Svaret af Julietta af Dunlath on Sept 30, 2016 8:41:00 GMT
BRYLLUPJunker Adrian af Dunlath & Komtesse Julietta af Linden16. september 527 M.T.
Adrian stod klædt i Dunlaths farver, så han matchede næsten bålet foran dem. Rød og gylden. Om halsen bar han kransen af morgenfruer, som han havde udvekslet med Julia. Det burde nok være en lykkelig begivenhed, men Adrian fandt ikke meget glæde i det. Han brød sig stadigvæk ikke om denne ægteskabstanke, men mest af alt var han blot lettet. Lettet over at far havde accepteret baronessen af Lindens forslag om at fremskynde brylluppet, så Julia kunne blive i Dunlath med Adrian.
Han vidste ikke, hvordan Julia havde overtalt sin mor, men far havde i det mindste købt historien om, at Julia inderligt ønskede at være hos Adrian og ikke kunne holde ud at tænke på, at hun først fik ham at se igen til foråret. Forhåbentlig var gæsterne villige til at tro det samme. Man kunne i hvert fald ikke se nogle tegn på Julias krop endnu, og han havde specifikt opfordret hende til at vælge en kjole, der ville sidde lidt stramt til kroppen, så ingen kunne beskylde hende for at forsøge at skjule noget.
Håndfæstningen havde båret præg af den sparsomme forberedelsestid, men besad stadig al ynde og elegance, de to baronesser, Annora og Julia havde kunne presse ind i det. Hendes blik flakkede fra bålet og hen på Adrian. Det var en lykkens dag. Det var første dag i resten af deres liv sammen. Alligevel kunne hun ikke finde tegn på netop den altopslugende lykke, der burde fylde dem begge, som de stod der og betragtede flammerne. Hænderne rystede. Det var da også ubegribeligt svært at trække vejret i den kjole, for slet ikke at tale om, at hverken Adrians eller hendes egen storebror havde været i stand til at kunne deltage.
Adrian skævede til Julia og gav hendes hånd et blidt klem. ”Du ser smuk ud,” bemærkede han med et svagt smil. Det bedste ville nok være at forsøge at skubbe bekymringen lidt til side og blot nyde festen. Hun smilede tilbage til ham, besvarede forsigtigt det blide klem. Måske det hele nok skulle gå alligevel? De var i hvert fald sammen nu.
