28-08-527 M.T.

[Niklaus af Legan]

Til Junker Alexander af Viksø

Frølund, 16. august 527 ~ modtages 28. august

Alexander,

Jeg er ked af, at jeg ikke har skrevet tidligere, især med tanke på, hvordan vores afsked forløb. Dagene er lange og trættende nordpå og jeg har manglet ord til at beskrive mit afsavn og min længsel efter dig. Når grænsen begynder at sne til, søger vi tilbage til Corus.

Jeg havde en drøm om dig forleden nat. Helt præcis, hvad den omhandlede kan jeg ikke huske, men jeg vågnede op med følelsen af, at alt nok skal blive bedre i fremtiden. Det forsikrer jeg dig. Når jeg kommer hjem igen finder vi en årsag, så du kan flytte til Legan. Begge mine søstre er blevet forlovede, så inden længe vil der være mere tomt i lensborgen. Alt bliver bedre.

Jeg elsker dig.
- Nik

[Alexander af Viksø]

Corus, d. 28. august ~ modtages d. 5. september

Min elskede Nik

Jeg kan slet ikke fortælle dig, hvor glad dit brev har gjort mig. Når ikke jeg ser dig, har jeg tendens til at tænke for meget - det ved du - og ja.. Jeg er bare rigtigt glad for at høre fra dig.

Jeg glæder mig usigeligt over at høre, at du allerede kommer hjem denne vinter. Og jeg håber, at vi kan finde ud af noget, så vi kan være mere sammen. Men du skal vide, at jeg tager alting, som det kommer. Og at jeg kan leve med meget, når bare jeg kan få lov til at elske dig imens.

Mit hjerte tilhører dig.
Alexander

[Niklaus af Legan]

Frølund, 14. september 527 ~ modtages 28. september

Kæreste Alexander,

Norden er kold og mørk, men det gør ikke dagene kortere. Jeg er ikke god med ord, som du er det, elskede, og når vi er fra hinanden, ved jeg ikke, hvordan jeg skal understrege min kærlighed. Jeg savner dig. Mangler dig. Af og til bilder jeg mig selv ind, at du står lige på den anden side af gårdspladsen. Forestiller mig duften af dit hår. Det gør ondt, men det hjælper også.

Der er ikke så lang tid tilbage nu, mit hjerte. Jeg kommer snart hjem og så vil ingen nogensinde kunne skille os ad igen. Det lover jeg dig. Vi ses snart og indtil da er du i mine drømme.

Din for evigt
- Nik

[Alexander af Viksø]

Corus, 29. september ~ modtages 5. oktober

Min elskede

Hvis jeg skulle sige noget, så var det, at det var mig, der ikke var god til ord og du, som kunne udtrykke hele verden i en eneste sætning. Jeg føler mig så middelmådig ved siden af dig, så jeg sidder og smiler, selv nu hvor jeg skriver, over din sætning.

Jeg har mødt din søster Leonora til en sammenkomst på paladset. Jeg håber ikke, du har noget imod, at jeg introducerede mig selv. Jeg sagde, at vi var venner og sås engang imellem, når du var i byen. Det var faktisk sværere, end jeg troede at lade være med at afsløre noget, på samme tid som jeg heller ikke ville lyve for hende, men jeg tror, at det lykkedes nogenlunde. Jeg kan godt lide hende.

Jeg længes efter dine arme og varmen ved din krop, så det gør ondt langt ind i kroppen og jeg glæder mig usigeligt, til vintren begynder at vise sit kolde ansigt. For så ved jeg, at jeg snart skal se dig igen.

Din i al evighed
Alexander

[Niklaus af Legan]

Frølund, 5. oktober 527 ~ modtages 9. oktober

Min elskede Alexander,

Som jeg har sagt til dig flere gange før og gerne bliver ved at fortælle dig hver dag i resten af vores liv sammen, så har du aldrig været og vil aldrig blive middelmådig. Du er smuk, kærlig og blid og det er en gave at have dig i sit liv.

Min søster er kommet godt frem. Hun sagde, I fulgtes til brylluppet i Dunlath og at du blev der. Jeg håber stadig, du er der, mit hjerte, for jeg skal selv forbi Dunlath på min vej tilbage til hovedstaden. Derfra kunne vi følges hjem og jeg kunne holde dig i mine arme langt tidligere end ellers. Mithros, jeg håber du stadig er der.

Du må slet ikke nævne din krop, elskede Alexander, for dagene synes længere end nogensinde og det smerter hver del af mig, at jeg ikke kan holde dig i mine arme. Jeg vil holde dig tæt, mærke dig - så blød og fin. Der er ikke længe endnu. Vi tager herfra, når sneen falder og der er en begyndende spidshed i luften heroppe. Det kan ikke vare længe. Vi ses snart.

Al min kærlighed
- Nik

[Alexander af Viksø]

Dunlath, 9. oktober, 527 M.T. ~ modtages d. 13. oktober

Elskede

Jeg er blevet så lykkelig over dit brev. For ja, jeg er stadig i Dunlath og for din skyld, kan jeg godt udsætte min afrejse endnu nogle uger. For jeg længes noget så forfærdeligt efter at se dig. Og bare tanken om, at det bliver tidligere end forventet, gør mig varm om hjertet. Skynd dig herhen. Jeg venter.

Alexander <3