Den hjemvendte bror

[Blake af Jesla]

Christine af Jesla

Blake gik ud fra stuen og lukkede døren bag sig med øjne, der himlede bare en lille smule. Enkegrevinden var ikke just blevet lettere at have med at gøre i det halvandet år, hvor de ikke havde set hinanden. At han var fuldstændig ligeglad med, hvad hun sagde eller mente, lod ikke til at hjælpe på sagen. Han måtte bare sørge for at se så lidt til hende som overhovedet muligt.

Han gik hen mod én af de andre stuer og gik ind. Christine var derinde. Hans lillesøster, som han heller ikke havde set i halvandet år og meget lidt før da også. "Christine," mumlede han lavmælt, inden han smed sig i en nærtstående sofa og hev bogen, der lå på den til sig. Den lå åben på en bestemt side og det var muligt, at Christine havde læst i den indtil nu. Men det var en god mulighed for at se, hvad hun interesserede sig for. Og dermed også for at se, hvilken type kvinde, hans søster havde udviklet sig til.

[Christine af Jesla]

Christine havde siddet på sofaen og læst. Det var en af de dage, hvor hun havde lagt sit forsvar og i stedet brugte sin fornuft på at læse om Corus's befolkning, netop som hun havde lagt bogen fra sig, for at gå over og skænke sig et glas saft, kom hendes bror ind ad døren. Efter at have hilst på hende smed han sig i hendes sofa oven på hendes bog.
Christine kiggede irriteret på sin bror, med sammenbidte tænder "Blake.." Med et fyldt glas i hånden gik hun over til sofaen igen. Da han tog bogen frem, rakte hun sin hånd frem mod ham "Tak, må jeg få min bog?" Det huede hende bestemt ikke at han bladrede rundt i den. Han skulle ikke se hvad hun læste om. Det var ikke hans ret.

[Blake af Jesla]

Han så ikke engang op på hende, da hun begyndte at te sig. "Nej," svarede han bare og vendte bogen om, så han kunne læse dens titel. Han fløjtede lavmælt. "Nå-nå nå-nå, lillesøster. Du må endelig ikke lade moder se dig læse om pøblen. Jeg skulle kende hende meget dårligt, hvis ikke hun skulle blive ganske vred over det." Han så nu på kapiteloversigten og lod en finger glide ned over kapitelnavnene, mens han læste. "Sikke liberal, du dog er blevet." Han havde stadig ikke set på hende.

[Christine af Jesla]

Christine trak vejret dybt og stirrede olmt på sin bror, som nu lå og læste nærmere i bogen "Gi' mig min bog" Han var strid, meget. Hvorfor kunne han ikke bare give hende sin vilje ligesom deres mor altid gjorde.
En tanke strejfede hende... men nej, hun kunne ikke godt kalde på deres moders hjælp, når nu det var den bog hun havde siddet med. "Gid mig den!" Hun forsøgte at tage fat i den, for at tage den fra ham.

[Blake af Jesla]

Han var ærligt talt overrasket. Han huskede Christine som en forkælet lille tøs, der ikke tænkte to gange over at forlange at få sin vilje. Det gjorde hun godt nok stadig ikke, men at hun læste om borgerlige forhold viste, at hun trods alt også havde ændret sig en hel del.

Han ignorerede hende igen, da hun bad om sin bog. Som den tøs dog kunne råbe! Han rystede på hovedet og læste videre. Men da hun pludselig greb ud efter den, jog hans hånd op og greb om hendes håndled, som han holdt fast. Endelig så han på hende og blikket var advarende. "Stop. Jeg beholder den." Det var rart at have den slags, så han kunne aflevere den til sin moder, hvis det kunne komme ham til gode en dag.

[Christine af Jesla]

Hvor var han strid og helt igennem irriterende! Hvordan kunne han overhovedet tillade sig at komme valsende her og tro han ejede det hele og tage hendes plads og hendes bog? Hun nægtede nogensinde at kunne komme til at holde af denne mand, der desværre var hendes broder.
Det gjorde ondt da han tog fat i hendes arm, men det skulle han ikke have lov at se, hun skulede bare endnu mere til ham.

"Den er min! aflever den så!" Det var absolut ikke sjov. Hun stillede glasset med frugtsaft på det lille bord, så hun nu havde begge hænder fri til at tage bogen med. Hvad skulle han overhovedet med det? Så snobbet som han var, var han vel ligeglad med alt der ikke omdrejede ham?

