Svaret af Ravenna af Ravntoft on Sept 7, 2016 18:03:32 GMT
SOLOPOST
1. september 527 M. T.
Ravenna havde fået brev fra Galeron dagen før. Og hun havde fået sat tjenestefolkene i gang med at pakke sine ting, allerede inden hun havde talt med bade Francine og sin fader. For hende var der dog ikke noget at diskutere. Så hun havde ladet dem få beskeden om aftenen. At hun forlod Gyldensø. Og satte kursen mod Ravntoft. Mod Galeron. Naturligvis havde hendes fader forsøgt at tale hende fra det. Men for en gang skyld var Ravenna fast i mælet. Ikke om hun under nogen som helst omstændigheder ville lade Galeron ligge skadet alene på borgen i Ravntoft. Hun skulle være der ved hans side. Det var hendes pligt som hendes hustru.
Hun var naturligvis bekymret for det ufødte barn, som hun bar rundt på. Men hun trøstede sig med, at Francine havde været i stand til at sidde på en hesteryg i flere måneder gennem graviditeten. Så kunne hun også klare en tre ugers lang vogntur. Det skulle hun. Hun havde ikke noget valg.
Da solen stod op, havde hun ikke fået meget søvn. Men det generede hende ikke. Hun ville kunne sove i vognen. Det var hun sikker på. Med våde øjne tog hun afsked med sin familie, inden hun sammen med sin kammerpige, satte sig ind i vognen, der lidt efter rullede afsted mod Ravntoft. Tre uger. Så længe var der til, inden hun ville se Galeron. Hun ville komme til at tælle dagene indtil da.