Hvedebrødsdage

[Travis af Hamin]

Aeldra af Hamin

Sommeren, 523 M.T.

Brylluppet var forløbet stille og roligt og Travis havde tilbragt næsten lige så meget tid med sine kammerater, som han havde med sin hustru på selve dagen. Hun havde dog ikke virket til at være irritabel over det og dagene siden havde været præget af flytningen af hendes ting, så hun kunne få dem ind på de værelser, som nu skulle være hendes i huset.

Bryllupsnatten var de sprunget let og elegant over, fordi ingen af dem heldigvis havde det store pres på for at få produceret en arving. Aftenen i aften ville dog sikkert blive interessant. Det var første aften, hvor de skulle være alene sammen og hvis han skulle være ganske ærlig over for sig selv, så anede han ikke, hvordan det ville spille af.

[Aeldra af Hamin]

Aeldra havde ikke haft store forventninger til livet som gift kvinde. Et venskab mellem dem ville være udmærket, men kunne de komme til en form for fælles forståelse, ville det være tilstrækkeligt. Hun kendte trods alt ikke Travis, og han kendte heller ikke hende. Hun kunne dog ikke lade være med at føle sig en smule nervøs over at skulle være alene med ham nu. Tænk hvis det viste sig, at de ikke brød sig det mindste om hinanden. Det ønskede hun alligevel ikke.

Hun havde deraf naturligt nok svært ved at finde ord, da de endelig sad alene sammen i stuen. Hun skævede skiftevis ind i ilden, på Travis, og det tæppe hun havde taget med til at brodere på, skulle stilheden mellem dem blive alt for trykkende. "Det er et smukt hus."

[Travis af Hamin]

Han havde taget en bog med ind i stuen og han sad tilsyneladende afslappet med benene oppe på en skammel og læste i lyset fra de små lamper på væggene. Han kunne dog ikke helt slappe af, fordi han trods alt var ret opmærksom på sin nye hustru. Det hele var lidt akavet, men på den anden side, så kunne det næsten ikke være andet.

Hendes stemme fik ham dog til at kigge op og hen mod hende med et lille venligt smil. "Det er jeg glad for, at du synes." Han havde måske ikke for alvor aftalt med hende, at de var dus, men på den anden side, så var de trods alt gift. Og han var ikke meget for alt det der høfligheds-fis. "Nu hvor du skal bo her, må du selvfølgelig sige til, hvis der er noget, du kunne tænke dig at gøre om."

[Aeldra af Hamin]

Hun så på bogen under hans fingre et øjeblik, før hun svarede. Som om hun et øjeblik ikke vidste hvad hun skulle sige. "Tak. Det skal jeg gøre." Hun løftede blikket og så på ham, spejlede hans lette smil med et svagt af sine egne. "Jeg tror dog ikke at det bliver nødvendigt. Du.. Vi ser allerede ud til at bo ganske bekvemmeligt." Hun rakte ud efter sin broderinål. Lod blikket falde til det halvfærdige motiv der bredte sig på tæppets hjørne. Det var ikke fordi hun elskede at brodere, men det gav hende en form for styrke at ty til noget velkendt. Især nu hvor høfligheden mellem dem var droppet, og det pludselig blev mere reelt.

[Travis af Hamin]

Han nikkede let og havde ærlig talt mest lyst til at sænke blikket til bogen igen. Men det kunne jo heller ikke nytte noget. "Tak. Det var pænt sagt." Han smilede igen det der høflige smil og trak så på skuldrene. "Men jeg ved, at det bærer præg af, at jeg har boet her alene i mange år. Det trænger sikkert til en kvindes hånd både her og der." Han fangede hendes blik et kort øjeblik, så hun kunne se, at han mente det og lod det så ellers glide over mod ildstedet.

[Aeldra af Hamin]

Hendes blik fandt tilbage til hans, og hænderne sad nu roligt i hendes skød som forstenet, men hvilende mellem fingrene. "I så fald skal jeg gøre mit bedste." Hun fulgte hans blik mod ildstedet. Sad i stilhed og betragtede ilden. Hun havde mest lyst til at gå tidligt i seng. Travis var både rolig og venlig, men han var fremmed for hende, og det var svært at bryde den akavethed hun følte ved at være her alene med ham. Hun havde en fornemmelse af, at hun ville få fyldt stedet op med broderede tæpper inden længe. Hun blev dog siddende, og overvejede hvad hun skulle sige til ham.

