Hvorfor dvæle ved kedsomhed?

[Cheríse af Hamin]

Mathias Brygger
Lørdag d. 9. juli, 527 M.T.

En lille halvmur med en urtehave liggende bagved, var hvad der mødte Cheríses blik, idet hun langsomt kom skridtende på sin trofaste, sandfarvede hingst, Balder. Hun trak i tøjlerne, så han stoppede op. Her var stille på gaden, men nogle meter længere henne kunne der ikke tages fejl af den glade musik og larm og støj inde fra den kro hun var landet ude foran. Hun hoppede af Balder og vandrede op til hans mule for at give ham et par kærlige og beroligende strøg. 'Mon det her var en god idé?', tænke komtessen. Hun havde ikke gjort det før, men noget trak i hende. Hun kedede sig derhjemme og nu da hun allerede havde sneget sig ud, så kunne hun lige så godt tage den hele vejen.

I intet mere end tre minutter efter så hun sig selv vandre ind igennem den åbne dør, en let og luftig kappe hang omkring hendes skuldre og var stadig over hendes hovede, for at skjule sig bedst muligt indtil hun kom ned i ‘sikkerhed’. Hun skænkede et hurtigt blik rundt i kroen og satte kursen imod det bord længest væk, hvor hun så ville slå sig ned og lige få sin hjertebanken under kontrol. Allerede nu virkede adrenalin-suset så ophidsende.

[Mathias Brygger]

Der var som altid liv og glade dage på Tågelygten. Og Mathias badede sig i al den positive energi, som strømmede gennem ham. Gæsterne dansede, sang og havde i det hele taget en festlig dag. Han selv inklusiv. Men sådan var han altid. Smilende, dansende og syngende. Med et glimt i øjet, og et drenget smil om læberne.

Han var ikke på arbejde denne dag, men sad oven på et bord, med fødderne på bænken, og sang sammen med sin lillesøster, om skønne jomfruer og klodsede riddere, der kæmpede mod den stygge frø. En sang der ikke gav meget mening, men i det mindste var til stor morskab for resten af selskabet.

[Cheríse af Hamin]

Naturligvis tiltrak en ung mand sig opmærksomhed fra resten af gæsterne. Pyha, tænkte Cheríse. Det betød at hun kunne vandre forbi baren, betale for et glas cider og, som en kat, snige sig langs væggen ned til den anden ende af kroen - den modsatte ende af indgangen og baren. Dernede fra kunne hun sidde lidt i ro og fred. Hun satte sig igen ned, tog et kig rundt med de store, blå øjne og vovede skæbnen ved at trække hætten ned fra hovedet så en masse blonde krøller kom til syne. Nu vandrede hendes øjne helt naturligt hen på den syngende mand og pigen ved hans side; de fik hende til at grine. Først lidt stramt og formelt, men efter yderligere nogle sangnoter, så begyndte grinet at bløde godt op. Hver gang en person var ved at få øjenkontakt med hende derinde, kiggede hun prompte i en anden retning. Til sidst sidst endte blikket konstant på manden, for han var vel fuldt optaget af at underholde alle herinde.

[Mathias Brygger]

Han lagde armen omkring Ella og sang videre sammen med hende, mens en af de andre gæster spillede melodien, som de sang til. Han lagde ikke mærke til, hvem der befandt sig på kroen. Der kom mange forskellige. Væbnere, nyuddannede riddere, rejsende og andet godt folk, som blev draget af den glade stemning.

Han nød som altid opmærksomheden, og hans blå øjne strålede, det samme gjorde hans gyldne hår i vokslysenes flammer. Da sangen var forbi, rejste de to unge mennesker sig op og bukkede for deres publikum. Han kyssede Ella på kinden, inden han lod hende hoppe ned fra bordet. Han hoppede selv ned bagefter og fangede med det samme et krus øl, som han tørstigt løftede til læberne og tog en tår af.

[Cheríse af Hamin]

Trofast sad hun og smilede til at sangen nåede sin ende. Man kunne roligt sige, at hun levede sig ind i stemningen på kroen, dog på trods af at hun ikke havde nogle at dele sin glæde med. Hun sad ganske vidst bare for sig selv med smil i øjnene og tja, hun havde næsten helt glemt at hun ikke var helt artig. Cheríse tog en tår af sit krus med cider og da hun aldrig havde smagt noget lignende, gav det nogle voldsomme host fra hende til at starte med. Lyse og skingre, men flere i træk. Åh gud, hvor pinligt.

[Mathias Brygger]

Efter at have taget den første tår, lagde han armen omkring en forbipasserende pige, som han kendte. Lille og søde Elin Bager. Jo, hun så fantastisk ud som altid. Men netop, som han skulle til at sige noget til hende, var der en hostende person, som fangede hans opmærksomhed. Ikke mange ville kunne høre den. Men han var vant til larmen, og havde lært at filtrere for mange år siden. Han smilede til den unge kvinde, og plantede et kys på Elins kind, inden han med et klap i bagdelen, sendte hende videre. Og så fandt hans blik igen den lyshårede, hvis frisure og ansigt mindst af alt, ikke passede særlig meget ind på Tågelygten.

