Patruljeringer

[Gavin af Trebond]

Elise af Ravntoft

Grænsen var stille i dag og Gavin sad roligt i sadlen, mens han dog stadig spejdede rutineret ud over floden og over til Scanra, samt til begge sider her på deres egen side af floden. Denne dag havde han dog fået en ny patruljeringsmakker, eftersom den unge ridder af Hvidhorn var kommet til skade dagen før. Det havde ikke været noget alvorligt. Hans hest var bare snublet, mens manden havde været uforsigtig og så var han altså faldet af og havde slået sig. Gavin syntes, han var lidt af en torsk.

Elisia var hjemme på fortet for en gangs skyld. Der var planer om, at de unge væbnere skulle have en særlig lektion i sværdkamp fra hesteryg og det syntes han trods alt, at hun ville have godt af at være med til og derfor var det kun ham og Elise af Ravntoft på patrulje. De havde reddet en tid i tavshed efter de almindelige høflighedsfraser, men det blev alligevel for kedeligt og snart så han over på hende med et venligt smil. "Hvordan bekommer Frølund dig?" Han havde ikke for vane at sige De til andre riddere med mindre de specifikt bad om det.

[Elise af Ravntoft]

Elise var glad for at kunne komme ud på patrulje. Faktisk håbede hun lidt på, at der ville dukke en bande op, så hun kunne få gokket nogle mænd i nøden. Det modsatte køn stod ikke videre højt på hendes liste i øjeblikket.
Hun red af sted ved siden af ridder Gavin med en næsten håbefuld mine, imens hun inspicerede landskabet omkring dem. Desværre lod der ikke til at være fare på færde. ”Tja, det er rart endelig at være af sted.” Hun sukkede let. ”Mit første år som ridder blev brug på Rundrejsen, så jeg har gået og ventet på endelig at komme af sted.” Det var skønt at være ude og gøre det, som hun havde arbejdet så hårdt for at opnå ... Og snart ville det være ødelagt, nærmest før det begyndte.

[Gavin af Trebond]

Han smilede og kunne ikke lade være med at le lidt. "Ja, jeg ved præcis, hvad du mener. Jeg var også ved at gå til af kedsomhed på Rundrejsen." I hvert fald, når han ikke var sammen med Iliane. "Er du så én af dem, som bliver vinteren over eller tager du hjem, når sneen begynder at true?" spurgte han interesseret.

[Elise af Ravntoft]

Det var vel et godt spørgsmål. Det afhang nok af, hvornår der kom en opdatering på det brev, far havde sendt hende. ”Hvis jeg kan, bliver jeg nok til foråret,” vurderede hun. Hun havde en del at indhente. ”Men det er selvfølgelig kun, hvis visse fædre venter med at forlove mig med en eller anden idiot.” Hun vrissede lidt for sig selv og skulede så til Gavin. Han var det nærmeste hankønsvæsen, men ham kunne hun desværre ikke gokke i nødden. ”Er det sådan I alle sammen er? Idioter der render rundt og tror, at I kan bestemme, hvad vi foretager os, bare fordi I donerede lidt til vores skabelse?” hvæsede hun arrigt af ham. ”Er det virkelig så meget at bede om, at man kan få lov til at passe sit arbejde og ikke blive gift og forvandlet til en eller anden fødemaskine, der aldrig kommer udenfor huset igen?” Ja, de var på patrulje, men hun havde gået og sydet i flere dage, så det var uundgåeligt, at det slap ud. Hun tog en dyb indånding. "Undskyld ... det er bare ... undskyld." Hun rystede lidt på hovedet og aede Æble på halsen. "Jeg vil bare virkelig gerne finde en røver at slå på lige nu."

[Gavin af Trebond]

Gavin havde forsøgt at være venlig, men blev i stedet overfuset på sit køns vegne og han endte med blot at sidde og se på hende med et hævet bryn - egentlig ikke videre tilfreds med hendes mangel på kontrol. Da undskyldningen dog faldt kort efter, blødte han lidt op og valgte at lade hendes dårlige opførsel glide af bordet. "Jeg kan desværre ikke se nogen af dem lige nu," sagde han derfor roligt. "Men hvis du er heldig, så dukker der måske én op om lidt."

[Elise af Ravntoft]

Hun grinede svagt. ”Så må jeg vel krydse fingrer.” Det kløede i hendes fingrer efter at hugge hovedet af et eller andet. For at holde hænderne beskæftigede fortsatte hun derfor med at klø Æble på halsen. Det var i det mindste beroligende. ”Bare en enkelt en ville være fint.” Hun bevægede nakken lidt og hørte et par knæk. Det var egentlig en lettelse at være kommet ud med lidt af vreden – selv hvis det så ikke var faldet på et særlig godt tidspunkt.

[Gavin af Trebond]

Hun lod til at være faldet ned igen og han red langsomt videre ved hendes side, inden han talte igen. "Er det noget, du har lyst til at tale om?" spurgte han så, denne gang med et venligt smil. "Hvis du kan lade være med at bide hovedet af mig imens altså." Han hævede et bryn i hendes retning og afventede for at se, om hun nu ville blive vred igen.

