Ikke alt er, som det synes

[Emmett af Gyldensø]

Christina af Gyldensø

Det havde været en lang dag. Det var de fleste dage for tiden. Og selvom han havde hvilet sig omkring middagstid, så var han næsten sengeklar, nu hvor de havde fået aftensmad. Det havde han dog ikke tænkt sig at lade sig mærke med. Han havde alle planer om at hygge sig med sin familie i biblioteket. Lige om lidt altså. Lige nu skulle han bare lige sidde helt stille oppe på det værelse, han delte med Christi. Han trak vejret dybt ned i lungerne og forsøgte at få ro på kroppen. En ro, som han fik sværere og sværere ved at finde.

[Christina af Gyldensø]

Christi benyttede alt sin tid sammen med sin mand og to børn. I starten havde det smertet hende at se han blive svagere, men i stedet for at sørge over hvordan tingene var, benyttede hun sig af det, og prisgav hver eneste dag hun havde Emmett ved sin side. Christi havde fulgt drengene hen til biblioteket før hun selv begav sig op til deres værelse. Hun bankede stille på før hun åbnede døren og lyste op i et smil. "Jeg tænkte nok jeg kunne finde dig her."

[Emmett af Gyldensø]

Han sad og slappede af, da han hørte døren gå og han smilede til Christi, da hun kom ind. "Ja, jeg trængte lige til en lille pause," svarede han og rakte hånden frem med hende i en tavs opfodring til, at hun skulle komme nærmere. "Hvordan har du det i dag?" Han holdt aldrig op med at bekymre sig om hende. Selvom hun havde været mere end frisk i den sidste tid, så elskede han hende for meget til at kunne lade være med at spørge.

[Christina af Gyldensø]

Da han rakte hånden frem var hun allerede på vej hen mod ham. Hun krydsede det store gulv med tæpperne hun holdte så meget af, de var lavet af varme rødlige farver som passede godt til den tid som de var på vej ind i, efteråret. Hun satte sig ved siden af sin mand og lænede hovedet mod hans skulder. "Jeg har det dejligt." Svarede hun med et smil, og kiggede frem for sig, mens hun nød varmen og vibrationerne fra hans krop. "Det var en skøn tur i haven igen i dag, det er som om at der hver dag er noget fantastisk at opleve." Christi blev aldrig træt af at gå rundt i haven og nyde den på alle tider af året, også om vinteren hvor de fleste ville synes at den var trist og grå. "Måske du har lyst til en lille tur der ud i morgen?" Hun løftede og drejede hovedet for at kunne kigge på ham. Hun vidste at han nok altid gerne ville, men spørgsmålet var om energien var til det i morgen.

[Emmett af Gyldensø]

Han smilede og lagde armen om hende i stedet, da hun satte sig ned ved siden af ham. "Det er jeg glad for at høre," sagde han i en varm stemme og gav hendes skuldre et let klem. "Jeg vil love dig at gå en tur med dig imorgen," sagde han så. Måske var han træt for tiden, men han kendte sig selv godt og han vidste også, at han kunne klare sig gennem sådan en gåtur på viljekraft alene, hvis han var nødt til det. Og han ville gerne gøre hende glad.

[Christina af Gyldensø]

Hun drejede hovedet og smilede til ham. "Det lyder dejligt," Christi synes det var en svær situation at være i, at han var så træt, men hun stolede på at han selv sagde til og fra i hvad han kunne. Han var trods alt en erfaren mand. "Hvordan har din dag ellers været?" Spurgte hun og tænkte nok i virkeligheden mest på hvordan havde haft det sådan rent fysisk.

