Ægtemand og Familie

[Christine af Jesla]

Cahaya af Jesla

Dronningen var netop blevet bisat, og det havde fået tankerne til at myldre hos Christine, for det beviste over for hende, hvor skråbelig livet kunne være. Det havde fået Christine til at tænke og han havde derfor valgt at inviterer Cahaya på te i en af stuerne. Hun ville meget hellere snakke med hende end med sin mor.

Hun havde fået stillet te og lidt kager op til dem og sad nu i stuen og ventede på at Cahaya ville dukke op. En smule nervøs og samtidig lidt spændt.

[Cahaya af Jesla]

Cahaya havde måske for snart et år siden giftet sig med en tortallansk greve, men det ændrede langt fra på den måde hun klædte sig på, eller den måde hun udsmykkede sig. Hun havde levet halvdelen af sit liv i et andet land, og det havde sat sine præg på hende. Hun havde derfor klædt sig i en kjole, der afspejlede hendes moders ophav.

Hun gled langsomt ned af trapperne, mens hendes mørkebrune - næsten sorte - gled over malerierne. Inspektionen af rengøringen foregik på alle tider af døgnet, og denne fremdrog en rynke i hendes ellers så glatte pande. "Tjener, sørg for at malerierne bliver støvet helt perfekt af," sagde hun og fortsatte længere ned af trappen, indtil hun nåede enden. Hun vendte sig rundt og så på tjeneren bag ved hende. "Og det gælder alle husets malerier," med de ord drejede hun rundt og gik ind i tesalonen, hvor hendes meget yngre svigerinde ventede på hende. Som grevinde og ejer af huset, tog Cahaya det ikke så tungt, at folk ventede på hende. Hun kom, når hun havde tid.

Hendes læber - der var malet i en rød farve - smilede venligt til Christine, inden hun satte sig ned i en lænestol. "God eftermiddag Christine," hilste hun, mens en tjenestepige hældte te op til hende. Hun havde selv været med til begravelsen. Naturligvis. Hun var en Condia af blodet, selvom hun havde giftet sig til et andet efternavn. At se sin grandtante blive bisat havde været en underlig følelse. Kvinden der havde givet hendes tilladelse til, at Cahaya blev gift med Jasson. "Det er godt at komme ind i varmen igen," sagde hun med rolig stemme, og gav ikke udtryk for følelserne i hendes indre.

[Christine af Jesla]

Christine nippede lidt til sin te, mens hun sad og ventede. Hun vidste udmærket at svigerinden kom, når hun mente tiden var til det.
Så kunne hun endelig høre Cahayas stemme på trappen. Hun hørte, hvordan hun satte en tjener i arbejde. Måske havde dette her alligevel ikke været en god ide? Men det var for sent at ændre på det nu.

Der gik yderliger tid, før cahaya endelig kom ind i stuen, hvor Christine sad. Da Christine fik øje på hende rejste hun sig og nejede for hende. "Godeftermiddag Cahaya. Tak fordi du ville komme" Hun var måske lige høflig nok, men hun var lidt nervøs. Hun var en smuk kvinde hendes svigerinde og førte sig frem på en måde Christine misundede. Da hun havde sat sig og en tjenere havde skænket hende te, kiggede Christine på hende. "Der er ting jeg gerne vil tale med dig om. " hun tøvede et øjeblik "Ægteskab, jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg snart burde finde mig en mand, men ingen virker rigtig til at kigge i min retning"

[Cahaya af Jesla]

Med den opdragelse Chaya havde fået som ung, formåede hun at sidde i sin stol til perfektion. Hendes brune øjne gled fra tekoppen og op til Christines ansigt, da denne begyndte at tale. Hun løftede det ene øjenbryn. "Ægteskab er ikke en ting, som man skal tage let på," det havde dog kun taget Cahaya ganske få dage at besnære Jasson, og få ham til at tro, at hun elskede ham. Mest af alt var det hans penge, titel og stand. Ingen hertug ville have taget en på hendes alder, uanset hvor meget kongeligt blod hun så havde i sine blodårer.

"Før i tiden var det manden der udvalgte sig en kvinde," fortalte hun, mens hun lænede sig mageligt tilbage, og løftede tekoppen op til munden, så hun kunne puste ganske forsigtigt på den. "Men tiderne har forandret sig. Nu er kvinderne begyndt at udvælge sig en mand længe før manden selv er klar over det," hun trak let på skuldrene. "Din storebror var en kedelig mand indtil jeg mødte ham og... Tøede ham op," det var nok en underdrivelse. Men Christine behøvede ikke vide alt.