[Blake af Jesla]

Da hun blev ved, rejste han sig op i en hurtig gestus og tårnede sig op over hende. "Hør her, Christine! Du kender mig ikke ret godt endnu, men lad være med at teste mig!" Stemmen havde hævet sig fra den lavmælte og rolige stemme, han havde brugt indtil nu, til et toneleje, der var både højt og vredt. Det lød næsten manisk. Øjnene var kolde og han havde stadig ikke sluppet hendes håndled, men klemte nu hårdere om det. "Jeg beholder bogen." Og længere var den ikke. Han ventede et øjeblik for at se, om han havde fået sin pointe igennem.

[Christine af Jesla]

Som han rejste sig op blev han kun mere skræmmende. Grebet om hendes hånd blev hårdere, og det begyndte at gøre ondt. Hun glemte bogen et øjeblik og forsøgte i stedet at få sinjånd fri. Hun trak i hånden mens hun næsten råbte "Slip! Det gør ondt! Jeg siger det til mor!" hun hadede ham. Ingen tvivl om det. Hvorfor skulle han overhovedet være sådan? Hun havde aldrig gjort ham noget.

[Blake af Jesla]

Han slap ikke, men det lod til, at hun havde forstået, at det var ham, der bestemte. Et lille selvtilfreds smil spillede om hans læber, som han så hende i øjnene. "Hvis du siger noget som helst til mor, så fortæller jeg hende, hvad hendes lille pige sidder og læser i smug." Han viftede lidt med bogen, så hun skulle huske, at han havde den. Han holdt hendes blik et øjeblik mere, inden han lod hende få sin hånd fri. Og så satte han sig ned i sofaen igen og gav sig til at bladre i bogen, som om intet var hændt.

[Christine af Jesla]

Han ville bare ikke stoppe, og nu begyndte han også at ville sladre. Hun var nød til på en eller anden måde at få ham stoppet. Hun prøvede at bevare roen, men det gjorde ondt i armen og hun blev provokeret af hans trusler. "Jeg har gået på klosterskole i 6 år. Du tror da vel ikke det er den første bog jeg læser?!" pludselig skød en ide op i hovedet på hende, men ville han hoppe på den? Det var vel et forsøg værd "Desuden så fatter ikke hvad der står i bogen, jeg kigger mest på billederne og overskrifterne." Jo der var da lidt billeder i bogen, men var den holdbar? Hun frygtede at den ikke var.

[Blake af Jesla]

Han rystede lidt på hovedet af hendes ord. Først sagde hun, at hun havde læst mange bøger og så forsøgte hun at påstå, at hun ikke forstod netop dén, han sad med i hånden. "Jeg kan se, at du ikke bare er blevet liberal i vores år fra hinanden. Du er også blevet tåbelig." Han rystede på hovedet igen og gav hende ikke mere opmærksomhed, mens han læste starten på et bestemt kapitel om borgernes rettigheder. Kvinder.

[Christine af Jesla]

Nu var hun ved at være godt og grundig træt af ham, og han skulle aldeles ikke kalde hende for tåbelig! Hun tog en dyb indånding og gjorde sig klar til at tage bogen fra ham. "Bland dig uden om! aflever så mig bog!" Hun tog fat i den igen og rev til af alle kræfter. Det var bestemt ikke sjovt dette her. Han var jo strid, nærmest ond!. "Jeg er aldeles ikke tåbelig. Det kan du selv være" Det sidste fløj over hendes løber, men hun var efterhånden ligeglad. hun ville bare have sin bog og væk derfra.

[Blake af Jesla]

Han sukkede og rejste sig op igen, da hun fortsatte med at hive i bogen. Det var da utroligt, at hun ikke bare kunne lade ham være. Hun var jo på ingen måde stærk nok til at trække den fra ham, men hun var åbenbart forkælet nok til, at hun ikke kunne fatte, at hun ikke altid kunne få sin vilje. Han hev derfor uden videre bogen til sig igen og placerede han hele sin hånd på hendes ansigt og gav hende et hårdt skub, så hun faldt baglæns ned i sofaen. "Hold så OP, Christine!" Hans stemme var fast og bestemt, som han vendte ryggen til hende og gik ud af stuen igen - stadig med bogen i hånden.

[Christine af Jesla]

Hun blev skubbet hårdt tilbage ned i sofaen. Det gjorde ret ondt og hendes øjne blev blanke. Da han vendte sig og gik, løb hun efter ham "Kom tilbage med min bog, Blake! Du har ingen ret til at tage den!" Hun var vred. Hun forsatte nogle skridt efter ham, men opgav så og løb i stedet tilbage på sit værelse, hvor hun smed sig på sengen, vred og ked af det.

*Tråd afsluttet*