Så er det snart

[Gavin af Trebond]

Frølund d. 3. oktober, 527 M.T. ~ modtages d. 9. oktober

Afleveres til Iliane af Disart

Kæreste Lia

Jeg sidder her i det kolde nord og pludselig tænker jeg på dig. Igen. Jeg har haft kærlighed i tankerne det sidste stykke tid på en kammerats vegne og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor heldig jeg er over, at du og jeg har hinanden. Jeg elsker dig højt og jeg savner dig noget så forfærdeligt. Hvilket er ganske urimeligt, eftersom jeg er en af de eneste, der har været heldig nok til at have besøg heroppe af deres hjertenskære.

Jeg har fået besked om, at vi vender tilbage til Corus, når vinteren begynder at bide i næsetippen og det kan ikke vare længe, eftersom vinden allerede er kold. Jeg håber, at jeg snart kan holde dig i mine arme igen. Indtil da. Så ved jeg, at du nød det, da jeg skrev det sidste. Og ja. Du har nok selv gættet, at du skal vente med at åbne det vedlagte brev med den røde sløjfe.

Din Gavin <3

[Iliane af Disart]

Afleveres i Trebond-huset i Frølund sammen med femhundrede roser.

Corus d. 10. oktober, 527 M.T. ~ modtages d. 16. oktober

Min elskede Gavin,

En dag blev til nat, mens jeg lå i kamp om at kunne lægge ord på den følelse, der flammer i mit indre. Dagene raser forbi i pligter og foretagender, men når nætterne er her, synes de uendeligt lange og tomme, så jeg får tid med mig selv og mine tanker. Som du nok kan regne ud, bevæger disse tanker sig ofte til Frølund, men sommetider begiver de sig ud på fjernere eventyr. Eventyr i fortiden.

I nat drømte jeg om vores møde. Jeg så dit ansigt, gyldent i flammernes skær. Du var så vidunderligt smuk. Da jeg vågnede slog en underlig tanke mig – tænk, hvis jeg havde en rose for hver gang, jeg havde tænkt på dig, min kære. Så ville jeg bevæge mig gennem det smukkeste hav af roser. Må de tale til dig i et sprog, kun hjertet forstår.

Jeg ser frem til din hjemrejse med længsel. Selvom Corus slet ikke er lige så nordligt som Frølund, er nætterne kolde. Et lille brev med en rød sløjfe har holdt mig varm, så vedlagt er en lille illustration, jeg fik en dygtig kunstnerinde til at tegne for mig. Jeg håber, det kan bringe dig samme varme, som dine breve har givet mig.

Din for evigt,
- Lia

[Gavin af Trebond]

Frølund d. 16. oktober ~ modtages d. 23. oktober

Kæreste Lia

Med fare for at såre dine følelser, så er jeg nødt til at sige, at tegningen varmede mit hjerte mere, end blomsterne gjorde. Jeg har haft den hos mig lige siden og når ingen ser på mig, trækker jeg den frem fra min lomme, pakker den ud af det lommetørklæde, som jeg beskytter den med og ser på dine smukke former. Husker, hvordan det føltes at holde dig i mine arme. Roser fik dog huset til at dufte dejligt sommerligt.

Forresten. Så har vi fået marchordre. Og vi vender tilbage mod Corus om bare fjorten dage. Åh, hvor jeg glæder mig, elskede. Bare en lille måned mere, så kan jeg holde dig i mine arme igen. Det føles så snart og alligevel er der forfærdeligt længe til. Indtil da, må jeg nok nøjes med min dejlige tegning.

Al min kærlighed går til dig.
Gavin