Havets længsler

[Deleted]

Amos Søfarer

Eftermiddag, havnefronten.

Corus. Tortalls hovedstad, en by med muligheder og mange af dem! Havnefronten var blevet som et nyt hjem for Godric. Han havde slået sig ned her efter mange år på havet, hvor han havde rejst verden tyndt følte han – sandheden var i virkeligheden nok noget andet. Han havde skam set sin del, men langt fra det hele. Meget langt.
De mørke støvler trippede utålmodigt på jorden, hvor han samlede små sten sammen i en bunke med fødderne. Et blik vandrede dog ned over kajen og ud over vandet, hvor skibene holdte til. Han havde brugt sine år på havet, og måtte da også erkende at noget i ham savnede det, men i sidste ende så var han da godt tilfreds hvor han boede.
Godric havde arbejdet de sidste par år for Amos, tyvenes konge – som han nærede en stor respekt til. Godric havde indtil videre arbejdet lidt her og der, hvad Amos bad om var det sket.
Lyden af vandet som slog imod kajen, fik Godric til at se ned på sine hænder. Den ene havde en kniv og den anden et stykke træ, som han sad og skar ud til noget som skulle forestille en hest, det lignede i virkeligheden mest af alt en muteret hest.
Godric log træet dumpe ned på jorden, og satte sin kniv tilbage i bæltet. Han havde laset mørk trøje på, omkring ham var der dog slynget en slidt kappe, som så ud til at have oplevet for mange vintre. Hans krøllede hår legede med vinden, og fløj i alle retninger imens hans brune øjne prøvede at finde hvile et sted, men så mere omkring end før.

[Amos Søfarer]

Amos kom selv på havnefronten med jævne mellemrum. Især fordi det var her, en stor del af hans indtjening stammede. Men han kunne heller ikke sige sig fri for at elske havne-miljøet. Selv nu, to år efter sin ankomst til Corus, gjorde bølgernes skvulpen og travlheden dernede ham i godt humør.

Hans blik fandt endelig den person, han havde været på udkig efter og han gik hen og satte sig ved siden af Godric, mens han ubevidst skubbede sine våben til side, så han ikke satte sig på dem. "Sker der noget derovre?" spurgte han lavmælt brummende og lavede et lille hovedkast mod det skib, som han havde sat Godric til at holde øje med.

[Deleted]

Godric rynkede på næsen og lod endelig blikket få hvile, da det landede på skibet. Det havde ikke været jordens mest interessante opgave som Amos havde valgt ham, men igen så gjorde han blot hvad han fik besked på. Skridtene fra en anden person kunne høres, og Godric vendte blikket mod Amos og nikkede til ham.

Han rykkede sig hurtigt til siden, så Amos fik mere plads og foldede sine hænder foran sig.
"Vi ser på et skib, der tydeligvis har en kostbar last. Da der har stået de samme 3 vagter hele dagen, og de virker relativt trætte. lød det fra ham roligt, hvorefter han nikkede til skibet ved siden af.
"Det skib virker også til at have noget af værdi på sig, det er en handelsmand, men han har 5 vagter om bord.". Godric rømmede sig "Det gør du ikke, nu mindre du har noget af værdi. lød det konstaterende.

[Amos Søfarer]

Amos så selv over mod skibene, da Godric begyndte at fortælle. Han havde selv bemærket de mange vagter og nikkede i enighed til de ting, Godric selv var kommet frem til. "Jeg har tjekket med havnefogeden. De stikker begge til søs igen om to dage. Hvis vi skal ramme dem, så er det i morgen nat."

Han trak vejret dybt ind og lukkede det så ud igen med en velbehagelig lyd. "Mhm.. Savner du det også Godric? Havet?" Det var langt fra hver dag, Amos tænkte på havet mere. Han havde fundet sig bedre til rette som landkrabbe i de to år, der var gået, siden Natravnen sank. Som altid bragte mindet om skibet og besætningen en lille sørgmodighed med sig.

[Deleted]

Han så hen på skibet han havde nævnt for Amos, og betragtede det. Han vidste godt at Amos var en mand, som altid vidste det man selv vidste - han blev trods alt holdt opdateret. Godric klørede sig på kinden og trak på smilet. "Giv mig 2 mænd, så ordner jeg den ene for dig." lød det selvsikkert fra Godric, som bestemt ikke var tvivl om at han sagtens kunne sørge for dens last ville ende det rigtige sted.

