Fremvisning

[Christine af Jesla]

Charlotte af Hamin
Der var selskab hos Enkegrevinden af Meron, og Christine var taget afsted i en af de smukkeste kjoler hun ejede. I dag havde det været hendes mor, der havde pyntet hende. Christine havde kigget længe i spejlet, vendt og drejet sig. Jo hun så bestemt smuk ud. Måske var det i dag hun var heldig at finde sig en mand?

Hun kiggede rundt på de tilstedeværrende. Der var bestemt mange smukke komtesser, der sikkert ligesom hende, var her for at blive vist frem. Så fik hun øje på en nogenlunde velkendt ansigt. Hun gik over imod hende og hilste pænt "Goddag frøkken Charlotte" Hun nejes yndigt og smilede så til hende.

[Charlotte af Hamin]

Hun havde heldigvis lige afsluttet sin noget så kedsommelige samtale med Greven, da en ny person henvendte sig til hende. Og endda med en forkert titelform. Hun var lige ved at rynke utilfreds på næsen, men tog sig i det. Dette var Lyannas kusine. Hun skulle opføre sig pænt. Men alligevel... Hvordan kunne man dog drømme om at tiltale en anden komtesse med frøken?

Hun nejede efter reglerne og rettede sig op igen, hvorefter hun foldede hænderne på ryggen. "Godaften Komtesse Christine," hilste hun og betragtede den noget yngre komtesse. Måske Lyanna havde haft ret? Der var så mange ugifte kvinder i dette lokale, at det halve kunne være nok. Havde hendes forældre virkelig trukket hende herhen for at vise hende frem som en salgsvare?

[Christine af Jesla]

"Her er godt nok mange i aften. De kan vel ikke alle få en aftale i hus?" Ved tanken blev Christine egentlig godt tilfreds, selvom hun stadig håbede på, at der snart ville komme en mand af høj stand og spørge efter hendes hånd. Hun vidste dog også, at når den dag kom ville alle hendes små hemmeligheder være forbi.

Så smilede hun til Charlotte "Er alt ellers vel?" Christine var fascineret af hende på mange måder og ville derfor gerne fremstå høfligt overfor Charlotte.

[Charlotte af Hamin]

Hun løftedet skeptisk det ene øjenbryn. "Jeg tror næppe, at nogen får en aftale i hus," svarede hun blot med en skuldertrækning. Hun mindst af alle ønskede det i hvert fald. Blot de få ord hun havde udvekslet med Greven havde fået hende til at kede sig. Han virkede stivnakket og utiltalende. En modsat beskrivelse af, hvad Lyanna havde givet omkring den mand, hun havde kastet sin interesse på.

Charlotte nikkede til Christines spørgsmål. "Bestemt. Mit økonomi studie skrider langsomt fremad," svarede hun og fangede et nyt glas saft fra en tjener, som tilfældigvis kom gående forbi. "Og Dem? Sidst vi talte sammen, var De også på udkig efter en mand. Håber De, at Greven vil kaste et blik på Dem?" Charlotte var dog rimelig overbevist om, at det nok mere var Enkegrevinden, som man skulle charmere sig ind på. Hvis man da ønskede at få en aftale i hus. Og heldigvis havde hun endnu ikke set sine forældre i samtale med Enkegrevinden.

[Christine af Jesla]

Hun havde endnu ikke rigtig snakket med greven men han ville da sikkert være et godt parti. Dog kende hun ham ikke, havde ingen ide om hvem han var som person. "Jeg har stadig ikke fundet nogen mand nej. Greven kender jeg ikke, men man har vel lov at håbe"

Christine var dog ganske interesseret i Charlottes studier. "Det lyder spændende med studier. Jeg må indrømme der er ting jeg gerne selv ville studere, men det kan desværre ikke lade sig gøre" Hun tænkte på køkkenpigen, som havde åbnet hendes øjne for hvordan virkeligheden egentlig så ud. Igen mærkede hun følelsen af at være splittet. Hun kunne jo godt lide det smukke kjoler og smykker men ville også gerne bare anses for at være en person og ikke en pyntedukke. Det var svært.

[Charlotte af Hamin]

Der var vist ingen af de tilstedeværende piger, som kendte Greven. Mange af Dem stod i grupper og fniste, som små skolepiger, der lige havde fået et drillende blink fra en flot fyr. Det fik hende til at ranke ryggen og rynke utilfreds på næsen. "Håbe kan man altid. Men det hjælper sjældent en, hvis man ikke selv tager affære," kommenterede Charlotte og nippede let til saften.

Hun så hen på Christine igen, da denne begyndte at tale om hendes studier. "Hvorfor kan det ikke lade sig gøre? Hvad afholder Dem fra at spørge Deres storebror om lov til at læse musik på universitet?" Hun kunne ikke se, hvorfor det ikke skulle være udbytterigt. "Enhver mand vil sætte pris på en kvinde, der kan spille en smuk melodi for ham, eller synge ham til paradis," sagde hun, og fortalte ikke noget om, at det blot var et citat fra den underviser hun havde haft.