"Bogen," statuen fik liv da hun greb ordene ud i luften. "Kan du lide at læse?" Hun flyttede blikket tilbage til Travis.

[Travis af Hamin]

Han havde set hende gå i stå og var begyndt at læse lidt igen, da hun overraskede ham ved at tale igen. Han lukkede bogen let og så over på hende og trak let på skulderen, inden han vendte blikket mod bogens forside. "Det... Har jeg egentlig aldrig rigtigt tænkt over." Han rynkede let på brynene og tænkte sig om. "Det gør jeg vel ja.. Men grunden til, at jeg læser, er mere, at jeg godt kan lide at tilegne mig ny viden. Om alt muligt." Det havde han brugt det meste af sit liv på. "Kan du lide at læse? Jeg har flere bøger på biblioteket, hvis du ønsker at se dem igennem."

[Aeldra af Hamin]

Et splitsekund var der en markering af en fure mellem hendes bryn. Hendes blik hvilede dog tålmodigt på ham. "Ah, javel." Hun rullede nålen mellem fingerspidserne. "Jeg kan også godt lide at læse ja. Selvom det ikke er af helt samme grund." Hun mønstrede et lille smil. "Men jeg vil gerne se bøgerne på biblioteket igennem." Blikket hvilede hos ham en kort stund mere, før hun så ned på nålen, og derefter på tæppet med det påbegyndte motiv. Hun vred diskret hænderne i skødet, og var tæt på at stikke sig i fingeren med nålen.

[Travis af Hamin]

Han nikkede let og kunne ikke rigtigt finde på mere at sige. "Jeg kan vise dig det i morgen," sagde han lavmælt og lod så blikket falde ned på bogen igen. Han forsøgte at læse, men var nødt til at læse den samme sætning igen og igen, uden at opfatte, hvad der rent faktisk stod. Han skævede lidt over til hende engang imellem og hun virkede lige så distraheret. Og det syntes han ærligt talt var lidt synd. "Jeg tror, at jeg går tidligt i seng," sagde han så med et lille smil, som pluselig igen var akavet. Fordi han egentlig havde det mærkeligt med at skulle fortælle hende om sine beslutninger. Men på den anden side, så kunne det heller ikke rigtigt være anderledes.

[Aeldra af Hamin]

Hun nikkede til hans ord, og prøvede at samle sig om tæppet, dog uden meget held. Hun måtte skjule en lettelse, da han meddelte at han ville tidligt i seng. "Jeg vil i så fald gøre det samme." Hun pakkede nålen og tæppet sammen og rejste sig op fra stolen. Hun rettede lettere kejtet ved kjolens skørt, for at trække tiden ud, eftersom hun ikke helt vidste om hun kunne tillade sig at trække sig tilbage, eller om han ville hende mere. Ikke at hun regnede med det, eftersom hun fornemmede, at hun ikke var den eneste der ikke følte sig hjemme i situationen.

[Travis af Hamin]

Han rejste sig op med bogen i hånden - pegefingeren stukket ind det sted, han var nået til. "Udmærket," var svaret. Han stod et øjeblik og skiftede vægten fra den ene fod til den anden - usikker på, hvordan man håndterede at sige godnat til sin hustru, som man egentlig ikke kendte. Til sidst endte han med at gå hen til hende og give hende et let kys på kinden - langt mere af høflighed end fordi der var noget bag det og rakte så armen ud, så hun kunne gå først ud af rummet. Ridder var man vel trods alt.

[Aeldra af Hamin]

Hun frøs da han kyssede hende på kinden. Håbede ikke, at han forventede at hun--- godt, han rakte armen ud for at lade hende gå først. Hun tog en lydløs indånding og trådte først ud af rummet. Sådan kunne de gå nu, i en lettere trykket stilhed, indtil en af dem drejede af, og hun kvækkede et lille "Godnat."

Hun stod et øjeblik efter at have lukket døren bag sig, med ryggen til døren. Så smed hun sig udmattet ned på sengen, hovedet begravet i tæpper, mens hjemve skyllede ind over hende. Der gik lang tid før hun rejste sig og klædte sig af. "I det mindste er han venlig." Mumlede hun sagte for sig selv, inden hun krøb ind under tæppet i det rum, der fra nu af var hendes sovekammer.

Tråd afsluttet.