En bryllupsgave

[Iliane af Disart]

Vania af Naxen

modtages d. 27. august

Hertuginde Vania af Naxen,

Lad mig først og fremmest starte med mine dybfølte beklagelser. Det piner mig usigeligt, at det ikke har været en mulighed at deltage til brylluppet, men De forstår vel efterhånden også, at der kommer en del bånd med titlen som lensfrue. Kender jeg Hertugen ret, vil festlighederne dog været overdådige, som kun Murray af Naxen kan gøre det.

Jeg begræder yderligere, at vi hidtil ikke har haft lejlighed til at blive introduceret ordentligt, selvom fortællingerne om Dem når så vidt, at jeg næsten allerede føler et kendskab til Dem, foruden selvfølgelig mit kendskab til Hertugen. Jeg ønsker Dem al lykke og frugtbarhed i Deres fremtidige ægteskab.

Smykkerne er nogle, jeg engang fik af Deres husbond. Han mente, de komplimenterede mine blå øjne. Nu er det min ære at give dem videre til Dem. Jeg mener at have hørt, at De havde mørke øjne, men det burde vel ikke forhindre Dem at bære så prægtige smykker, der bestemt er en hertuginde værdig.

De varmeste lykønskninger og håbet om en lys fremtid,
Grevinde Iliane af Disart

[Vania af Naxen]

Naxen, d. 28. august, 527 M.T.

Grevinde Iliane af Disart

De skal endelig ikke undskylde. Jeg forstår til fulde de forpligtelser, der kommer med at være lensfrue og det glæder mig, at De tager Deres ansvar så alvorligt. Et besøg til Frølund er bestemt ikke ufarligt og jeg må sige, at jeg virkelig beundrer Dem for Deres vilje til at gå den ekstra mil for Deres len.

De var dog savnet til festlighederne, men som De selv antydede, så havde min ægtemand sat alle sejl til og jeg beklager bare, at De ikke var her til at se det hele. Men når alt kom til alt, ville vi sikkert ikke have haft mange muligheder for at tale sammen, da der var mange særdeles betydningsfulde gæster, som vi var nødt til at underholde. Jeg håber dog, at vi vil få mulighed for at råde bod på dette, når vi engang begge befinder os i Corus igen?

Jeg må også sige Dem tusind tak for den smukke bryllupsgave. De har ret. Det er bestemt smykker, som kun er en hertuginde værdig. Jeg begræder dog blot, at De således har givet afkald på en gave, som De tydeligvis har fået for Deres tid og selskab. Det er ikke passende, at De slet ingenting skal have. Især ikke nu, hvor Deres nuværende kavalér, så vidt jeg forstår, er en yngre grevesøn. Den slags gaver er det jo ikke alle, som kan give. Jeg har derfor vedlagt værdien for smykkerne i guldnobler til dette brev og jeg håber, at De vil se det som passende kompensation for Deres engagement i min mand.

Med højagtelse,
Hertuginde Vania af Naxen