Der var bestemt ingen tvivl om at Gordic savnede havet, han havde fået en rolle hvor han havde været vigtig. En rolle, som betød noget - inde skibet sank. Livet ændrede sig, og nu var han det i det mindste under en mand som også delte hans kærlighed for havet.
"Hver dag Amos." lød det og han samlede hænderne. "Hver dag." sagde han imens hans blik lå ud på skibene.
"Hvad med dig? Savner du lyden af knirke træ om natten, den dejlige mogen blæst"

[Amos Søfarer]

Han så overvejende over på Godric ved dennes udmelding. "Hvor længe har du arbejdet for mig efterhånden, Godric?" spurgte han med en tankefuld mine. Det var længe, det vidste han. Og han var godt tilpas omkring Godric, som forstod at udføre sine arbejdsopgaver med en velkendt omhu.

Tanken om havet, fik hans udlængsel til at røre på sig og hans ansigt blev næsten mildt. "På tidspunkter som disse, savner jeg det mere end noget andet," svarede han roligt. "Men jeg har skabt mig et godt liv her. De to er desværre ikke forenelige."

[Deleted]

Landkrabbe erhvervet var udemærket, men der var ingen tvivl om at vågne op en morgen, til lyden af knirken træ, havets kærlige omfavnelse mod skibet, lyden af måger når man endelig kom til havn. Det var noget som ikke kunne erstattes. Dog var det mest positive at Amos havde samme oplevelse, og samme erfaring.
Hvor lang tid havde han mon arbejdet for Amos, det var et godt stykke tid nu.
"siden jeg kom til Corus." sagde han roligt og foldede hænderne imens, han hvilede sine albuer på sine ben.
"hva da?" spurgte han i et nysgerrigt toneleje.

"en følelse som ikke lige forsvinder tør jeg gætte på?" sagde han imens hans rolige øjne hvilede på Amos kort, inde de trak længselsfuldt ud mod havet igen.

[Amos Søfarer]

Amos trak på skuldrene. Følelsen var bestemt ikke en, som forsvandt bare sådan lige, men han var ikke den store følelses-taler og han havde allerede gjort det rigeligt lige nu. Derfor drejede han i stedet samtalen hen på Godric. "Jeg tænkte blot på, at du jo sådan set har været en både loyal og god støtte i den tid. Måske det var tid at finde noget vigtigere for dig at lave, end at holde øje med skibe på kajen."

[Deleted]

Godric så på ham og forstod en hentydning til at det var nok af den del af samtalen. Samtalen blev også drejet hen imod noget vigtigere, og det var noget som gjorde Godric godt tilpas. Han måtte kvæle et smil, og beholdte sit enorm rolige ansigtsudtryk.
"Jeg står til din rådighed." lød det fra Godric, som klørede sig i skægget. Amos vidste udemærket godt at Godric var en meget ambitiøs mand, og hele tiden gerne ville udfordres."Hvad tænker du?" spurgte han nysgerrigt, og ville gerne høre videre hvad han havde tænkt sig af vigtigere opgaver.

[Amos Søfarer]

Han så lidt eftertænksomt på Godric og trak så på skuldrene i en underholdt gestus. "Du er stærk, dygtig og loyal. Det er egenskaber, jeg måske godt kunne bruge i min indercirkel. Hvis du altså har lyst?" Han havde en fornemmelse af, hvad svaret ville være. Godric var ikke ligefrem uambitiøs.

[Deleted]

Godric havde altid været stræberen i gruppen, og altid den som ville nå længst, Han stillede sig sjældent tilfreds, og at få en mulighed for at komme tættere på indercirklen, og så få mere og mere indflydelse var bestemt noget som han så frem til.
En anelse ivrigt nikkede Godric og smilte venligt.
"Naturligvis Amos, jeg skal bestemt ikke skuffe dig." lød det fra ham - og så tilfreds på Amos. Han ville gerne stige i rang, og havde den dybeste respekt for Amos.

[Amos Søfarer]

Han nikkede let for sig selv og besluttede sig for, at det var en samtale, de skulle have snarest. Godric var ikke en dårlig mand at have ved sin side.

*Tråd afsluttet*