Et blomstrende venskab

[Christine af Jesla]

Charlotte af Hamin

De var alle inviteret til kongeligt bryllup på slottet, og også Christine var med. Hun var selvfølgelig stadset godt op af sin mor, som havde brugt længe på at vælge den rette kjole til hende og de rette smykker. Håret var sat og sminken lagt.
Christine brugte derfor lejligheden ved brylluppet til at udse sig en ung mand, så hun kunne blive forlovet og dermed slippe væk fra familien hjemme. Endnu var der ingen der havde henvendt sig, og hun ville bestemt ikke henvende sig til nogen. I stedet fandt hun nogle komtesser hun endte med at falde i snak med. De endte med at snakke lidt omkring mode og andre kvinde ting. samtalen gled dog langsomt over i hvad der rørte på sig blandt adelen.
Christine blev mere stille, og valgte lidt efter at gå over efter et glas frugtsaft. Her stødte hun på Den unge Charlotte af Genlith, som hun hilste pænt på.

[Charlotte af Hamin]

At være til et kongeligt bryllup var ikke en fremmed ting for den lyshårede komtesse Charlotte. Hun havde været til det kongelige bryllup i foråret, hvor hele to medlemmer af den kongelige familie var blevet gift. Hun stod henne ved et langbord, hvor mange glas var blevet sat op på rad og række. En hånd gled over den flotte kjole, mens hun med den anden rakte ud efter et glas. Hendes tanker blev afbrudt, da en mørkhåret komtesse kom ind i hendes synsfelt. Lillesøster til den greve, hvis bryllup hun netop havde stået og tænkte på. "Komtesse Christine," hilste hun og nejede, inden hun løftede glasset op til læberne og nippede ganske let til saften. "Sikke mange mennesker, som heldigvis kunne deltage i brylluppet med så kort varsel," tanken om, at deres dronning var syg, fyldte hende med en lille bekymring.

[Christine af Jesla]

Et yndigt smil dukkede frem på komtessens læber, hun tog selv et glas, nippede til det og kiggede så på Charlotte igen "Det er ganske heldigt ja. Det må være et godt tegn om deres fremtidige ægteskab" Christine var muligvis en smule overtroisk, men jo flere gæster til et bryllup, jo lykkeligere ægteskab. "Det er sandeligt et flot arrangement, tænk at de har kunnet får det stablet på benene så hurtigt" Christine syntes ikke der manglede noget, har var smukt og gæsterne virkede glade. komtesser stod og småfniste rundt omkring og unge mænd stod andet sted og snakkede og sendte blikke mod de smukke frøkener. Det var lykken at være til bryllup, mente Christine. Her var alt hvad man kunne tænke sig.

[Charlotte af Hamin]

Hun lagde den ene hånd under albuen på den anden arm, mens hun ganske let nippede til saften. Hendes mørkebrune øjne vandrede over den store menneskemængde. "Måske. Selvom det lyder trist, at ens ægteskabs lykke skal gøres op i, om der deltager mange ved ens bryllup," kommenterede hun med et skuldertræk. "Men det er et flot arrangement. Synd, at Deres broders ikke blev lige så overdådigt. Men han skulle jo også dele dagen med sin hustrus fætter," sagde hun og nippede endnu en gang til saften.

[Christine af Jesla]

Christine smilede høfligt. "så sandt. Det er måske også bare mig, der er en smule overtroisk, hvad det angår." Christine holdt øje med et par unge mænd, og da de kiggede over på dem, gjorde hun sig lidt til, og smilede så man kunne se hendes fine små smilehuller. De vendte dog hurtigt og gik den anden vej, og Christine slog blikket ned og vendte igen opmærksomheden mod Charlotte. "Ja det var en skam med hans bryllup. Det er jo desværre hvad der sker nogengange. Jeg håber dog aldrig jeg kommer til at skulle dele den dag med nogen." Hun ville have dagen for sig selv, selvfølgelig med en mand ved hendes side.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte var overbevist om, at det måtte være komtessen, som var overtroisk. For hendes forældres bryllup havde absolut ikke være så stort og prangende som dette. Og de virkede til at være lykkelige i det ægteskab, der var indgået på vegne af dem. "Bestemt. Men uanset hvad, så er begge par jo på vej til at blive forældre. Glæder De Dem til at få en nevø eller niece?" Hun var selv enebarn, så hun ville ikke få fornøjelsen af dette, før hun giftede sig. Hvis det overhovedet en dag kom på tale.

[Christine af Jesla]

På gode dage håbede Christine inderligt på at hendes kommende Nevø eller Niece, ville få et noget bedre liv end hvad gennemsnittet havde været i hendes egen familie. Hun håbede på en nevø, fordi denne ville stå stærkest i familien men håbede også på en fin lille niece, som kunne få et værdigt liv, imodsætning til det cirkus hun selv havde været igennem.
På en virkelig dårlig dag håbede hun mest af alt på et lille dukkebarn, som hun kunne dele kjoler med.
I dag var en af de dage, hvor hun blot smilede og svarede vagt "Jeg er spændt på hvad end det bliver og håber barnet bliver taget godt imod" Et glimt af sorg eller frygt strejfede kort hendes blik, men ligeså hurtigt som det var kommet, lige så hurtigt forsvandt det igen.

