Svaret af Amelia af Perlegab on Oct 29, 2016 19:04:19 GMT
Hun fnøs irriteret og trak kappen tættere omkring sig. Humøret var bestemt ikke blevet bedre siden familiemiddagen hos kusinen. Iliane kunne overhovedet ikke forstå hendes frustration. Selvfølgelig ikke. Kusinen kunne jo afvise bejler efter bejler og flagrer rundt og vente på at få en kæreste og alt muligt. Amelia havde ikke den slags muligheder. Det var simpelthen så uretfærdigt!
Luften var kølig, men vreden holdt hende nu fint varmt. I et forsøg på at få noget fred og ro var hun gået en tur. Hun gad ikke være derhjemme lige nu. I stedet gik hun rundt og surmulede i byen. Det hjalp ikke rigtig noget, men i det mindste slap hun for at mor og far sad og brokkede sig over, at hun brokkede sig.
Nu hvor hun havde gået rundt i sine egne tanker i nogle evigheder, gik det endelig op for hende, at hun var kommet på afveje. Hun var endt ... et eller andet sted ... Forvirret stoppede Amelia op og så sig omkring. Hun genkendte ikke denne her gade. Det var i hvert fald ikke en del af Højager distriktet. Nervøst trak hun kappen endnu tættere om sig og så rundt efter et eller andet, der ville fortælle hende, hvilken vej hun skulle tage for at komme hjem. Det her måtte være et fattigere eller i hvert fald lavborgerligt område af byen, for hun vant til de bydele, hvor adelige og borgerlige holdt til. Og området omkring universitetet og markedspladsen, selvfølgelig.