[Christine af Jesla]

Christines blik blev en smule trist ved spørgsmålet."Det ville jeg aldrig få lov til at gøre. OG jeg skal aldeles ikke spørger min broder om lov." Hun var ikke direkte bange for ham, men hun var ikke dum nok til at gå hen og spørge om den slags. "Sidst han tog mig i at læse en bog... Nej ikke noget." Hun havde nær sagt for meget. Ingen skulle vide, hvad der var sket. Egentlig var der jo som sådan ikke sket noget. Han havde bare en irriterende klemme på hende nu, hvilket hun ikke var tryg ved.

[Charlotte af Hamin]

Hun løftede det ene øjenbryn da Christine næsten fik et hysterisk anfald. "Så De tror ikke, at Greven ville tillade Dem, at læse på universitetet?" Hun rynkede panden. Hun begyndte at blive bekymret for, hvilken familie det var, Lyanna måske en dag skulle være en del af. Skønt Ridder Blake naturligvis mest ville blive en del af Genlith-slægten i stedet for. "Er De sikker på, at vi taler om den samme broder? Så vidt jeg ved, så er Grevens hustru da en ynder af at læse en god bog?" Hun havde set Grevinden et par gange.

[Christine af Jesla]

Christine tav. Hun vidste ikke hvad greven ville sige. Det var oftest hendes mor der bestemte for hende og pyntede omkring hende. Tanken om at gå bag sin moders ryg og snakke med greven var for meget for hende. En tanke hun end ikke turde tænke. "For at være ærlig, så jeg jeg ikke hvad han ville sige" Det gik op for hende at de ikke snakkede om den samme broder, hvilket fik hende til at slappe lidt af igen. Hun og Blake havde det bestemt ikke godt sammen! "Tilgiv mig, jeg troede de snakkede om min anden broder Blake" Så fløj et par hastige ord over hendes læber "Som jo bestemt er en dejlig broder, som gør det bedste for familien" Hasten i hendes stemme kombineret med en flakken i hendes øjne fik sætningen til at virke utroværdig og påtaget.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte undrede sig meget over Christines mærkelige opførsel. At hun ikke turde gå til sin egen storebroder, som var ham der bestemte suverænt i familie, eftersom han var Greve, det forstod hun ikke. Der måtte være noget galt. Og hendes mistanke blev kun styrket af de næste ord, der blev sagt om Ridder Blake. Hun rynkede panden. Den måde ordene blev sagt på, og det flakkende blik fortalte Charlotte langt mere, end hun havde behov for. Og det gav hende en grund til at tale med Lyanna endnu en gang. "Jeg kender hverken Ridder Blake eller Grev Jasson personligt, så jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt nogen af dem ikke gør det bedste for familien," natyrligvis gjorde man, hvad man kunne for ens familie. Ære og loyalitet var alt afgørende i en slægt.

[Christine af Jesla]

Hun havde sagt for meget. Hun havde bestemt sagt for meget! Det var gået galt. bare nu ikke Blake hørte det og valgte at give hendes bog til deres mor. Hun måtte prøve at lægge lidt skjul på det igen på den ene eller den anden måde. "De er gode mænd begge to." Hun fandt et smil frem, bare Charlotte nu hoppede på den. "Jeg tror jeg vil spørge Grev Jasson om det ved lejlighed. selvom jeg burde stå klar til en forlovelse" SÅ det måtte dække det lidt til.

[Charlotte af Hamin]

Hun havde lyst til at ryste på hovedet af Christine. Pigebarnet var tydeligvis forvirret. Og var der skyldtes det, kom overhovedet ikke Charlotte ved. Hun skulle bare ikke nyde noget af, at Christine ødelagde Lyannas håb. "Naturligvis er de gode mænd, ellers ville de ikke have opnået så høj status i samfundet," at der fandtes brodne kar, det var hun godt klar over. Men det kunne hun ikke sige til Christine. "Det lyder som en god idé. Jeg håber, at det lykkedes for Dem," sagde hun og rynkede utilfreds på næsen af den sidste sætning. "Burde stå klar til en forlovelse". "En forlovelse forhindrer ikke undervisning," kommenterede hun blot og havde lyst til at ruske pigen, og fortælle hende, at hun skulle vågne op.

[Christine af Jesla]

Charlotte virkede ikke syndelig tilfreds med, hvordan samtalen havde formet sig, hvilket Christine blev lidt nedtrygt af. Hun synes Charlotte var spændende og hun nød at tale med hende. Selvom hun ofte var tæt på at sige noget hun ikke skulle. Pludselig ramte en tanke hende? "Er det muligt at studere Corus's samfundsinddeling?"

[Charlotte af Hamin]

Hun var lige ved at undskylde sig, da Christine dog valgte at spørge om noget, som virkede bare en smule relevant eller spændende. "Nej, ikke som sådan. Men hvis man vælger at studere historie og jura på samme tid, så vil man uden tvivl kunne lave en form for sammenkædning af de to," forklarede hun og havde selv i et kort øjeblik overvejet jura som sit næste fag. Og mon ikke, at hun også fik lov til det?

[Christine af Jesla]

Historie og jura, det lød spændende, men hun ville aldrig få lov. Jo måske hvis hun spurgte sin ældste broder. Men hun skulle være sikker på Blake ikke fik nys om det. "Det lyder meget spændende. Man kan vel ikke..." En tanke havde strejfet hende. Var der en mulighed for at hun kunne studere i ren hemmelighed, så familien ikke fandt ud af det? ".. studere uden at familien ved det?"