[Emmett af Gyldensø]

Det ene smil ville være anstrengelserne imorgen værd og han gemte det pertentligt væk i sit hjerte, som gav et lille stik fra sig imens. Han havde altid vidst, at det ville ende her. Forhåbentlig ville der stadig gå lidt tid, inden det endte for alvor, men hans sidste timer var uundgåeligt på vej og det gjorde ham trist at tænke på, hvilken sorg han ville efterlade Christi alene med. De havde to små børn sammen, som måske slet ikke ville huske ham og selvom hun var ung endnu, så ville det måske ikke blive let for hende at finde en ny mand at elske. Han var bare glad for, at han vidste, at Gyldensø altid ville tage sig af hende uanset.

Hendes spørgsmål fik hans tanker til at løbe i andre baner og han smilede mildt til hende. "Den har været god," kommenterede han med et smil. "Det lader til, at vi kan nå til enighed med Hvidhorn omkring den tømmer-aftale," fortalte han tilfreds. "Hvad med din?"

[Christina af Gyldensø]

Hun smilede til ham og lyttede til hans ord. "Det var da skønt hvis den endelig er landet. Endte Francine med at komme ind over sagen også?" spurgte hun med glad stemme, og vidste hvor meget de to knoklede sammen når Emmetts krop ville tillade det. Christi havde jo godt vidst at Emmett ville forsvinde før hende, hun synes bare stadig at tiden de havde haft sammen havde været så knap. Og hun gjorde alt for at nyde den sidste tid sammen med ham. "Den har været dejlig. Jeg tænkte på hvad du ville sige til at jeg tog mit håndarbejde med ind på dit arbejdsværelse. Så kunne vi sidde sammen og lave hver vores?" På en måde ville det gøre hende mere tryg at være sammen med ham så meget som muligt. "Og den lille basse han stavre lystigt derud af, de hygger sig så dejligt sammen de to små." Hun smilede ved billederne af hendes to små sønner som legede sammen.

[Emmett af Gyldensø]

Han smilede og rakte over, så han kunne tage hendes hånd i sin og give den et varmt klem. "Ja, hun var med," svarede han og lænede sig ind, så han kunne give Christi et lille kys på kinden. "Det var en god idé, du dér fik."

Hendes spørgsmål fik ham til at smile og han gav hendes hånd endnu et klem. "Det vil jeg rigtigt gerne," svarede han og lænede sig tilfreds tilbage. "Mit arbejdsværelse ville blive meget kønnere, hvis du er i det."

[Christina af Gyldensø]

Christi smilede og kunne stadig blive en smule varm i kinderne. Hun blev til stadighed glad over at hun kunne inddrage Francine i dele af Emmetts arbejde. Desværre var hun ikke sikker på om Francine nogen siden ville vide dette. Varme strålede fra Christi kind efter Emmetts kys.

Endnu en gang blev Christis kinder varme og let rødlige. "Det er jeg glad for, så er det en aftale, jeg sidder inde i rummet, og hvis Francine eller du har brug for at være alene eller sammen alene så siger du bare til, så skal jeg nok lade jer være alene." Hun smilede til ham og allerede nu synes hun at i morgen blev meget bedre.

[Emmett af Gyldensø]

Han nikkede og smilede til sin elskede hustru. "Det skal jeg nok, min elskede. Lige nu er jeg dog bange for, at jeg hellere må hvile mig lidt. Det har været en anstrengende dag." Hans smil var lidt undskyldende. Han var ikke meget for at indrømme den slags og det var nærmest kun over for den allernærmeste familie, at han kunne finde på at overveje det i det hele taget.

[Christina af Gyldensø]

Christi kunne se at Emmett var ved at være træt, og hun tænkte det nok var bedst at han fik lov til at slappe lidt af inden han kom ned til dem igen. Drengene skulle også snart lægges i seng, så hun ville lade ham få lidt ro. De skulle jo alligevel ses senere den aften. Hun lænede sig over og plantede først et kys på hans kind for bagefter et ordentlig kys. "Gør du hellere det min elskede. Vi ses der nede." Hun smilede til ham og forlod derefter rummet for at gå ned til de andre.

Tråd afsluttet