[Christine af Jesla]

Christine lyttede nøje efter som Cahaya fortalte om ægteskab, Hun havde trods alt formået at skaffe sig en ægtemand selv i en høj alder.
Hun overvejede om hun kunne komme på nogen mand, som hun kunne udvælge og arbejde på, men alle de gode virkede til at være optaget allerede. Det virkede næsten umuligt. Hvad gjorde hun dog forkert?

"Jeg bliver jo ikke ligefrem yngre, og indtil nu har jeg ikke mødt en eneste der har virket interesseret." Hun spekulerede lidt på om det kunne være hende, der var noget galt med, men den tanke blev hurtigt fejet af vejen igen. "Jeg tænkte på om du ville hjælpe mig med at udse mig en mand?" Det var et stort spørgsmål. Hun havde vel sikkert andre og muligvis vigtigere til at tage sig til end finde ægteman til sin svigerinde.

[Cahaya af Jesla]

Hun lyttede til Christines ord, mens hun kom et par sukkerknalder i tekoppen, og langsomt rørte rundt, uden at larme for meget med den lille teske. Alder betød ikke noget for Cahaya. Til trods for hendes høje alder, så havde hun formået at finde sig en ægtemand, blive med barn og føde. Så hun havde opnået sine mål på under et år. Selvom hun var langt ældre end de fleste komtesser. Men hendes kongelige blod betød trods alt noget.

Hun så tænkende på Christine. "Måske har du set de forkerte steder?" Foreslog hun med et skulder træk. "Rundrejsen bød på mange forlovelser og bryllupper. Havet er dog ikke tømt helt endnu," sagde hun med et lille glimt i øjet. "Men, jeg vil med glæde hjælpe. Jeg skal til et selskab imorgen aften, jeg kan forhøre mig, om der er nogle enlige fisk, som har brug for en kærlig kvindehånd?" Og så skulle hun naturligvis tale med Jasson om det. Efter han blev greve, havde han jo trods alt ansvaret for Christines ægteskab og bestemte medgiften.

[Christine af Jesla]

Det var svært helt at forklare sig, følte Christine, men det virkede da til, at Cahaya forstod. Christine var ikke sikker på, hvor de rigtige steder var, måske var det lige så meget fordi hun lignede en lyserød flødeskumskage. Måske ikke lige det, de fleste mænd ville vende sig efter? "Jeg mødte desværre ikke rigtig nogen på rundrejsen nej, ej heller snakker jeg med nogen når vi er til baller." Hun sukkede en anelse opgivende, det virkede umuligt. "Hvis du kender et andet hav end jeg eller blot ved hvordan jeg fanger en, så ville jeg sætte meget pris på din hjælp." Christine var en smule usikker på at lade hendes skæbne i Cahayas hænder, men hvad ellers kunne hun næsten gøre? Det måtte være muligt at finde sig en ægtemand, også selv hvis det krævede lidt hjælp.

[Cahaya af Jesla]

Hun sendte et bedømmende blik i svigerindens retning, inden hun ganske let løftedet tekoppen op til læberne og nippede nu til den tempererede te. "Til baller gælder det ikke om at føre samtaler, men om at danse med de ugifte junkere," sagde Cahaya og så igen over på Christine. "Havet er stort. Jeg har nok blot mere erfaring i at bevæge mig ude på det dybe vand," sagde hun gådefuldt. Hun havde kun været i Tortall ganske få måneder, inden hun havde fået fingrene i en mand. "Men man skal gøre sig interessant at se på. Sætte håret efter den nyeste mode og ikke klæde sig... Som om man stadigvæk gik i klosterskole," hun kunne ikke forstå Enkegrevindens trang til at holde fast i de gamle metoder.

[Christine af Jesla]

Christine der allerede havde drukket lidt af sin te, rakte ud efter en småkage og spise høfligt, imens Cahaya fortalte. "Jeg får aldrig lov til at klæde mig i den slags tøj. Min mor er enormt gammeldags på det punkt. Jeg får aldrig lov til selv at vælge" Det havde virkelig sine minusser at være efternøler og eneste pige i familien. "Jeg har endnu ikke danset med nogen heller. ingen har rigtig budt mig op" Egentlig kunne hun godt forstå dem, sådan som hun nogengange så ud. Det var frygteligt.