[Charlotte af Hamin]

Hun så godt det korte glimt af noget, som ikke havde været der før, i komtessens øjne. Men hun kommenterede ikke på det. Det var ikke noget, hun skulle blande sig i. Hun havde naturligvis sine tanker, men det var sjældent nogen hun delte i store selskaber. Eller med andre end sig selv for den sags skyld. Hun havde tidligt opdaget, at hendes interesse i kvinders rettigheder lå langt fra normen. "Uanset hvad, så må Enkegrevinden være lykkelig for, at hendes ældste søn har fundet en så frugtbar kvinde. Deres broder må være meget lykkelig for, at arverækken så hurtigt er sikret," hun nippede ganske let til saften igen.

[Christine af Jesla]

Christine nippede lidt til sin saft og håbede på Charlotte ikke havde bidt mærke i hendes lille nedslående tanke. Hun rankede blot ryggen og pådrog sig et smil. "Ja. Mor er lykkelig for at Jasson føre familien videre. Han er også selv meget lykkelig er jeg sikker på. Det er ikke meget jeg faktisk ser til ham." Jasson var noget ældre og eftersom hun havde været på klosterskole det sidste mange år og han nu havde travlt med familie og len var der ikke meget tid til efternølende søstre. "Men det glæder mig da bestemt at nogle af familiens grene blomstre i bedste velgående"

[Charlotte af Hamin]

Det var vist sådan noget mødre var glade for, at deres sønner drev slægten videre. I det mindste havde hendes forældre ikke forsøgt endnu. Men hendes far, var jo også blot en yngre bror til den nuværende hertug. Så hun havde bestemt intet pres på sine skuldre. Heldigvis. Og hun gjorde det, som hun holdt mest af. Studerede på universitetet. "Og De selv? Går De selv og drømmer om en dag at få et bryllup som dette?" Spurgte Charlotte og kunne ikke lade være med at føle en smule medlidenhed med de kvinder, som var forpligtet til at indgå gode ægteskaber.

[Christine af Jesla]

Der kom et kort fnys fra hende. Hun ventede jo netop på en mand. En høj adelig smuk ung mand, som kunne give hende kjoler og smykker HVER gang hun ønskede sig en ny... Så stoppede hun sine tanker. Hun huskede køkkenpigen og hvad hun havde lært. Jo det var vidst ved at være tid til en pause fra det fine snart, hvis hun ikke skulle falde tilbage i de gamle riller."Jeg... jeg ved ikke. Hvis jeg må være ærlig så er mit sind splittet for tiden. Hvad med Dem selv?" Hun skyndte sig hurtigt at sende spørgsmålet tilbage før Charlotte kunne nå at spørge ind til noget.

[Charlotte af Hamin]

Hun løftede et øjenbryn af den andens fnys. Hvor uhøfligt og dybt utiltalende for en ung komtesse, at sige sådanne ting. Godt nok var Charlotte fortaler for kvinders rettigheder, men at synke så lavt at opføre sig som en fra Nedre By. Hun rynkede på næsen og trak så på skuldrene. "Heldigvis for mig står ægteskab ikke øverst på listen. Mine forældre har givet mig lov til at studere på universitetet så længe jeg har lyst," svarede hun roligt og stillede sit tomme glas fra sig på en bakke, som en tjener kom gående forbi dem med.

[Christine af Jesla]

Universitetet, det kunne være ganske spændende. Der kunne Christine sikkert lære mere omkring Corus's by og historie, men det ville hendes mor ALDRIG give lov til. Det var ikke noget for hendes lille smukke vidunderdatter. Christine mærkede hvordan en indre kamp var ved at opstå gennem samtalen med Charlotte, en kamp, der kun blev værre. "Det lyder.. spændende" Hendes hoved var begyndt at dunke en smule og hun havde det varmt. Hun fandt en vifte frem, som hun yndefuldt slog ud og begyndte at vifte med.

[Charlotte af Hamin]

Hun nikkede. Naturligvis var det spændende at studere og lære nye ting. Men ja, det var nok ikke alle komtesser, som delte den interesse. De fleste af dem var opdraget til at pynte ved siden af deres mænd. Men det var ikke noget, som Charlotte var interesseret. Skulle hun giftes, så ville hun være lige med sin mand. "Åh, det er det skam også. Da jeg gik ud af klosterskolen startede jeg på musik og litteratur. Sidste år gik jeg i gang med at læse matematik," fortalte hun og var ganske stolt af sin egen intelligens.

[Christine af Jesla]

"Ja, det kan man vel også" Det lød næsten nedladende, var det jalousi? misundelse? "Man bør nu være til rådighed når den rette mand spørger efter ens hånd. Velanset, en fornem titel, en masse penge, den slags skal han..have" Hun drak en lidt større slurk af sit glas, rettede ryggen og spidsede læberne en smule. "Ja jeg håbeder på nogen snart vil lægge mærke til mig." Hun forventede bestemt at nogen ville henvende sig til hende og fortælle, hvor smuk hun var.