Svaret af Rose Kayla on Aug 8, 2013 19:18:45 GMT
TAG - BRYCE | WEARING - THIS
Jeg passer ikke din grimme ildelugtende syge bastardunge.. Ordene løb igennem hendes tanker selvom hun prøvede at skyde dem fra sig. Hendes fingre strammede sig om datterens krop og hun kyssede hende i håret med en lille bekymret rynke mellem de mørke øjenbryn. Barnet var tydeligvist ikke tilfreds med at sidde stille i hendes skød, så hun slækkede sit greb og satte hende ned på gulvet. Hun så bekymret efter hende mens hun løb ind mellem de folk der sad ved bordene, men hun kendte de fleste og hendes ængstelse stammede ikke fra de omkringsiddende, men var opstået fordi datteren var syg. Det var ikke alvorligt, endnu, men hun vidste hun ikke havde råd til mere medicin hvis det blev værre og da slet ikke hvis hun ikke kunne få ungen afsat nogle steder. Hun tog en tår af det lunkne krus øl hun havde fået mens hun betragtede datteren løbe rundt og få smilet frem på alles ansigter. Hun var svær ikke at elske med sit glade smil og store øjne. Rose smilede varmt ved synet, men det forsvandt langsomt da hun fik øje på hvem datteren var stoppet bagved. Pigen var tilmed gået igang med at pille ved et mønstret klæde han havde på, noget hun sjældent kom særlig tæt på og da han vendte sig for at se hvem hev i hans tøj, kunne Rose ikke holde sig tilbage længere. Hun var straks på benene og ilede hen mod barnet, mens hun prøvede at finde på den bedste måde at sige undskyld til ham. Hun håbede dog inderligt at han ikke vidste at hun var bagud med betalingen til dem, da hun havde brugt det meste af sine penge på medicin til ungen, der så ud til at virke da hun havde det en del bedre. Det var dog aldrig sikkert når det kom til denne sygdom.
"Hvordan har du fået blomster på dit tøj?" Spurgte den lille pige og vendte sig mod sin mor, da den unge kvinde nåede hen til hende. "Mor se han har blomster på tøjet." Rose nejede så godt hun kunne overfor sin herre og lod en formel undskyldning glide over sine læber, mens hun undgik hans blik. Derefter knælede hun ned ved siden af pigen, der stadig holdt fast i hans tøj. "Kom så Maja - lad den fine herre gå." Hun talte lavmælt, vel vidende at det ikke var en helt okay måde at tiltale ham på, men datteren var for ung til at forstå forskellen på konge og tjener og hun ville ikke ud i en længere forklaring om hvad en konge var.