Svaret af James af Perlegab on Nov 9, 2016 18:14:28 GMT
Collab mellem James af Perlegab og Alexander af Viksø
8. novermber, 527 M.T
Jamie havde aftalt med Gil, at han ville forsøge at finde nogen, han kunne tale med om de ting, de havde talt om at prøve. Og han var ret sikker på, at han ikke ville nå sit mål, hvis ikke Gil hørte en anden end ham sige, at det altså var i orden det hele. Og han vidste præcis, hvem det skulle være. Derfor bankede han på døren ind til Niklaus’ yndling denne aften. Han havde brugt et par dage på at finde frem til ham, men nu var han her.
Alexander havde siddet og læst, da det bankede på døren og han rejste sig med en lille panderynken. Han havde ikke aftalt noget med nogen. Da han åbnede døren, gled brynene længere op i panden af overraskelse, inden de rynkede sig sammen igen. "Ridder Jamie. Sikke en overraskelse," sagde han roligt. Han gjorde dog ingen anstalter til at lukke manden ind. De havde knap nok vekslet to ord med hinanden tidligere.
Jamie smilede skævt ved synet af Alexander's ansigt. Det var altså morsomt det her. Han bukkede dog bare korrekt og så så over på yndlingen igen. "Junker Alexander. Jeg er ked af at troppe op fuldkommen uanmeldt, men jeg har noget vigtigt at tale med Dem om. Noget, som De sikkert ikke ønsker at diskutere for åben dør?" Han tog chancen for at se, om han kunne presse Alexander til at lukke sig ind.
Han var ikke videre tilfreds med svaret. Nik havde da ellers sagt, at han og ridderen var kommet frem til en form for enighed i at holde deres hemmelighed skjult. Det virkede dog ikke til, at Jamie var af samme overbevisning. Han mærkede en smule koldsved spring frem på sin pande, inden han trådte til siden og lod Jamie komme ind. "Hvis De insisterer." Han var bestemt på vagt.
"Mange tak," sagde han og smilede drillende, som han uden videre bare gik ind på yndlingens værelse. Han så sig om et øjeblik, inden han også bare satte sig på hans seng. "Jeg kan næsten gå ud fra, at Niklaus har fortalt Dem omkring min relation til hans væbner?" spurgte han roligt. Det var ikke utopi at forestille sig. Og uanset, så havde Alexander jo selv set ham komme ud fra Gil's værelse.
Alexander spændte i kæben, da Jamie satte sig på hans seng. Det var topmålet af uhøflighed og i ren protest, satte han sig på en af de to ledige stole, der også var i lokalet. Han havde ingen planer om at sidde i samme seng som Jamie. Emnet overraskede ham dog nok til, at han tabte sin forsvarsmur. Var han her for at tale om Gil? Alexander kunne godt lide drengen. Han var sød og venlig og dygtig. Og Nik var tilfreds med ham. Derfor nikkede han også bare let, dog uden at sige noget af frygt for at komme til at sige noget forkert.
Jamie smilede skævt og rykkede sig lidt hen langs sengen, så han sad så tæt på Alexander som muligt. "Jo ser De. Han har ikke vidst noget om den.. Vores.. Verden, førend jeg introducerede ham for den. Og han har sommetider svært ved at tro på, at de ting, jeg fortæller ham, man kan foretage sig i den type forhold er sandt. Han er fanget af samfundsnormer og en masse andet ævl. Og ja. Jeg tænkte altså, at De måske var manden, som kunne være en form for fortrolig. Han stoler åbenbart ikke på, at de ting jeg siger er sande, fordi han mener, jeg bare siger dem for at komme i bukserne på ham." Der var ingen grund til at liste rundt om emnet. Desuden virkede det til, at Alexander blev slået lidt ud af kurs, når han sagde ting på den måde og han kunne godt lide at slå folk ud af kurs, når emnet faldt på seksuelle udskejelser. Han smilede stadig skævt.
Alexander sad blot og blinkede et par øjeblikke, mens han forsøgte at forstå, hvordan han sad og havde denne samtale med en næsten vildfremmed mand. Han var så overrasket, at han rent faktisk helt glemte at være på vagt over for ham. Det var vel heller ikke nødvendigt, når han var her for at tale om Gil? "Så.. Så De ønsker... At jeg skal tale med Gil..? Om.. Om forholdet mellem mænd?" Han skulle lige have det helt på det rene.
Jamie nikkede og søgte Alexander’s blik. "Præcis. Han har nogle samfunds-blokeringer i hovedet, fordi han føler, at jeg behandler ham som en kvinde." Det sidste ord blev afleveret med en lidt håbløs stemme og en hovedrysten som for at understrege, at han på ingen måde fandt Gil kvindelig. "Han har brug for en at tale med, som forstår, hvad det vil sige at give sig hen til en mand."
Alexander så næsten himmelfalden ud et øjeblik. "Det.. Jamen, det.. Øhm. Det.." Sætningen blev ikke mere færdig, så han lukkede munden og lagde panden i sine hænder, mens han tænkte. Det kunne han ikke sige ja til uden at tale med Nik først. Eller kunne han? Han havde lyst. Han kunne godt huske, hvordan det var at være ung og forvirret.
Han havde heldigvis selv haft en far, som kunne forklare ham disse ting. Det havde Nik ikke haft og Gil havde tydeligvis heller ikke. Og mere end noget andet, ønskede han ikke, at Gil skulle vokse op med de samme problemer, som Nik kæmpede med. Men hvad så, hvis Nik sagde nej? Ville det få ham til at lade være? Han overvejede det et øjeblik. Nej, det ville det ikke. Han ville være ked af at gøre noget, som Nik ikke brød sig om, men han kunne heller ikke blot undlade at gøre det rigtige.
Han sukkede let. Beslutningen syntes at være taget på forhånd. Derfor rettede han bare ryggen igen og så på Jamie. "Hvornår skal det være?" spurgte han så.
