Min anden søster

[Lug af Meagmarsk]

Kayleigh af Linshart

30. April, år 526

Lug stoppede kortvarigt uden for døren der stod på klem og lyttede til stemmerne. Kayleigh var ved at instruere nogen i sortering af et eller andet. Lug så ned i den kasse han selv stod med. Den var fyldt med ting og sager samt tøj, som hans svigerinde havde vurderet at hendes børn ikke ville have længere. Lug var hjemmevant i Lindshart byhuset og ligeledes på lensborgen i Lindshart. Hertugfamilien havde i, halvdelen af Lugs liv, fungeret som en ekstra familie for ham.

Lug skubbede til døren med sin skulder og trådte ind. Kayleigh stod med ryggen til så han rømmede sig og så afventende på hende med et forventningsfuldt smil. "Jeg kommer vidst lige i tide.."

[Kayleigh af Linshart]

Keyleigh vendte sig ved lyden af Lugs stemme. Hans ankomst var forventet, men alligevel lyst hun op i et smil, da hun så ham. ”Lug!” Hun nikkede kort til tjenestepigen, hun havde talt med. De var færdige, og hun kunne lige så godt gå i gang. Pigen vendte straks rundt og gik i gang. Hun ville gerne imponere Kayleigh og dermed få lov at få del i arbejdet fremover, da det var kendt blandt folkene for at være et lille pusterum i hverdagen om end det stadig var arbejde. Hendes far havde ladet hende sætte et par af tjenestefolkene i arbejde til sine projekter, og det ønskede særligt de yngre at være med i. Men det var ikke tid, hvor man slappede af. Keyleigh stod selv ikke stillet et øjeblik, når de var i gang, og det smittede af på de andres iver.

”Velkommen til, hvad har du med?” Hun ventede høfligt på at Lug selv kunne få lov til at vise hende kassen, selvom hun var meget spændt på alt, der blev bragt hertil. Det var lidt af et hjertebarn for hende at bringe legetøj og andet udstyr på de fattige i Corus, særligt børnene. Hun kunne næsten ikke længere huske, hvornår hun var begyndt at interessere sig for dette, men det gik langt tilbage – og Lug havde også tidligt været med. Først som beskytter, siden også som ven.

[Lug af Meagmarsk]

Da Kayleigh kom over mod ham, rakte han den arm der ikke holdt kassen, ud og trak hende til sig i en hjertelig, halv omfavnelse. Kayleigh var ham en nær veninde og en erstatning for den søster han ikke sås meget med som de voksede op og senere mistede i barselssengen. Havde Kyra været i live i dag, havde Kaleigh og hende været jævnaldrende.

Udover at være forbundet gennem det forhold Lug havde haft til hendes fader, havde Kayleigh tidligere været forlovet med Lugs fætter.
Et brud Lug ikke var videre stolt over. Ikke at han havde kunnet gøre hverken fra eller til, så havde Kayleigh ikke fortjent sådan en behandling. På ingen måde.

Lug tippede kassen og sendte hende et smil. "Alt mulig blandet fra Meagmarsk familien." Kassen indeholdt blandt andre ting, en træhest, en dukke, en kam med søskaller på og nogle drenge bukser. Dette var dog ikke den eneste kasse han havde med sig. "Flere kasser er også blevet afleveret. Jeg kunne bare ikke bære dem alle." Han sendte hende et stort, tilfreds smil.

[Kayleigh af Linshart]

Kayleigh havde ingen forbehold over for Lugs åbenlyse udtryk for følelser, og hun besvarede omfavnelsen varmt. De havde kendt hinanden længe. I hendes verden havde hun tre brødre, ikke kun to, da han for længst havde vist sig al tillid værdig. Han kunne vel også siges at være en stor andel i den frihed, hun nød, da hans selskab tillod hende at strække grænserne for sin egen færden. Det værdsatte hun lige så meget som hans venskab.

Hun spejdede ned i kassen og smilede tilfreds. ”Dejligt. De er nået også frem. Sikke nogle skønne ting! Det skal nok vække stor glæde,” sagde hun og var allerede i gang med at gennemgå sin liste i hovedet. ”Jeg tror ikke, det varer så længe, inden vi kan tage af sted. Jeg har haft tre folk i gang hele morgenen, så vi er godt med…” Hun så sig omkring. Rummet var ikke bugnende, men det var bestemt en tilfredsstillende samling. ”Tak, fordi du kunne finde tid til at hjælpe.”

”Jeg tænker, at vi tager de sædvanlige steder, og når vi så er færdige, kunne vi måske tage en mindre tur rundt for at se, hvordan det står til dernede..?” Hun så håbefuld ud.

[Lug af Meagmarsk]

Lug kvalte sit indledende smil, skævt og drenget der kun lige netop dækkede for et lille grin og sendte i stedet Kayleigh et bredt, kærligt smil. Hun var så engageret og optaget af sit arbejde at han kunne se den indre dialog i hendes øjne.

"Selvfølgelig." Sagde han uden tøven. "Hvis det lidt jeg bidrager med gør en forskel så.." Han slog let ud med armen. "Er jeg glad." Lug havde altid nydt de timer han tilbragte med Kayleigh, både da de var børn og også nu, som voksne. Han havde taget Kayleigh til sig som den søster han savnede de fleste dage af sin opvækst.
Hun havde på den ene eller anden måde, manglet en beskytter og Lug havde haft behov for en at beskytte. Ikke at han nogensinde ville have indrømmet det overfor nogen.

Lug nikkede til Kayleigh og trak let på skuldrene. "Jeg har intet andet planlagt i dag." Han sendte hende et nyt, varmt smil. "Det vil jeg rigtig gerne."

[Kayleigh af Linshart]

Kayleigh nikkede resolut, men det var kun hendes varme smil, der prydede hendes ansigt. ”Åh, det er slet ikke så lidt, Lug, du er alt for beskeden. Jeg kunne ikke have gjort det uden dig.” Hun så sig over skulderen og konstaterede, at folkene var selvkørende – helt som forventet. Det betød dog ikke, at hun ikke havde et øje på, hvad der skete i rummet.

”Hvordan går det?” spurgte hun blidt og med passende diskretion til, at han selv kunne vælge sit svars dybder. Hun tænkte naturligvis på hans velbefindende, men det ville hun få lejlighed til at spørge nærmere ind til senere. De havde altid haft friheden til at kunne være alene. Hvis hun var heldig, så havde han også nogle spændende nyheder at berette fra sit noget mere berejste liv.

Hun smilede glad af hans accept. Dagene sammen gik alt for hurtigt, og nu kunne hun se frem til god tid til deres foretagende.