hen ti hende. "Komtesse Cierra" Han bukkede høfligt for hende, nu skulle han vise hende at han kunne være en ordentlig ridder til fest "Må jeg byde Dem på en lille dans?" Hans hjerte hamrede i brystet, men nu havde han spurgt. Danse var da heldigvis en af de ting han var god til.

[Natalie af Vårfos]

Natalie havde haft svært ved at få varmen igen efter afbrydelsen af den ubudne gæst som var dukket op under kroningen. Hun var blevet frygteligt bange og det havde taget hende tid at finde ro igen. Hun tak et sjal omkring skuldrene og tog så et glas saft at styrke sig på. Derpå gik hun ud for at finde Marcus af Naxen, Hun havde set ham tidligere, men nu var ha forsvundet igen. Hun havde trods alt lovet Charlotte at tale med ham, så hun kunne lige så godt få det overstået.

[Gisela af Condia]

Kroningsfesten var ikke lige præcis, om Gisela havde håbet på, at den skulle være. Der var klart lagt en dæmper over de tilstedeværende, og hun kunne ikke lade være med at tænke, hvorfor de tog sådan på veje? Varslet kunne have betydet alt mellem himmel og jord. Det var da ingen grund til at gå glip af en underholdende fest.

Hun gled gennem menneskemængden i sin kjole, mens hun konverserede med dem, hun fandt det nødvendigt at tale med. Hendes falske sukkersmil, var klistret på hendes læber, og hvis man ikke kendte hende, ville man tro, at hun nød samtalerne. I stedet kedede de hende noget så frygteligt. Lige indtil en ældre herre, vist nok Raouls onkel, bød hende op til dans. Det var noget hun langt hellere havde lyst til, så hun takkede ja med det samme. Manden var ridder, det afslørede hans vejrbidte ansigt og de ru hænder. Men han kunne trods alt danse.

Hele nummeret gik, og dansen frembragte et underholdt blik i Giselas grå øjne. Det var heller ikke den sidste dans hun nød, før hun satte kurs mod sin ægtemand. Riddere og junkere havde fået lov til at danse med hende, indtil hun fandt sine fødder for trætte. Hun trængte til et lille hvil, noget luft, og et glas vin.