Velkommen til Tortall

[Raoul af Condia]

Josepha af Bavera

24. august, 527 M.T.

Den formelle velkomstmiddag var efterhånden overstået og Raoul havde set sit snit til at tale lidt med den udenlandske komtesse. Han havde nærmest ikke haft muligheden, siden hun var kommet til paladset dagen før, fordi han havde arbejdet så meget. Og så havde han også valgt at lade Gisela få lidt alene-tid med sin kusine, nu hvor hun havde været omringet af fremmede i flere dage.

Komtessen stod og talte med en ung mand, som dog forføjede sig så snart, han kom nærmere. En af fordelene ved at være kongelig, trods alt. Raoul bukkede og smilede venligt til Josepha og rettede sig så pænt op igen. "Jeg har desværre ikke rigtig haft muligheden endnu, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde Dem officielt velkommen til Tortall."

[Josepha af Bavera]

Det var virkelig nogle ganske interessante gæster, Gisela havde klaret at få inviteret. Hun havde godt nok hørt, at en del af dem, hun ønskede at have med, havde været nødt til at melde afbud på grund af et eller andet bryllup, men hun havde da klaret at finde en ung mand, som om ikke andet kunne give hende lidt underholdning denne aften.

Der gik dog ikke længe, inden Raoul kom hen og fik det hele ødelagt selvfølgelig. Hun smilede dog bare yndefuldt og nejede pænt for ham. "Mange tak, Deres Kongelige Højhed. Jeg har været så længe undervejs, at det føles helt underligt endelig at være nået frem."

[Raoul af Condia]

Han rakte armen ud mod en stol i nærheden og da hun havde sat sig i den, fandt han én til sig selv også og satte sig ved siden af. "Jeg tror Dem gerne. De gang jeg har været på rejser, får jeg det let ligesådan," kommenterede han med et venligt smil. "Det må være rart for Dem at have fast grund under fødderne igen og ikke en rullende vogn?" Hans blik var spørgende, mens han så over på hende. "Kunne De tænke Dem noget at drikke?" spurgte han så, mens han vinkede en tjener over mod dem.

[Josepha af Bavera]

Hun satte sig på den foreslåede stol med alt den ynde og graciøsitit, som hun kunne mønstre. Og det var nu ikke kun for Raoul's skyld. Hun havde trods alt flere fisk, som bed efter maddingen denne aften og hun kunne stadig fornemme deres blikke nu.

"Rejser De meget, Prins Raoul," spurgte hun og vendte blikket interesseret mod ham - uendeligt meget mere interesseret i at høre om ham, end om at fortælle om sig selv. "Et glas vin siger jeg ikke nej tak til," svarede hun så og lagde det ende ben over det andet i en rolig og kontrolleret bevægelse.

[Raoul af Condia]

Der var et eller andet ved hendes øjne, som fik ham til at føle, at han var det eneste i hele verden, hun fokuserede på lige nu. Og han kunne ikke lade være med at kunne lide hende for det. Det var ikke ofte, at man havde folks udelte opmærksomhed. "Det hænder," svarede han med endnu et smil og bad derefter tjeneren om at hente to glas vin. "Jeg får selvfølgelig ikke lov til at rejse helt så meget som rigets andre riddere. Jeg har jo mine pligter her i Corus at passe også," forklarede han roligt og mødte hendes blik. "Men som Prins har jeg også pligter uden for byen."

Han smilede let og tog så imod det glas, som tjeneren kom med. "Men jeg må indrømme, at jeg ikke kom herover for at tale om mig selv," fortsatte han med et smil. "Jeg vil takke Dem for at komme med Gisela her til landet. Hun har været ensom bare i den lille tid, hun har været her alene. Jeg tror, at hun har brug for Dem."

[Josepha af Bavera]

Hun havde hans opmærksomhed, det var både sikkert og vidst. Men modsat de andre mænd her til festen, havde hun intet ønske om at flirte med ham. Hun nøjedes derfor med at holde hans blik og smile let. Hun havde trods alt også lovet Gisela at spille en uskyldig komtesse. "Jeg er sikker på, at De har mange vigtige pligter," komplimenterede hun ham med endnu et smil og lagde sin hånd på hans håndled et kort nu.

Hans næste ord fik hende dog til at smile på en lidt forsigtig måde. "Jeg kunne ikke bare lade hende gå igennem dette alene," sagde hun så med en let rødmen i kinderne. "Jeg.. Jeg håber ikke, at jeg er til besvær," fortsatte hun og lokkede ham til at binde sig til sit ord.

[Raoul af Condia]

Han kunne let forstå, hvorfor de to komtesser var så gode veninder. Det havde den samme forsigtige attitude og nervøsiteten ved at lægge folk til besvær og han skyndte sig at ryste på hovedet og forsikre hende om det modsatte. "Det må De endelig ikke tro, Komtesse Josepha. Jeg.. Vi er kun glade for, at De er kommet her til byen og De må blive så længe, de har lyst. Jeg kan også forstå på Gisela, at De ikke er imod at forsøge at finde en ægtemand her i landet og jeg må sige, at jeg personligt håber lidt på, at det vil arte sig på den måde."

[Josepha af Bavera]

Han gik lige i fælden med begge ben og hun var nødt til at give Gisela ret. Han var ærligt talt lidt af et fjols. "Det er jeg glad for at høre, Deres Kongelige Højhed. Jeg må indrømme, at jeg også selv håber lidt på det." Hun smilede let igen og rettede blikket mod ham. "Jeg håber, at jeg kan finde min plads her ved Deres hof." Hun smilede igen venlig og nippede let til sit glas. "Vil De ikke fortælle mig lidt om aftenens gæster?"

*Tråd afsluttet*