[Cheríse af Hamin]

Det blev en meget sær blanding af host, nervøse blikke rundt på folk, flere host og så en øjenkontakt med fyren der havde underholdt hele kroen. Pludselig stod han med armen omkring en kvinde, men det så hun kun i få sekunder, inden hun måtte vende hovedet imod armen og hoste det løs imod stoffet, så det ikke vakte så meget opsigt. Lidt forpustet og klukøjet, så hun op igen og bemærkede mandens smil. Hun vidste ikke præcis hvorfor at hun så direkte op på ham som den første, men der var noget beroligende over ham - hans smil og ansigtstræk. Cheríse smilede igen og tog sig nogle sekunder til at tænke og betragte ham. Hvor var hendes manérer dog? Hendes blik blev pludselig beklagende, hvorefter hun tog sig til hovedet og mimede 'Du er nødt til at kigge væk' og meget diskret forsøgte hun med et par fingre at pege den modsatte vej end hvor hun sad, men kom til at bryde ud i et lille fnis af hele situationen. Han havde en del andre kvinders opmærksomhed og hvor de betragtede ham, så ville de automatisk få øje på hende og så .. så var hun måske afsløret. Det ville blive en alt for kort aften.

[Mathias Brygger]

Han løftede et øjenbryn af kvindens tydelige afvisning. Hun ville have, at han så den anden vej. Og det havde han så sandelig ikke tænkt sig at gøre. Niksen. Mathias boede her, arbejdede her og morede sig her. Og han kiggede på alle de smukke piger, som han havde lyst til. Det trak underholdt i hans mundvige, mens han banede sig vej gennem menneskemængden og slog sig ned foran hende, uden at spørge om lov. "Og hvorfor skulle jeg kigge den anden vej, når frøkenen ser så nydelig og smuk ud?"

[Cheríse af Hamin]

Åh Gud Fader. Det kunne ende med at blive kønt, det her. Lige som hun troede at hun var lykkedes i at få spilopmageren til at se den anden vej, så rejste han sig. Ikke for at gå, men for at komme nærmere hende. I et bump, landede han foran en Cheríse med nu meget store øjne. Tydeligvis manglede manden ingen selvtillid eller gå-på-mod. Hun sendte først et hurtigt blik mod højre, så venstre, inden hun så tilbage imod ham og fugtede læberne. ,, Netop derfor.", svarede hun hurtigt og skubbede for en sikkerhedsskyld sit krus længere ind på bordet. ,, Det var ikke for at ødelægge Deres sang - Jeg fik cideren galt i halsen.", beklagede hun sig, nu da hun havde muligheden, hvor hun før kun mimede det lydløst ud.

[Mathias Brygger]

Han rystede opgivende på hovedet og rynkede panden, da det tilsyneladende lod til, at hun var dis med ham. Det var ikke helt normalt for ham. "Kald mig endelig Mathias. Der er ingen grund til at have fine fornemmelser. Vi er ikke en fornem beværtning i Højager," sagde han smilende og tog en tår af sin øl. "Du er måske ikke vant til at smage så gode sager? Cideren er hjemmebrygget," hans stemme drev af stolthed.

[Cheríse af Hamin]

Gang på gang var hun ved at afsløre sig selv. Hun rystede svagt på hovedet og gav et kort grin fra sig ,, Mathias. ", rettede hun sin tiltalelse af ham til ,, Jeg er C.. -Charlot.", et lille, nu mere legende smil dukkede op i mundvigen. ,, Nej, bestemt ikke. Det er noget andet end det vi får derhjemme. ", fortalte hun og forsøgte at nippe til det igen. Forsigtigt denne gang. ,, Imponerende. Du bor måske her, på kroen?", spurgte hun så nysgerrigt og lidt ivrig for en god fortælling af en ganske normal borgerlig.

[Mathias Brygger]

"Charlot," sagde han smilende og lo lavt, da hun fortalte, at hun normalt ikke fik cider derhjemme. "Det er heller ikke noget, enhver borgerlig ligger inde med," det var jo trods alt en drik, som var dyr at brygge, og derfor blev det som oftest kun serveret på kroer. "Ja, det er mine forældre, der ejer Tågelygten. Du er måske ikke herfra Corus?" Enhver der boede i området, kendte til Brygger-familien.

[Cheríse af Hamin]

Det er mærkeligt at høre ham gentage et navn, der ikke engang var hendes. Derfor smilede hun en smule strammere, indtil at samtalen fortsatte. ,, Åh, virkelig?", udbrød hun imponeret og smilet blødede nu igen op i noget oprigtigt varmt, som hun kiggede sig bedre omkring og så tilbage på ham ,, Det må jeg indrømme; her er yderst hyggeligt. ", indrømmede hun og fnes kort ,, og med din skønsang...", fortsatte hun, drillende denne gang. ,, Nej, jeg er bare på besøg her i byen. Jeg kommer langt herfra. Det her er .. meget langt fra min verden.", mumlede hun ud. Næste tår af cideren gik bedre. ,, Skål, Mathias. ", hun løftede glasset op.

[Mathias Brygger]

Han nikkede bekræftende. Hvorfor skulle han dog lyve om sådan noget? "Skønsang ved jeg ikke, om det er," sagde han med en skuldertrækning. "Min søster sang langt bedre end jeg i hvert fald. Men det gør hun altid," han smilede og lænede sig tilbage på bænken, så han lænede sig op ad ryglænet. "Jamen, så velkommen til Corus og Tågelygten," han løftede sit krus til skål og tog en stor tår af den kølige øl.

[Cheríse af Hamin]

Hun forestillede sig kort hvordan det måtte være at have en fest som denne hver evig eneste aften. Hun lukkede kort øjnene i og trak vejret dybt ned i lungerne. ,, Tak.", smilede hun ud og nippede igen til indholdet. ,, Danser du også?", tog hun en chance og spurgte ham om.