Jeg skal ud på et eventyr.

[Deleted]

Dagen havde egentlig været ganske rolig, indtil Maegon havde besluttet sig for at bevæge sig ned i nedre del af byen, hvor han efter lidt tid havde fået stjålet sin pung, nu havde tyven taget flugten op igennem Corus. Det var dog lykkes Maegon at fange tyven, og gik nu igennem Galop Distriktet, hvor han fløjtede glædeligt over at han havde fået pungen med penge tilbage. Han håbede dog inderligt på at han ville støde ind i nogen spændende personer, fordi ellers ville dagen da blive kedelig igen.

Maegon gik med rolige skridt hen imod en købmand og lagde en mønt på bordet, for så at få et æble, som han gav til at gnaske i.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Det havde været en dejlig dag. Enhver dag var efterhånden skøn i Rosettas hoved. Hun gik smilende igennem gaderne, ude for at handle, da hun pludselig fik øje på et velkendt ansigt. Hun smilede lidt for sig selv og gik hen til ham "så hvor mange er efter Dem i dag?" hun kunne kun lige lade være med at le. Så hilste hun pænt på ham.

[Deleted]

Maegon tog en bid af æblet og smilte glad til damen som var bekendt. De havde haft et sjovt eventyr. Hun havde endda også fået fornøjelsen af et kys.
"Sikke en fornøjelse at se dem igen frk. Rosetta." sagde han og gik hen til hende og smilte. Han huskede hende som en skøn dame, som altid var så interesseret i hvem Maegon var og hvad han gjorde. "Skal vi på eventyr igen?" spurgte han med et djævelsk smil.
"Eller kommer du for et kys?" spurgte han drillende.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

hun kiggede instinktivt rundt, som forventede hun at de snart ville blive jagtet "det kommer sandelig an på hvilken slags eventyr det er?" sandt at sige var hun med på det meste, når bare hun ikke fik lov at tænke over det inden jeg mindes også De skylder mig at fortælle, hvem De er? "

[Deleted]

Folk bevægede sig i deres daglig tempo blandt hinanden, og gjorde deres daglig gøremål. Vejret var egentlig også udemærket, der var en let brise og solen stod højt - dog ikke så varm som den havde været tidligere. Maegon havde et bred smil på læben, og lod hans blik hvile på Rosetta.
"Hvad kunne du tænke dig, jeg har en ret sjov idé. Kræver dog mod, og ikke mindst evnen til at svømme." sagde han og gik hen imod hende, med langsomme skridt. Han havde et selvsikkert smil, og betragtede hende let.
"Spørg."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Det var lidt forkert at støde på ham her. Som om han ikke rigtig passede ind, der var noget ved ham, der minde hende om en figur fra en bog eller på anden måde en fiktiv person. Hun kiggede skeptisk over på ham, mod og evnen til at svømme. Hvad kunne han dog have i tankerne? "Ja.... hvad er det for en ide?" Hun kom tættere på, det virkede en smule intimiderende, det selvsikre smil og generelt hans person. Hun sank en gang og spekulerede så over spørgsmålet "Hvad er det du gemmer? Er der noget omkring hvem du er, du ikke vil fortælle. Hvorfor?" Så så hun afventende på ham.

[Deleted]

Maegon blinkede og grinte lidt igen, han passede aldrig ind nogen steder - når han løb rundt og legede adelig passede han ikke ind der, var han ridder.. Nej.. Ingen steder, han var som alle og som ingen.
Maegon smilte og samlede hænderne gladeligt.
"Vi skal bruge en gribekrog, et reb, en flaske alkohol og ikke mindst en hest!" sagde han med et stort smil, og grinte til hende. Han havde en fantastisk idé som kunne være ret skæg, han havde ikke været der siden han var barn - men det var utrolig smukt.
"Fuldkommen korrekt. Tænk nu hvis jeg var en adelig i forklædning. Som bare ville behandles som alle andre." sagde han drillende, og gemte sit hoved bag hans hætte, som han hurtig trak ned igen. Han smilte kærligt til Rosetta.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hendes øjne blev store, som han fortalte. Hvad var det dog for en sær ide han havde i tankerne? "Det lyder ikke helt ufarligt. Er det det?" Hun var en smule nervøs, men samtidig også lidt nysgerrig. Til hendes spørgsmål om hvem han var, lød det næsten som om at han gav hende ret i at han skjulte noget. En adelig i forklædning lød det til... Men det ville jo betyde... Hun var nød til at være sikker inden hun slog nogen konklusion fast "Hvis De er adelig.. i forklædning godt nok" Hun stoppede op og stillede så et andet spørgsmål "Hvorfor lade som om man er noget andet, hvis man er adelig?"

[Deleted]

Han smilte over hendes øjne blev større, og han kunne allerede nu se at hun var nysgerrig efter hvad han kunne tilbyde af nye eventyr. Han havde som barn fundet en lille dyb flod inde i skoven, som lå fuldkommen isoleret og uberørt - her kravlede han ofte op som barn i træerne og hoppede ned i vandet. Om natten skinnede månen tydeligt igennem træerne og lyste stedet op, ildfluerne fløj omkring og lyste stedet op og vandet var aldrig særlig koldt om sommeren.
"Du vil ikke fortryde det." sagde han med et smil, og blinkede.
Da de kom til emnet omkring hvem han var, fik han et smil på læberne og rømmede sig.
"Måske nyder de adelige ikke at være adelige - eller måske er der nogen blandt dem som hellere ser mod det simple liv." sagde han med et smil.
"Vil du med på eventyr?"

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun var bestemt ikke helt tryk ved det, men stadig for nysgerrig til at sige nej. Hun skyndte sig derfor for at svare "bare jeg ikke skal slå nogen ud igen. Så er jeg klar"
Hun var ikke helt sikker på om hun kunne stole på de svar han gav. Alligevel førte de ny spørgsmål med sig " Er det ikke at holde folk for nar? Hvis De lader som om De er borgerlig, men faktisk er adelig?" hun turde ikke andet end bruge fin etikette overfor ham. Hvis nu det skulle gå hen og være rigtigt det han sagde.

[Deleted]

Maegon tog begge hænder op luften for at vise han allerede havde overgivet sig ved tanken om at de skulle slå nogen. "Du kan være helt rolig, ingen personer skal slås idag. Kun eventyr" sagde han, og gik hen og lagde armen om hende.
"Hvis du skaffer alkohol og rebet, så finder jeg os en hest." sagde han og lumsk til hende. Han vidste ikke hvordan han skulle få en hest, men det kunne han hurtig improvisere sig frem til.
"Det skal jeg ikke kunne sige Rosetta." sagde han roligt, og mest af alt for at lukke denne del af snakken - han ville hellere på eventyr, end at stå og snakke om hans adelige baggrund. Det andet var langt mere interessant.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Det var noget interessant ved manden og hun var meget fascineret af ham. Noget ved ham fik det hele til at virke som en drøm eller som noget der hvert fald ikke hørte til virkeligheden, en slags flugt måske. "Det lyder godt, jeg er normalt ikke nogen slagsbror" Det vidste han sikkert allerede og hun kom til at grine lidt af det. Hvor skulle hun finde reb? Og hvilken slags alkohol skulle det være? "jeg kan da godt prøve at skaffe det. Vin eller øl?"
Han lød ikke som om han ville snakke mere om at være adelig og fred være med det. Hun kiggede på ham. Hvis alt andet alligevel ikke virkede virkeligt, hvorfor skulle han så gøre det. "Det okay. Adelig eller ej, jeg synes stadig De er spændende at tage på eventyr med"