[Elise af Ravntoft]

Han grinede lidt ved hans bemærkning. ”Det må du undskylde. Det har hobet sig lidt op hen over de sidste par dage.” Hun overvejede det hele lidt, men siden der ikke lod til at være fare på færde, kunne hun vel nok fortælle lidt. ”Min såkaldte far har bestemt sig for at forlove mig væk til en eller anden. Jeg ved ikke hvem endnu.” Hun fnøs utilfreds ved tanken. ”Så mine dage som ridder er tydeligvis talte.” Hun skulle være ualmindeligt heldig, hvis hun blev forlovet med en mand, der ville lade hende fortsætte hendes erhverv. Guderne forbyde at hun lavede noget, der kunne stå i vejen for en kvindes sande kald: at føde massevis af børn.

[Gavin af Trebond]

Han hævede et bryn af hendes ord igen og rystede så på hovedet af hende. "Uanset om du er enig i hans beslutning eller ej, så stopper han jo ikke med at være din far." Han stemme var mild. "Men jeg kan godt forstå, hvis du ikke finder den mulighed særligt tillokkende. Hvorfor ikke komme ham i forkøbet og finde en mand, som du allerede ved, der ville tillade dig at fortsætte som ridder?" Det ville vel være den bedste vej ud af det.

[Elise af Ravntoft]

Hun var lidt uenig i bemærkning om hendes far. Det var dog ikke rigtig værd at tage den diskussion. Det næste fik hende dog til straks at vende et opmærksomt blik mod ham. ”Kender du nogen?” Hun havde ikke selv mødt nogen, der havde givet udtryk for, at de ville have det fint med en hustru, der var ridder. Det kunne dog være, at Gavin kendte nogen. Hvis det var det, der skulle til for at hun kunne fortsætte sit erhverv, måtte hun vel ofre sig og blive gift med en eller anden. Hun havde nu virkelig håbet på, at hendes ægteskab ville være blevet baseret på kærlighed og ikke bare et spørgsmål om, at hun kunne fortsætte sit arbejde.

[Gavin af Trebond]

Han så på hende med hævede bryn igen og trak så på skulderene. "Tja, det kan da godt være, at jeg gør det. Men så skal jeg lige tænke mig om først." Han smilede lidt og rystede på hovedet af hendes ungdommelige iver. "Men ellers så var stedet heroppe måske et godt sted at starte?" Han smilede let til hende. "Der er flere unge mænd, end man skulle tro, som ikke bryder sig om at tænke på, at de en dag skal bindes til pligter, hustru og des lige i stedet for at bruge deres tid på hesteryg. Det vil sikkert være mere åbne for den type aftaler."

[Elise af Ravntoft]

Elise var ikke helt sikker på, at hun var enig der. ”Tror du?” Tonen var tydeligvis kritisk, og hun rynkede lidt på næsen. ”Mit indtryk er, at riddere foretrækker fine små nipsting, der går i pæne kjoler og kan synge.” Var det ikke altid sådan nogle kvinder, som mændene heroppe snakkede om? Det var da også sådan en pige, som Gavin vist så noget til, så vidt hun havde hørt. ”Men det er vel også det eneste sted, jeg rigtig kan kigge for tiden. Jeg når næppe tilbage til Corus, før far selv finder nogen.” Hun havde nok kun Frølunds riddere at gå efter.

[Gavin af Trebond]

Han trak lidt på skuldrene og lo, mens han rystede let på hovedet. "Det kommer da virkelig an på, hvem du tænker på," sagde han så og kom pludselig i tanke om én, der måske kunne være en mulighed. Han skulle dog ikke nyde noget om at sige noget, førend han havde talt med manden selv. "Og hvad du ville forvente af et fornufts-ægteskab. Kærlighed? Et tæt forhold? Blot en fælles forventningsafstemning?" Han spurgte, mens han holdt stemmen i samme toneleje som før. Undersøgende. Men han havde en grund til at stille netop det spørgsmål.

[Elise af Ravntoft]

Som Gavin forhørte sig nærmere, sukkede hun svagt. Hun havde haft alle mulige drømme for sig selv, og et fornuftsægteskab havde ikke ligefrem stået højt på den liste. Men der var ikke rigtig andet at gøre nu. Ikke hvis hun ville have bare en smule kontrol over sin fremtid. ”Tja, jeg ved det ikke ... at jeg kan fortsætte med mit erhverv? At vi i det mindste kan tale sammen? Jeg har ikke lyst til at tilbringe mit liv med en person, der virker som en komplet fremmed, fordi vi aldrig omgås hinanden ... så tja, nogen der i det mindste kan blive en ven eller fortrolig?” Hun kunne vel altid håbe, at der så var en charmerende stalddreng, som hun kunne forelske sig i og have en romantisk affære med. Det ville være rart.

[Gavin af Trebond]

Gavin nikkede let og trak på skuldrene. "Det skulle nok ikke kunne være umuligt at finde," kommenterede han, selvom hans egen mulige kandidat måske ikke længere var så aktuel. Han var ikke så god til det med at være venner med kvinder. "Hvis du nu selv går på udkig, så skal jeg nok også holde et vågent øje åbent for kandidater," svarede han og blinkede en enkelt gang.