[Cahaya af Jesla]

Cahaya fnøs. Enkegrevinden var en gammel kvinde, der ikke forstod, hendes tid som lensfrue var slut. "Din moder har ikke længere nogen indflydelse på, hvem du skal have som fremtidige ægtemand," sagde hun og nippede igen lidt til teen. "Som Greve er det Jassons pligt at sørge for, du bliver gift ind i en god og indflydelsesrig familie," og det var ikke noget, som Enkegrevinden kunne blande sig i. Det var Jassons underskrift, som skulle sidde på papiret i sidste ende. "Og hvis du gerne vil..." Hun holdt en kunstig pause for at skabe lidt effekt. "Så kan jeg sagtens sørge for, at din moder ikke længere kan bestemme, hvordan du klæder dig. Det er jo for lenets bedste, at få dig giftet væk," hun havde ingen dybe følelser for sin svigermor, og havde så sandelig heller ikke nogen planer om at få det. Det var kun Jasson, hun skulle stå til regnskab for, da han jo var hendes mand. Og ingen andre.

[Christine af Jesla]

Christine begyndte at føle skyldfølelse over hvordan de sad og bagtalte hendes moder. Hun tog derfor en tår mere af sin te for med koppen at kunne gemme ansigtet lidt. "Vil du ikke tale med ham? Bede ham om at få mor til at holde lidt igen og.. " Hun tøvede, det næste hun ville spørge om var ikke så nemt. Ikke uden at skulle ud i en masse forklaringer, som hun ikke havde lyst til. "Og samtidig få ham til at få Blake til at blande sig udenom?" Det lød virkelig knudret, Christine håbede at Cahaya forstod hvad hun mente og bestemt at hun ikke ville spørge videre ind eller tage fat i Blake.

[Cahaya af Jesla]

Cahaya affejede Christine med en håndbeveægelse. Ikke så meget det hun bed om, men mere de tanker der nok lå bag ved ordene. "Hverken din moder eller Blake skal blande sig i disse sager. Det er ene og alene Jasson der er lensherre og Greve. Det er ham der bestemmer i sidste ende," sagde hun beroligende og satte tekoppen ned, hvorefter en tjenestepige med det samme hældte en ny tekop op og sørgede for to sukkerknalder. "Tænk ikke mere på det. Lad os i stedet se lidt frem mod, hvilke farver der vil passe dig. Jeg har set dine kjoler, og de får dig mildest talt til at ligne en på 14 år. En ridder, eller en lensherre, vil have en voksen kvinde. Ikke et barn."

[Christine af Jesla]

Christine blev glad og en smule mere tryg, ved at snakke med Cahaya. Det virkede som om at Cahaya bedre forstod hende, eller hvert fald lyttede til, hvad hun sagde. Det var rart. "De virker ellers begge til at have utroligt meget at blande sig i." Måske med tiden hun også kunne snakke med Cahaya om at begynde at studere bare en lille smule? Det ville kun tiden vise, men hun måtte hellere træde varsomt og et skridt ad gangen.

Men som Cahaya sagde, skulle hun ikke tænke mere på det. I stedet skulle de kigge på hvilke farver der passede hende. "Jeg kan godt lide de violette farver. Tror du det ville være en mulighed? Og ja noget så jeg ikke føler mig som en lille pige, det ville være dejligt. Tror du så nogen vil få øje på mig?"

[Cahaya af Jesla]

Hun lavede en bevægelse med hånden der betød, at nu var emnet omkring både Blake og Enkegrevinden uddebateret. Hun gad ikke spilde unødvendig tid på nogen af dem, når de ikke interesserede hende særlig meget.

Hun lagde hovedet en smule på skrå og så kritisk på Christine, da hun foreslog de violette nuancer. "Er du nu helt sikker med din teint? Jeg forestiller mig måske noget lidt koldere i farven. Blå vil være godt," sagde hun og var allerede i gang med at skrive en liste over alle dem der skulle kontaktes, så Christine kunne få en pæn og ordentlig kjole til det næste bal.

[Christine af Jesla]

Christine var glad nok for at Cahaya ikke ønskede at snakke mere om hverken Blake eller hendes moder. Hvis sandheden skulle på bordet, var hun ikke specielt glad for nogen af dem og glædede sig til at komme væk fra familien. Men det var ikke nemt at sige så længe, der ikke var en udvej.

Men hvis nu hun lyttede til Cahaya, kunne det være tingene ville ændre sig. Hendes krav til en mand var for tiden ikke skyhøje, efter hun havde haft en god tur på markedet for få dage siden. "Det lyder til at være en dårlig farve" Hun kunne godt selv lide farven, men hvis Cahaya mente noget andet var hun åben for at lytte. "En blå så. Det Vil jeg gerne prøve." Hun skrev sig det bag øret og overvejede om hun selv skulle tage ud og finde en kjole i den omtalte farve.