Svaret af Gudinden on Dec 28, 2016 20:16:33 GMT
Midvinter var kommet og gået og forberedelserne til det nye års komme var så småt i gang. Dagen var frostklar og solen over Corus gemte sig bag drivende, grå skyer denne eftermiddag, mens en mindre procession af Livgardens mænd, kom ridende ind på torvet. Mellem deres lige rækker, red en høj, tynd mand, tydeligvis ovre sine yngste år, klædt i Condia-slægtens mørkeblå farver og våbenskjold.
Anføreren for delingen råbte til holdt midt på torvet og de armerede mænd til hest, spredte sig ud på hver side af den kongelige herold, for det var hvad han var. Manden selv rankede sig i sadlen før han rullede et pergament ud og tog en dyb indånding for at begynde at tale.
”Lad det komme Tortalls folk for øre, at en stor sorg er faldet over landet i dag. Hendes Majestæt, Dronning Lianokami den første, er denne morgen død.” han gjorde en lille kunstpause, mens den sammenstimlede menneskemængde reagerede som man kunne forvente. Med gisp, overraskede udbrud, endda med spredt gråd ”Hendes Majestæt sov ind omgivet af sin familie og der erklæres fra dags dato landesorg i en uge.” han rullede pergamentet sammen og rankede sig yderligere i sadlen, selvom det næsten ikke var muligt ”Æret være Hendes Majestæt Dronning Lianokamis minde.” han havde nu hævet stemmen for at være sikker på at blive hørt ”Hans Majestæt Kong Jonathan den femte længe leve!”
Omkring ham slog mændene fra livgarden som på kommando en behandsket knytnæve mod brystet og gentog med dybe røster ”Hans Majestæt Kong Jonathan længe leve!” flere fra menneskemængden faldt i med koret og selv da den lille gruppe udsendte forlod torvet igen, gik menneskemængden ikke i opløsning. En dronning var borte og Tortall havde en ny regent.